Danmark har ikke øvet krise i årevis

Forsvarets Efterretningstjeneste advarer om truslerne mod Danmark. I mellemtiden har landet ikke traenet et krisescenarie siden 2019. Øvelserne skulle ellers finde sted hvert andet år og har til hensigt at sikre, at dansk forsvar, politi og andre relevant

I en tid med daglige advarsler om krise i Danmark står landet et saerdeles dårligt sted.

Selvom Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i rapporter har italesat den forestående trussel om såkaldt hybridkrig, har det ikke fået de danske myndigheder i gear.

Tvaertimod haenger Danmark som det eneste nordiske land i bremsen. På et konkret område lader vi til helt at have droppet forsøget på at gøre os klar.

Sådan lyder den samlede dom fra eksperter, JyllandsPosten har talt med.

»Det er en stor udfordring. Vi er langt efter de andre nordiske lande,« siger major og underviser ved Forsvarsakademiet Esben Salling Larsen.

Det handler om de såkaldte kriseøvelser – i indviede kredse kendt som »KRISØV« og altid skrevet med versaler.

Egentlig skulle de finde sted hvert andet år. Alligevel har Danmark ikke øvet sig på krise i en årraekke. Øvelserne har til hensigt at sikre, at centrale aktører og myndigheder – såsom rigspoliti, beredskab og forsvar – kan opretholde samfundets vigtigste funktioner i en krisesituation.

Beredskabsstyrelsen er tovholder på opgaven. På styrelsens hjemmeside fremgår det, at den seneste øvelse var i 2019 – altså for fem år siden.

Adspurgt, hvornår naeste øvelse er planlagt til, lyder svaret fra styrelsen:

»Det er ikke på nuvaerende tidspunkt fastlagt, hvornår den naeste KRISØV skal afholdes.«

Imidlertid er det ikke kun tidshorisonten, der vaekker bekymring. Også temaet for den seneste øvelse bidrager til frustration. For det er mildest talt ubrugeligt i det nuvaerende trusselsbillede, lyder eksperternes dom.

Langt fra trusselsbilledet

I 2019 var overskriften på kriseøvelsen et kemisk angreb.

»Det er langt fra trusselsbilledet, som FE advarer om i dag,« siger Esben Salling Larsen.

I kølvandet på angrebet mod Nord Stream-ledningerne ved Bornholm har FE i den seneste risikovurdering understreget bekymringen. I rapporten fremhaever FE, at det saerligt er russiske cyberog sabotageangreb, som udgør en potent trussel for Danmarks sikkerhed lige nu.

»Rusland spionerer bl.a. mod kritisk infrastruktur og forbereder sig sandsynligvis også på at kunne udføre sabotage på dansk område i tilfaelde af eskalerende konflikt eller krig,« skriver FE.

Angreb som disse vil kunne saette forsyningen af el, vand og varme ud i laengere tid ad gangen i større områder af Danmark.

På Beredskabsstyrelsens hjemmeside står der også, hvad tidligere års øvelser har haft som omdrejningspunkt.

Foruden den kemiske haendelse i 2019 har øvelserne daekket terrorangreb og et nukleart uheld. Ikke siden 2013 har øvelsens tema vaeret et cyberangreb.

Analytiker ved Center for Militaere Studier på Københavns Universitet Alexander Høgsberg Tetzlaff understreger bekymringen:

»Det er et problem, at det ikke bliver prioriteret. Saerligt hybridkrig bør myndighederne have fokus på. Der er stort behov for, at man får de øvelser på benene igen.«

Saerligt én forklaring fra styrelsen bliver hurtigt skudt ned af eksperterne.

En helt anden situation

Beredskabsstyrelsen henviser til, at der har vaeret andre

opgaver de seneste år såsom coronakrisen.

Men det nytter ikke noget, siger eksperterne:

»Drejebogen fra den sidste krise som f.eks. corona kan ikke overføres til hybridkrig. Så forbereder beredskabet sig ikke på bredden af en krise,« siger Esben Salling Larsen:

»Nu kan vi håndtere covid. Kan vi håndtere flere kriser på samme tid? For det er definitionen af en hybridkrig.«

En taenkt situation kunne vaere, at Danmark sender soldater til Baltikum, og i mellemtiden bliver amerikanske tropper modtaget på danske baser. Samtidig lammer en oversvømmelse dele af landet. Pludselig bliver elnettet ramt af et hackerangreb.

»Det er altså en helt anden situation, end da vi lukkede landet ned under corona,« siger Esben Salling Larsen:

»Øvelserne skal sikre, at det øverste beslutningsniveau kan håndtere kriser på tvaers af områder.«

Han siger, at embedsmaend deltager i seminarer og har andre aktiviteter, som forbereder dem på kriselignende situationer. Det er bare ikke nok:

»Det store totalforsvar, kriseberedskabet på øverste niveau, bliver ikke traenet.«

Der er ellers vaesentlige årsager til, at øvelserne er nødvendige.

Spraekkerne i forsvaret

Esben Salling Larsen peger på, at KRISØV helt konkret kan blotlaegge, hvem der skal klare sig uden strøm, hvis Danmark bliver nødt til at rationere.

Øvelserne vil også vise, om de enkelte beredskabsplaner er tilstraekkelige og haenger sammen på tvaers af sektor. I dag er det op til hver enkelt område at lave kriseplaner, og det bliver ikke nødvendigvis koordineret på tvaers:

»Alle regner med, at de bliver prioriteret med strøm. Sundhedsvaesenet vil sige, at det er saerligt vigtigt. Vandsektoren vil sige det samme. Energisektoren vil pege på, at den skal bruge strøm til at få braendstof ud. Det er ikke sikkert, at der er strøm nok til alle.«

Også Alexander Høgsberg Tetzlaff siger, at coronahåndteringen ikke kan overføres til hybridkrig.

»Det er bare noget helt andet.«

Formanden for Danske Beredskaber i Danmark, Jarl Vagn Hansen, har i JyllandsPosten udtrykt sin bekymring over, at øvelserne ikke afholdes.

»Alle spraekker i de enkelte sektorers planer vil blive af

sløret med en større øvelse,« sagde han blandt andet.

En pointe, som leder af Center for Samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg er enig i.

Han har før vaeret med til at udarbejde øvelserne og understreger behovet for, at Danmark forbereder sig på scenarier som hybridkrig.

»Embedsvaerket har vel haft travlt med reelle kriser som corona og krigen i Ukraine. Det er bare ikke godt nok,« siger han:

»Det er et problem, når øvelserne udebliver. De skal vaere med til at stressteste systemet. Finde huller, forberede sig bedre.«

Styrelse: Vi arbejder på det

Johan Zilmer-Bülow er kontorchef for beredskabsplanlaegning og krisestyring i Beredskabsstyrelsen. Han peger på, at der er gennemført andre øvelser på området. Danmark har bl.a. deltaget i Natos krisehåndteringsøvelser, og den enkelte sektor har deltaget i seminarer og sektorspecifikke øvelser.

»Forskellige kriser har

trukket mere eller mindre konstant på det nationale beredskab siden pandemien i 2019. Der er også et ressourcehensyn.«

Er der ikke ressourcer til at afholde en øvelse?

»Vi er ved at vaere et sted igen, hvor en ny øvelse kan planlaegges. Men det kraever forberedelse.«

Skal I så ikke til at komme i gang?

»Vi er sådan set i gang. Der har vaeret indledende drøftelser om det mellem en raekke myndigheder. Men KRISØV kraever utrolig stor planlaegning, og derfor kan jeg ikke sige, hvornår den naeste øvelse bliver afholdt. Der er ønske om at afholde en igen.«

I 2010 var JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen ramt af strømsvigt, og noter måtte skrives i cykellygtens skaer. Hvis situationer som disse rammer store dele af Danmark, skal landet vaere langt bedre klar, lyder opråbet fra eksperter. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Det er adskillige år siden, at der er gennemført en stor øvelse, der omfatter centrale aktører og myndigheder – såsom rigspoliti, beredskab og forsvar. I 2019 gennmførtes en såkaldt full-scale øvelse med deltagelse af politi, beredskab og sygehusvaesnet. Arkivfoto: Anne Myrup Pedersen