Kina udfylder det hul i det internationale våbenmarked, som er opstået som følge af krigen i Ukraine
Kinas militaer praesenterer nye kommercielle produkter inden for syv kategorier ved denne uges store airshow i Singapore.
Krigene i Ukraine og Gaza har skabt et hul i det internationale våbenmarked, som Kina er i fuld gang med at udfylde.
Da Singapore Airshow åbnede forleden, var det kinesiske bidrag naermest en salgsudstilling af nye moderne våben til krigsførelse fra luften.
Også Kinas første store egenudviklede kommercielle passagerjet, C919, fra det nationale selskab COMAC – en konkurrent til A320 og 737 Max fra industriførende Airbus og Boeing – var fragtet uden for Kina for første gang.
Men fokus var i højere grad på Kinas militaere bidrag til Asiens største messe af sin slags. Først og fremmest angrebshelikopteren Z-10ME, der ligesom C919 fik sin oversøiske debut i Singapore i denne uge.
Professionelle analytikere med adgang til showet, inden det blev åbnet for offentligheden, vurderer, at helikopteren har et stort potentiale på det internationale marked.
Z-10ME er en mellemstor angrebshelikopter. Den er udviklet af det statslige selskab AVIC (Aviation Industry Corporation of China), der i sit salgsmateriale konstaterer, at helikopteren har »enestående flyveegenskaber, manøvredygtighed i lav højde, ildkraft, overlevelsesevne, ergonomi og pålidelighed«. AVIC bemaerker også, at helikopteren er let at vedligeholde og kan udføre »flere kampmissioner i komplekse miljøer på slagmarken«.
Fly i syv kategorier
AVIC praesenterer fly i syv kategorier: jagerfly, transportfly, helikoptere, traeningsfly, droner, specialoperationsfly og nødhjaelpsfly. Det er blandt andet skalerede modeller af fighter jets, transportfly og droner.
»At Z-10ME praesenteres på Singapore Airshow med et rigtigt fly, viser, at Kina ser det som et nøgleprodukt, der skal promoveres på det internationale marked«, siger den kinesiske militaerekspert Zhang Xuefeng til det kommunistiske partis nationale talerør, Global Times.
Webmediet EurAsian Times, der specialiserer sig i globale anliggender, haefter sig isaer ved den vingeformede drone GJ-11 med tilnavnet »det skarpe svaerd« og konstaterer:
»Kina har fremvist en skalamodel af sit ubemandede kampfly GJ-11, »det skarpe svaerd«. Praesentationen på en international forsvarsmesse viser de kommercielle ambitioner. Hvorfor skulle AVIC ønske at vise sin egen teknologiske kapacitet, hvis ikke for at tiltraekke potentielle kunder?«
En bevidst satsning i de senere år på at udbygge og opgradere våbenindustrien i et samarbejde mellem den kommercielle og militaere sektor og den statslige og private har bragt Kina taet på omgangshøjde med de store traditionelle producenter og eksportører som USA, Frankrig og Rusland.
Har åbnet markedet
Krigene i Ukraine og Gaza har nu åbnet markedet for Kina isaer i den tredje verden og givet kineserne en chance for et comeback efter nogle magre år.
I de fredeligere perioder op igennem 2010’erne har Kina tabt markedsandele. Kinas våbeneksport faldt med naesten en fjerdedel i den periode på grund af dårlig kvalitet og udfordringer for kunderne med at skaffe reservedele. Et ikke uvaesentlige element har
også vaeret, at kinesiske våben ikke er blevet anvendt i reelle krigssituationer, så de ikke har nogen operationel track record.
Skjulte omkostninger og mangel på teknologisk kompatibilitet har også ført til en faldende efterspørgsel. Store importører som Pakistan og
Myanmar plus en raekke mindre nationer blandt de mere end 50 importører i Afrika, Asien, Mellemøsten og Sydamerika har haft problemer med kinesiske våben, der ikke virkede, som de skulle.
Kina tabte markedsandele
Ifølge det svenske forskningscenter SIPRI (Stockholm International Peace Research Institute) faldt Kinas våbenleverancer med 7,8 pct. mellem 2016 og 2020 i forhold til den forudgående femårsperiode og den globale markedsandel fra 5,6 pct. til 5,2 pct.
Efterspørgslen kommer typisk fra mindre kunder, som ikke er mål for store våbeneksportører som USA og Frankrig. De har kunnet erhverve billige kinesiske våben, der passer til deres begraensede behov.
I en dybtgående artikel i Financial Times om den kinesiske våbenindustri siger en anonym kilde knyttet til Inner Mongolia First Machinery Group, en af Kinas største producenter af tanks, at gruppen i denne tid åbner nye markeder i Asien, Afrika og Mellemøsten.
»Vi er i stand til at samle op på det efterslaeb, som Rusland og Ukraine har efterladt. Samtidig er USA og Europa så optaget af krigen, at de ikke kan opfylde behovene hos kunder i udviklingslandene«, siger kilden til Financial Times.
Også på andre salgsmesser har Kina vaeret i frontlinjen med praesentation af kommercielle produkter fra den nationale våbenindustri. For eksempel ved sidste års store forsvarsmesse i Abu Dhabi.
Kina er ikke alene
Kina er den mest markante, men langtfra den eneste nation, hvis våbenindustri profiterer af, at Vesten fokuserer på Ukraine, og at tidligere store eksportører som Rusland og Ukraine har brug for deres eget krudt.
Sydkorea har endda fået foden indenfor hos Nato som leverandør af for milliarder af kroner fly, kanoner, tanks og missilaffyringsramper til Polen. Aftalerne blev gennemført under Polens tidligere forsvarsminister, og lige nu slås den nye regering med Sydkorea om finansieringen af yderligere leverancer via sydkoreanske lån.