EU og Grønland indgår aftale for baeredygtige råstoffer
I december underskrev EU i Bruxelles en aftale med Naalakkersuisut, den grønlandske regering, om et strategisk partnerskab om udvinding af baeredygtige råstoffer i Grønland.
GGrønland har mange af de efterspurgte forekomster. Vi har 25 af EU's 34 kritiske råstoffer – dog uden at samtlige forekomster nødvendigvis er kommercielt udnyttelige.
rønlands omfattende naturrigdomme er et vigtigt aktiv. Faktisk forekommer 25 af de 34 kritiske råstoffer, som Europa-Kommissionen har identificeret som strategisk vigtige for Europas industri og den grønne omstilling, i Grønland. Derfor underskrev ledende naestformand med ansvar for den europaeiske grønne pagt, interinstitutionelle forbindelser og fremsyn i Europa-Kommissionen, Maroš Šecovic, og minister for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, i december en aftale om et strategisk partnerskab mellem EU og Grønland.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen.
Naaja H. Nathanielsen siger til Jyllands-Posten, at det grundlaeggende er både i EU’s og Grønlands interesse, at der udvindes mineraler.
For Grønland handler det om at skabe nye indtaegter til landet og udvikle de erhvervsområder og muligheder, der er tilgaengelige, men det for EU handler om, at man har stort fokus på forsyning af mineraler til strategiske sektorer. Dette er både drevet af erfaringer skabt under pandemien, af behovet for en grøn omstilling og de aendrede sikkerhedspolitiske forhold.
»Grønland har mange af de efterspurgte forekomster. Vi har 25 af EU's 34 kritiske råstoffer – dog uden at samtlige forekomster nødvendigvis er kommercielt udnyttelige. Så for Grønland går EU's behov for mineraler fint i spaend med det grønlandske ønske om at udvikle sin råstofsektor yderligere. Vi ser store potentialer i at samarbejde med EU om etablering af vaerdikaeder fra miner i Grønland til EU,« siger Naaja H. Nathanielsen.
Sikrer baeredygtighed langs vaerdikaeden
Underskrivelsen af aftalen om det strategiske partnerskab vil bidrage til udvikling af baeredygtige projekter langs råstofvaerdikaederne og til etablering af den infrastruktur, der er nødvendig for at udvikle dem.
Naaja H. Nathanielsen forklarer, at baeredygtighed er allerede indarbejdet i den lovgivning, der omgiver Grønlands del af vaerdikaeden, og at der arbejdes løbende på forbedringer.
Den del af vaerdikaederne, der ligger i Grønland, skal overholde Grønlands krav til miljømaessig og socioøkonomisk baeredygtighed, herunder kravet om udarbejdelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) og Vurdering af Samfundsmaessig Baeredygtighed (VSB), der udarbejdes af selskaberne, med inddragelse af offentlige høringsprocesser.
Rettighedshavere til mineprojekter skal indgå en Impact Benefit Agreement med den lokale kommune og den grønlandske regering for at understøtte projektets socioøkonomiske baeredygtighed.
»Som en del af aftalen med EU skal de grønlandske krav og EU's krav til Environmental, Social, and Governance (ESG, red.) sammenlignes. Her vil vi trykteste de aktuelle rammer og se på, om der skal ske tilpasninger,« siger Naaja H. Nathanielsen.
NAAJA H. NATHANIELSEN, Minister for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling
Vores infrastrukturmaessige forhold er anderledes end i Europa. Vores store areal, lave befolkningstaethed, fjelde og fjorde betyder, at transportinfrastrukturen ikke er baseret på veje- og jernbanenet, men vandveje.
Fra grønlandsk side er man meget opmaerksom på projekternes samfundsmaessige aftryk. Grønland har en lille arbejdsstyrke og lav ledighed. Det betyder, at de fleste projekter vil skulle importere arbejdskraft til landet.
Derfor skal det naturligvis sikres, at det sker på en måde der er forsvarlig og under ordnede forhold, og hvor der sker kapacitetsopbygning i landet, understreger Naaja H. Nathanielsen.
»Som et land med en lille befolkning har vi allerede en del erfaring med import af arbejdskraft både til afgraensede projekter og til blivende arbejdskraft. Råstofaktiviteter har allerede i dag betydning for vores erhvervsliv, da det sikrer beskaeftigelse saerligt i de berørte regioner og medfører opgaver til grønlandske underleverandører. Dertil kommer selvfølgeligt skatte- og royaltyindtaegter til Grønland,« siger hun.
Styrker position som mineralleverandør
Grønland indtager med sin store forekomst af kritiske råstoffer en central position i vaerdikaeden.
Naaja H. Nathanielsen mener, at partnerskabet er med til at styrke landets position som en potentielt vaesentlig leverandør af kritiske mineraler.
»For os er det et vigtigt signal. Men signalvaerdi er ikke i sig selv nok til at udvikle konkrete projekter. Råstofbranchen kraever store investeringer, og gevinsterne kommer typisk først efter mange år med udgifter. Det kraever derfor også investorer med tålmodighed. Helt overordnet kan jeg derfor vaere bekymret for, om den grønne omstilling reelt kan ske i det ønskede tempo uden en form for støtte til branchen. Den påtager sig en stor risiko på alles vegne,« siger Naaja H. Nathanielsen.
Men samtidig er parnetskabet ifølge Naaja H. Nathanielsen med at skabe bedre forudsaetninger for den ønskede diversificering af den grønlandske økonomi. Men reelle øgede indtaegter til landet fra nye aktiviteter sker ikke af sig selv, understreger hun.
»Derfor er jeg saerligt glad for aftalens køreplan, hvor vi sammen med relevante aktører, herunder erhvervslivet selv, har forsøgt at spore os ind på, hvad der reelt skal til for at omsaette partnerskabsaftalen til konkrete projekter, der gavner os alle,« siger hun.
Køreplanens projekter skal bringe aktører fra Grønland og EU sammen og forbedre vidensniveauet i EU om mulighederne for mineralforsyning fra Grønland.
Taet samarbejde på fem områder
Aftalen om det strategiske partnerskab etablerer et taet samarbejde på fem områder, der er saerligt vigtige for at lykkes med det overordnede formål.
Det første område skal understøtte etableringen af netvaerket mellem private og offentlige interessenter i Grønland og EU i hele eller dele af vaerdikaederne.
»Hensigten er at opnå investering og finansiering af projekter inden for efterforskning og udnyttelse,« siger Naaja H. Nathanielsen.
Det andet område skal sikre høje internationale standarder for Environmental, Social and Governance (ESG), der bl.a. kraeves af visse finansielle institutioner.
»Grønland har typisk anvendt andre termer end ESG, men vi vurderer, at vi har gode standarder for miljø og sociale aspekter ift. råstofprojekter. Vores system baseres bl.a. på ansøgeres rapporter om projekters Vurderinger af Virkninger på Miljøet og Samfundsmaessig Baeredygtighed. Det får vi mulighed for at vise med dette fokusområde, der tilsvarende kan klarlaegge eventuelle justeringsmuligheder med henblik på at gøre Grønland mere attraktiv for investeringer fra EU,« siger Naaja H. Nathanielsen.
Det tredje fokusområde er infrastruktur, som mineprojekter som udgangspunkt selv finansierer og etablerer.
»Vores infrastrukturmaessige forhold er anderledes end i Europa. Vores store areal, lave befolkningstaethed, fjelde og fjorde betyder, at transportinfrastrukturen ikke er baseret på veje- og jernbanenet, men vandveje. Det og Grønlands investering i nye internationale lufthavne får vi mulighed for at belyse med dette fokusområde,« siger Naaja H. Nathanielsen.
Forskellige mineprojekter kraever forskellige kompetencer, også i forhold til myndighedsbehandling. Det fjerde område har derfor fokus på at sikre kompetencer til myndighedsbehandlingen af kommende projekter.
Det sidste fokusområde vedrører forskning og innovation på alle stadier, fra forundersøgelse, efterforskning, udnyttelse, forarbejdning og raffinering af mineraler.
»Inddragelse af kvalificeret og ny viden kan højne både projekter og administrationen af råstofområdet og sikre, at vi holder et højt niveau,« siger Naaja H. Nathanielsen.
NAAJA H. NATHANIELSEN, Minister for erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling
Køreplan er snart klar
I faelleskab er EU og Grønland i gang med at udarbejde en køreplan med konkrete tiltag for at omsaette det strategiske partnerskab i praksis.
»Køreplanens høringsproces er nu afsluttet, og vi er ved at faerdiggøre den. Køreplanen består af en raekke projekter, og dem går vi herefter i gang med at gennemføre. Jeg har sådan set kun positive forventninger til selve implementeringsdelen, da jeg oplever stor interesse, blandt andet for de planlagte B2B-events. I sidste ende skabes projekter jo ikke politisk. Vi har nu skabt en ramme, men den vigtigste opgave består i at koble parter sammen, der har brug for hinanden for hver isaer at udvikle deres led i vaerdikaeden,« siger Naaja H. Nathanielsen.