Ufaglaert udenlandsk arbejdskraft gør historisk indtog i Grønland
Den store rekruttering af fortrinsvis ufaglaert, udenlandsk arbejdskraft er ifølge Nationalbanken et nyt faenomen i Grønland.
LDet nye er, at der i de seneste 3-5 år er sket en betydelig tilvandring af ufaglaert udenlandsk arbejdskraft fra dele af verden, Grønland ikke tidligere har rekrutteret fra.
igesom flere andre vestlige lande, heriblandt Danmark, står Grønland lige nu overfor en massiv mangel på arbejdskraft. Problematikken stiller krav om alternative løsninger, og nye tal viser, hvilken vej mange grønlandske virksomheder vaelger at gå. Fra 2018 til 2023 er antallet af udenlandske statsborgere i den erhvervsaktive alder i Grønland steget med godt 1.000 personer. Fra omkring 800 udenlandske statsborgere i den erhvervsaktive alder i 2018 til 1.800 udenlandske statsborgere i 2023. Det svarer til en forøgelse af arbejdsstyrken og beskaeftigelsen med 3,5 pct., hvis man går ud fra, at tilflytterne er kommet til Grønland for at arbejde. De udenlandske statsborgere kommer primaert fra asiatiske lande. I 2023 er størstedelen af de nytilkomne udenlandske statsborgere fra Filippinerne, Thailand, Island, Sri Lanka og Polen, og de er ofte ufaglaerte. Det skriver Nationalbanken i en analyse af den grønlandske økonomi.
Den markante stigning i ufaglaert, udenlandsk arbejdskraft er et hidtil uset faenomen i det grønlandske samfund og i den grønlandske økonomi. Det fortaeller Søren Bjerregaard, kontorchef i Nationalbanken og forfatter bag analysen samt i formandskabet for Grønlands Økonomiske Råd.
»Grønland har i flere årtier haft et stort behov for at rekruttere bestemte faglaerte kompetencer fra udlandet, eksempelvis indenfor den offentlige administration og sundhedsvaesenet. Det nye er, at der i de seneste 3-5 år er sket en betydelig tilvandring af ufaglaert udenlandsk arbejdskraft fra dele af verden, Grønland ikke tidligere har rekrutteret fra,« siger Søren Bjerregaard.
Langvarigt økonomisk opsving
Efterspørgslen på ufaglaert arbejdskraft fra primaert asiatiske lande kan kaedes sammen med den generelle udvikling i den grønlandske økonomi: De seneste år har økonomien vokset naermest uafbrudt. Hverken en pandemi eller energikrisen har vaeret i stand til at saette en kaep i de økonomiske vaeksthjul, og efterspørgslen på arbejdskraft er fulgt med op. Den grønlandske arbejdsstyrke har ikke selv kunnet besaette de mange nye stillinger.
»Grønland har haft gang i et historisk langt økonomisk opsving. Den økonomiske optur straekker sig tilbage til begyndelsen af 10’erne, og haenger sammen med en årraekke med godt fiskeri til høje priser. I en tid med forskellige globale økonomiske kriser har den grønlandske økonomi klaret sig godt. Det at vaere en forholdsvist isoleret økonomi har vaeret ret gunstigt under både pandemien og energikrisen,« forklarer Søren Bjerregaard.
Det er isaer servicesektoren, som har et stort behov for den nytilkomne udenlandske arbejdskraft. Ufaglaerte arbejdere som efter kort tids oplaering kan gå direkte ind på det grønlandske arbejdsmarked. Fiskeriindustrien, den store motor i den grønlandske økonomi, har også behov for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Samtidig udgør fiskeriet en stor del af grundlaget for den samlede vaekst i den grønlandske økonomi og efterspørgslen på arbejdskraft.
»Fiskeriet fylder meget i grønlandsk økonomi. Det gaelder isaer på eksportområdet, hvor eksportvaerdien af fisk og skaldyr har nået rekordhøjder i de seneste to år. Det er en udvikling, som har sikret en ekstra indkomst til de grønlandske husholdninger. Når husholdningerne får flere penge mellem haenderne, skaber det i sig selv ekstra efterspørgsel og flere jobs. Det er den dynamik, som er med til at skabe en grønlandsk servicesektor med behov for ekstra haender,« siger Søren Bjerregaard.
Er det en positiv udvikling?
Et naerliggende spørgsmål er selvfølgelig, om tilvaeksten af ufaglaert udenlandsk arbejdskraft er en positiv udvikling for det grønlandske samfund. Ifølge Søren Bjerregaard kan det anskues på forskellige måder.
»Ud fra et rent økonomisk synspunkt er udenlandsk arbejdskraft naesten altid en gevinst for et samfund. Udenlandsk arbejdskraft giver vaerdiskabelse og skattebetalinger til samfundet og påvirker stort set ikke de offentlige udgifter til f.eks. uddannelse, sundhedsvaesen og sociale ordninger,« siger Søren Bjerregaard.
Han peger på, at et lille land som Grønland helt naturligt har brug for at kunne rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Det er ikke muligt for et land med godt og vel 56.000 indbyggere at have alle kompetencer ”in-house”.
På det globale marked er kampen om arbejdskraften hård, og derfor kan de udenlandske arbejdere både vaere svaere at få nok af og dyre at aflønne. Men udviklingen med stigende antal ufaglaert udenlandsk arbejdskraft skal også ses i lyset af, at Grønland har et forholdsvist højt antal borgere i den erhvervsaktive alder, som står udenfor arbejdsmarkedet. Omkring 80 pct. af den grønlandske befolkning mellem 25 og 65 år deltager på arbejdsmarkedet, hvilket er lidt under OECD-gennemsnittet og en del under de nordiske landes gennemsnit.
»Udenlandsk arbejdskraft er et plus for økonomien, men det vil vaere endnu bedre for det grønlandske samfund, hvis en større del af befolkningen deltog på arbejdsmarkedet. Mange unge er eksempelvis hverken under uddannelse eller i job. En større grønlandsk arbejdsstyrke vil have gunstige sociale konsekvenser og vil også nedbringer uligheden i samfundet,« forklarer Søren Bjerregaard.
SØREN BJERREGAARD, Kontorchef i Nationalbanken og forfatter bag analyse af Grønlands økonomi samt i formandskabet for Grønlands Økonomiske Råd
Uddannelse skal løfte
I Grønland har personer med uddannelse samme høje beskaeftigelsesgrad som i de nordiske lande og OECD-landene. Det viser analysen fra Nationalbanken. Personer med folkeskolen som eneste uddannelse har til gengaeld vaesentligt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket heller ikke er anderledes i andre lande. Udfordringen i Grønland er, at over halvdelen af befolkningen mellem 25 og 64 år har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau. Det er en betydelig større andel end i de nordiske lande. Med andre ord ville Grønland kunne løfte en større procentdel af befolkningen ind på arbejdsmarkedet ved at løfte det generelle uddannelsesniveau.
»Det seneste årti har man gjort store fremskridt inden for uddannelse i Grønland, hvilket er positivt. Flere har fået en uddannelse efter folkeskolen, men der er stadig langt, før man er på niveau med de nordiske lande. Ambitionen må vaere, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, så arbejdsstyrken bliver større og behovet for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft bliver mindre,« siger Søren Bjerregaard.
At løfte uddannelsesniveauet yderligere er dog ikke et quick-fix, og derfor forventer Søren Bjerregaard, at behovet for udenlandsk arbejdskraft vil fortsaette i de kommende år. Også selv om vaeksten i den grønlandske økonomi skulle aftage en smule i år, hvilket nogle indikationer kunne tyde på.