»Frygten for, hvad der sker for vores børn og os selv, forsvinder aldrig«
I flere år spiste Mie Rasmussen og hendes familie forgiftet oksekød, som stadig kan spores i deres blod.
Når familien på fire skulle hygge sig i de mørke måneder, blev maden lavet over bål.
Oksefarsen blev viklet omkring nogle spyd og stukket ind over gløderne med gnavegrønt på siden.
»Når jeg i dag ser billederne af, hvordan vi hyggede os med bålmad om vinteren, får jeg det naermest dårligt. Jeg får helt ondt i maven,« siger Mie Rasmussen.
For idyllen var bogstaveligt talt forgiftet. Oksekødet, som familien som medlemmer af Korsør Kograesser og Naturplejeforening, jaevnligt modtog igennem årene, indeholdt nemlig voldsomme maengder af det giftige fluorstof PFOS. Stoffet kom fra spildevandet fra en brandskole, som var havnet på marken med graessende køer.
I 2021 viste test, at giften også havde taget bo i 118 af medlemmernes kroppe.
PFOS er ét af stofferne i PFASgruppen. Stofferne ophobes i kroppen og er svaere at nedbryde. De kan give nyrekraeft, påvirke leveren eller skabe hormonforstyrrelser samt udløse aborter og påvirke fostre. De forbindes desuden med lav fødselsvaegt. Siden 2021 har man fundet PFAS flere andre steder i landet, bl.a. i havskum på vestkysten og i vandboringer.
Torsdag kunne forskere fra Holbaek Sygehus dog levere en smule håb. Kliniske forsøg lavet på medlemmer af Korsør Kograesser og Naturplejeforening viser, at et kolesterolsaenkende middel på tre måneder kan nedbringe maengden af PFAS i blodet med 60 pct. hos forsøgsdeltagerne. Uden medicin tager det kroppen tre-fire år at udskille den samme maengde PFAS.
»Vi er ikke uden for fare«
Mie Rasmussen deltog indledningsvist i forsøget, men måtte opgive det pga. for mange bivirkninger. Hendes mand er dog en af de 45, som har gennemført.
»Jeg taenker, at det nok isaer kommer fremtidige PFASofre til gode. Nu har vi jo haft stoffet i kroppen i så mange år, så på den måde tror jeg ikke, at det kommer til at gøre den store forskel for os,« siger hun, der ikke desto mindre lever med en daglig frygt for, hvornår konsekvenserne viser sig.
»Frygten for, hvad der sker for vores børn og os selv, forsvinder aldrig. Vi er ikke uden for fare, for der kan gå lang tid, før det kommer til at vise sig. Det har givet et enormt pres og vaeret en kaempe belastning,« fortaeller Mie Rasmussen, hvis niårige søn går til kontrol på Rigshospitalet to gange om året og skal gøre det resten af livet.
Den tidligere formand for kograesserforeningen, Kenneth Nielsen, taenker på giften, hver gang hans børnebørn skranter:
»Mine børnebørn på to og fire år er altid syge, og man ved jo, at børn er saerligt udsatte, fordi deres immunrespons bliver svaekket kraftigt. Så spekulerer man jo på, om det har noget med det at gøre.«
De seneste tre år kalder han »traelse«.
»Man har noget i kroppen, man potentielt kan blive syg af, men man kan ikke gøre noget ved det. Det er jo det vaerste ved det. Vi ved, at vi har det, og nogen ved faktisk også, at de kommer til at dø med det i kroppen. Og måske af det. Den frygt vil vi leve med for evigt, også selvom vi får det ud. For man kender jo ikke de langsigtede konsekvenser af at have haft det i kroppen i disse maengder.«
Ikke desto mindre ser han forsøget, som han medvirkede i, som en »gamechanger«.
»Dels for os, men isaer for dem, der i fremtiden bliver forurenet. Både i Danmark, men også internationalt.«
Må opgive at købe ind
For Mie Rasmussen kan selv en tur i supermarkedet vaere en udfordring, hvor hun kan blive lammet af frygt ved køledisken.
»Nogle gang må jeg simpelthen opgive det. Jeg kan ikke få mig selv til at købe noget, fordi jeg er så bange for at komme til at købe noget med PFAS i. Jeg har helt mistet tiltroen til myndighederne. Der er ingen gennemsigtighed om, hvad der er i fødevarerne, og hvad producenterne må, og det gør mig utryg som forbruger. Det hjalp ikke, at man pludselig fandt PFAS i økologiske aeg.«
Oksekød spiser hun ikke, medmindre hun får det serveret som gaest. Også fisk er udelukket fra kosten pga. havforurening.
»I lang tid blev jeg fysisk dårlig, hvis jeg så eller hørte noget om oksefars. Jeg kan ikke røre rødt kød eller dufte til det. Det vender sig i mig.«.
I december sidste år fik medlemmerne af den nu nedlagte kograesserforening tildelt fri proces til at starte en erstatningssag mod Slagelse Kommune. De mener, at kommunen burde have grebet ind, da Miljøstyrelsen i 2014 gjorde flere kommuner opmaerksomme på, at der kunne vaere forurening ved og omkring brandskoler.
Styrelsen opfordrede til, at man undersøgte drikkevand og grundvand for PFAS. Først i 2020 opdagede man, at spildevandet var forurenet. Dengang lød det fra Slagelse Kommune: »Fundet udgør ikke en sundhedsmaessig risiko.«
I marts 2021 analyserede DTU National Food Institute kød fra køer, som havde graesset på marken ved brandskolens udløb, og konkluderede, at »der er en vaesentlig sundhedsmaessig risiko ved at indtage det pågaeldende kalvekød«.
»En erstatning kan jo ikke fjerne frygten eller konsekvenserne, men det vil betyde, at kommunen tager ansvar. Det vil betyde en anerkendelse af, at vi har vaeret udsat for en frygtelig belastning,« fastslår Mie Rasmussen.