Mange stemmer flyttes af en hidtil overset magtfaktor I O B M Ø A C F AE V Å

Ny forskning viser, hvor meget folketingsvalg påvirkes af den saerlig valgservice, som visse politikere hader at lave, men som mange vaelgere elsker at bruge.

De kan vaere med til at afgøre, hvem der vinder valget, hvem der får magten, og hvem der bliver statsminister.

Ny forskning viser nu, hvor mange danskere der flytter deres stemme efter at have taget en af de populaere test, som matcher vaelgere med politikere, når der afholdes valg i Danmark.

»Det er helt vildt,« bemaerker Mathias Wessel Tromborg, manden bag undersøgelsen og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Flere og flere bruger de såkaldte valgtest eller kandidattest, som mange medier laver, når der er valg. Her erklaerer man sig enig eller uenig i en raekke spørgsmål, som politikerne også har svaret på. På den måde får man at vide, hvem man er mest enig med.

Spørgsmålet er, hvor mange stemmer det flytter.

Ret mange, viser den nye forskning, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Political Science Review.

»Vores bedste bud er, at omkring 110.000 danskere skiftede parti pga. en valgtest,« siger Mathias Wessel Tromborg:

»Det kommer selvfølgelig med nogle forbehold, som det altid gør, når man snakker med forskere som os. Men ja, det er vores bedste bud.«

Til sammenligning var det ved folketingsvalget i 2022 kun omkring 500 stemmer i Nordsjaelland, der gjorde, at et afgørende mandat blev rødt i stedet for blåt og gik til Socialdemokratiet sidst på valgnatten.

Svarer til fem mandater

Den nye forskning baserer sig på data fra folketingsvalget i 2019. Resultaterne viser kort fortalt, at når 100 vaelgere får anbefalet et andet parti end det, som de i første omgang haelder til, så vil cirka 16 af dem skifte parti.

»Hvis du går ind til en test og tror, at du er mest enig med Socialdemokratiet, men får at vide, at det er du ikke, så stiger sandsynligheden for, at du flytter dit kryds med 16 procentpoint,« forklarer Mathias Wessel Tromborg.

Det er den effekt, der summer op til, at ca. 110.000 vaelgere skiftede parti efter at have taget en valgtest. Det er en massiv vaelgervandring, som svarer til omkring fem mandater i Folketinget. Til sammenligning har det regerende flertal i nyere tid tit kun haft et, to eller tre mandater mere end oppositionen.

Forskerne dobbelttjekkede deres konklusion ved at spørge en gruppe borgere efter valget, hvad de rent faktisk havde stemt, og her fandt de lignende effekter.

Valgtest kan imidlertid også skubbe til stemmerne på andre måder end ved at flytte krydser fra et parti til et andet parti. I alt vurderes det, at valgtest påvirkede ca. 175.000 stemmer på en af følgende måder:

63 pct. af dem, der fik anbefalet et andet parti end ventet, skiftede til det nye parti. Det er det, der altså svarer til ca. 110.000 vaelgere.

25 pct. af dem, der fik et andet match end ventet, svarede, at de nu var i tvivl om, hvad de ville stemme.

10 pct. aendrede deres stemme til et helt tredje parti, som de slet ikke fik anbefalet i valgtesten.

Til sidst var der 2 pct., som svarede, at de ikke laengere ønskede at stemme, da de fik anbefalet et andet parti, end de havde regnet med. Her begynder data dog at vaere ganske små og den statistiske usikkerhed meget stor, påpeger Mathias Wessel Tromborg.

Test trumfer alt

Den nye undersøgelse kan ikke sige noget om, hvilke partier der blev anbefalet mest og snuppede de stemmer, som valgtesten flyttede.

Vigtigt er det også, at forskningen her zoomer helt ind på dem, som godt ved, hvad de vil stemme til en start, men som flytter deres kryds efter at have taget en valgtest. Oven i det kommer alle tvivlerne, som ikke ved, hvad de vil stemme, men som finder et favoritparti pga. en valgtest. Og oven-oven i det kommer alle dem, der fastholder deres kryds og bliver mere sikre i deres valg efter at have taget en test.

I det lys er det lavt sat, at valgtest påvirker 175.000 stemmer, vurderer Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet og en af landets førende valgforskere.

»Jeg tager selv valgtest lidt for sjov for at finde ud af, om den siger det samme, som jeg ved, at jeg vil stemme. Hvis vi medregner dem, som bliver bekraeftet i deres valg, så er tallet langt større,« siger han.

Kort efter sender Kasper Møller Hansen nye data, som ikke før har vaeret fremme fra den store undersøgelse af valget i 2022.

De viser, at ca. 62 pct. af danskerne tog en test i 2022. Dobbelt så mange som i 2011. Ca. 45 pct. af dem siger selv, at de stemte, sådan som valgtesten anbefalede.

Eller omregnet: Knap 1.000.000 danskere gør, som valgtesten siger – hvad enten de fastholder eller flytter deres stemme.

»Valgtest er uden sammenligning det, som flest vaelgere bruger i en valgkamp. De kan se en valgplakat eller en debat, men valgtest trumfer det hele. De er simpelthen blevet en fuldstaendig definerende del af vores måde at navigere politisk,« siger Kasper Møller Hansen og fortsaetter:

»Det rejser et større demokratisk spørgsmål. I andre lande har der vaeret stor debat om de her test. Det har vi undgået i Danmark.«

Effekterne af valgtest slår vidt forskelligt igennem hos forskellige vaelgergrupper. Saerligt tvivlerne – som der bliver flere og flere af fra valg til valg – følger det råd, de får i en valgtest.

Det samme gaelder for den gruppe vaelgere, der ikke går op i politik.

Her er sandsynligheden for at skifte mening efter en valgtest helt oppe på 40 pct., hvis