»Der er meget, vi kan laere af hinanden«

Grønlands Forskningsråd og det faerøske forskningsråd Granskingarráðið har indgået en samarbejdsaftale. Klimaet, havet og baeredygtige energikilder til ø-samfund er blandt de store faelles interesser på forskningsområdet for de nordvestlige ø-nationer. Is

Idet 21. århundrede er forskning en holdsport. Samarbejde er ikke et tilvalg, men en forudsaetning for at lykkes. Der hersker en voksende erkendelse af, at komplekse problemstillinger kraever flere hoveder og forskellige kompetencer og perspektiver. Det er alt sammen på mange måder en positiv udvikling, som er med til at sikre bedre forskning, men for to lande med et befolkningstal på henholdsvis 56.000 og 54.000 indbyggere er det ikke en fuldstaendigt uproblematisk virkelighed at navigere i. For hvordan skal nationerne Grønland og Faerøerne nå i mål med sin forskning og praege det internationale forskningsmiljø, når man har et saerdeles begraenset antal kloge hoveder at saette i spil?

Svaret har vist sig at vaere samarbejde. I 2023 underskrev Grønlands Forskningsråd – Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit – og det faerøske forskningsråd – Granskingarráðið – en aftale om samarbejde. »Grønland og Faerøerne har faelles interesser og møder lignende udfordringer som små samfund i fjerntliggende områder. Antallet af forskere inden for hvert felt er begraenset, og meget afhaenger af den enkelte forsker,« skrev Grønlands Forskningsråd i en pressemeddelelse, da samarbejdet blev annonceret.

»Vi vil gerne samarbejde om at styrke muligheder for at udvikle faelles projekter, og netvaerk mellem de grønlandske og faerøske vidensmiljøer. Der er meget vi kan laere af hinanden og styrke det samarbejde, som har udviklet sig henover de seneste par år« siger Maliina Jensen, sekretaer ved Grønlands Forskningsråd, da hun taler med JyllandsPosten om ambitionen med det nye samarbejde.

Natur og kultur

Samarbejdet mellem Grønland og Faerøerne er dog ikke udelukkende betinget af de to nationers størrelse. Faellestraekkene går vaesentligt dybere og omfatter blandt andet klima og miljø. Klimaforandringer påvirker de to lande på sammenlignelige måder. Erhvervsmaessigt er de begge to afhaengige af fiskeri og et sundt havmiljø. Der er en faelles interesse i at forstå havet bedre, og hvordan klimaforandringer påvirker det marine liv.

»Klima- og havforskning fylder selvfølgelig meget, og det er vigtigt for begge lande at opnå en bedre forståelse af de forandringer, der er på spil. Det er også havet, som forbinder os kulturelt og historisk,« siger Maliina Jensen.

Islands alternative energikilder

Et andet forskningsområde, hvor de vestnordiske lande har ligheder, er alternative, baeredygtige energikilder til ø-samfund. Island, som Grønland indgik et forskningssamarbejde med i 2022, er eksempelvis angt fremme på energiområdet. Det drejer sig om microgrid-teknologi, geotermisk energi og fangst og lagring af CO2.

»Island er langt fremme, når det kommer til udvikling af grønne energikilder. Det er et område, hvor der er et stort udviklingspotentiale for Grønland i de kommende år. Derfor er det utroligt vaerdifuldt at have sparringspartnere, som kan laere fra sig. Det er den form for vidensdeling og -udveksling, som vi gerne vil opnå endnu mere af mellem de vestnordiske lande,« fastslår Maliina Jensen.

Workshops og studerende

Hvordan skal samarbejdet konkret udspille sig? Ifølge Maliina Jensen er det en bred vifte af discipliner inden for vidensdeling, som kan aktiveres mellem Grønland og Faerøerne. Det er heller ikke udelukkende samarbejde ift. forskningsområdet. Det er forhåbningen, at også praktikere og studerende kan styrke deres netvaerk.

»Vi planlaegger at afholde faelles arrangementer såsom workshops og netvaerksaktiviteter,« siger Maliina Jensen

» Klima- og havforskning fylder selvfølgelig meget, og det er vigtigt for begge lande at opnå en bedre forståelse af de forandringer, der er på spil.

MALIINA JENSEN, Sekretaer ved Grønlands Forskningsråd