Ny rekord til japanske aktier efter 34 års ventetid: Her er årsagen
Japanske aktier har i årtier haltet efter det brede aktiemarked, men det seneste år har de overhalet alle indenom – og efter 34 års ventetid har de slået deres kursrekord.
Mere end 34 år efter, at den måske største boble nogensinde bristede og bankede de japanske aktier i dørken, har det ledende Nikkei 225-indeks i Japan nået nye rekordniveauer med en stigning på 17,5 pct. alene i år.
Globalt har de japanske aktier leveret det absolut bedste kursafkast og slået det amerikanske S&P 500-indeks, der er steget med ”blot” 5 pct.
Milepaelen er vaerd at bemaerke, eftersom de japanske aktier har vaeret sengeliggende siden 1989. Men en accelererende vaekst, inflation, nye investorinitiativer og Warren Buffett har fået dem til at blomstre igen.
»Selvom man siger, at aktiemarkedet naermest altid vil stige over tid, så viser de japanske aktier, at det nok er en sandhed med modifikationer,« påpeger Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners, kaekt.
Hvorfor Japan er tilbage på investorernes radar, vender vi tilbage til. Først er man nødt til at forstå, hvad der har holdt dem nede i sølet.
”Solens Rige” har i årtier vaeret tynget af en lav vaekst og deflation, som man kan spore tilbage til den økonomiske boble, der eksploderede den 29. december 1989. På mindre end et år blev markedsvaerdien af Nikkei 225indekset naesten halveret, og
Japan blev kastet ud i en kaempe krise.
Før da var 32 af de 50 mest vaerdifulde virksomheder i verden japanske ifølge Bloomberg, men i dag er bilgiganten Toyota den eneste i top-50.
Krisen fortsatte ind i 1990’erne, som siden er blevet døbt ”det tabte årti”, og de efterfølgende årtier blev ikke meget lysere med en haltende vaekst og deflation, som sideløbende smittede af på det japanske aktiemarked.
Fra Kina til Japan
Men de seneste år er situationen vendt, og en af nøgleårsagerne til det er inflationen, der ifølge den seneste opgørelse lød på 3,6 pct. i december.
Alligevel har centralbanken i Japan ikke aendret på sin notorisk lempelige pengepolitik med -0,1 pct. i rente, som har medvirket til en svaekkelse af den japanske yen på 30 pct. over for den amerikanske dollar over tre år.
»For andre lande har inflationen vaeret en dårligdom. Men i Japan er den kaerkommen, da den saetter gang i tandhjulene, og den svage yen styrker konkurrenceevnen,« siger Frank Øland, der er Danske Banks chefstrateg.
Geopolitik har også haft en finger med i spillet ifølge Frank Øland. For mens investorerne er strømmet ud af Kina de seneste år, har de i stedet søgt mod aktierne i Japans store eksportvirksomheder som et alternativ.
»Hvis man har en portefølje i Asien, allokerer man den vaek fra Kina – blandt andet i retning af Japan, hvor eksportvirksomhederne er blevet mere konkurrencedygtige, hvilket understøtter aktierne,« naevner han.
Tal fra Bloomberg viser, at det isaer er internationale investorer, som har vaeret med til at drive det bredere japanske Topix-indeks. Faktisk ejer de i dag 30 pct. af de japanske aktier mod mindre end 5 pct. tilbage i 1989.
”Oraklet fra Omaha”, som stjerneinvestoren Warren Buffett kaldes, er en af dem, der har haft stor appetit på de japanske aktier de seneste år. Her har han skruet op for sine investeringer i en stribe handelsvirksomheder, hvilket investorerne verden over sandsynligvis også har taget en note af.
Warren Buffett elsker virksomheder med lave vaerdiansaettelser, og ifølge Josephine Cetti, der er chefstrateg i Nordea, er det også en central årsag til, at det 93-årige investeringsorakel har satset mere og mere på Japan.
»Japanske aktier har i brede traek vaeret undervurderet i årevis, og 37 pct. af virksomhederne i Nikkei 225 har en lavere markedsvaerdi end deres bogførte vaerdi (en P/B eller Price-to-Book lavere end 1, red.).«
Til sammenligning handles 3 pct. af aktierne i S&P 500-indekset til en vaerdiansaettelse, som er lavere end den bogførte vaerdi i virksomheden.
Teoretisk set kan investorerne ifølge Josephine Cetti købe virksomhederne af børsen i Tokyo, saelge alle aktiverne, betale al deres gaeld af og stadig få et paent afkast.
Nye regler
Chefstrategen bemaerker, at årsagen isaer har vaeret deflationen, som har fået de japanske virksomheder til at holde kontanterne i lommen i stedet for at investere dem i vaeksten eller udbyttebetalinger og aktietilbagekøb.
Men også på det område er der nye tider i Japan, da bør
sen i Tokyo har indført nye regler for børsnoterede virksomheder, som skal få dem til at bruge kontanterne i stedet for bare at lade bankbøgerne vokse sig større.
»Helt enkelt har man sagt til virksomhederne, at de skal fremlaegge en plan for, hvordan de vil blive bedre til at bruge deres kontanter – ellers risikerer de i vaerste fald at blive smidt af børsen,« siger Josephine Cetti.
Kombineret med, at deflationen er blevet afløst af inflation i Japan, har de japanske børsvirksomheder ifølge chefstrategen fået incitament til at bruge penge, da de ellers mister vaerdi over tid, hvis de bliver i pungen.
Hos Danske Bank fortaeller Frank Øland, at man anbefaler en overvaegt af japanske aktier, hvilket isaer er et resultat af vaerdiansaettelserne. Lige nu har Nikkei 225-indekset en ”P/E”, som sammenligner aktiekursen med indtjeningen per aktie, på 16. For S&P 500-indekset er den omtrent 20.
»Vi mener, at der fortsat er muligheder i de japanske aktier. Lige nu er det oplagt for investorerne at have 5-10 pct. af deres investeringer i japanske aktier, men det er nok de faerreste, der har det,« siger han.
Frank Øland mener, at aktierne i Japan isaer kan få et boost fra en solid verdensøkonomi, som avler indtjeningsvaekst i eksportvirksomhederne.
Hos Nordea er man neutral. Her er Josephine Cetti kritisk over for den lempelige pengepolitik, og hvad det vil få af konsekvenser, hvis Japans centralbank som ventet beslutter at stramme sin pengepolitik i 2024.
»Alle er enige om, at den lempelige pengepolitik er uholdbar i laengden. Så den skal strammes på et tidspunkt, og når det sker, bør det styrke den japanske yen – og så vil du miste noget af den medvind, der har vaeret til de japanske virksomheder. Derfor er vi lidt tilbageholdende,« siger hun.
Mikael Olai Milhøj stemmer i.
Han understreger, at centralbanken i Japan er den sidste i de udviklede lande, som ikke har strammet sin pengepolitik, hvilket har medført en renteforskel, som har svaekket yennen. Men den medvind vil løbe ud.
»En styrkelse af yennen på 10 pct. vil i teorien medføre, at de japanske virksomheder mister 10 pct. af indtjeningen i andre valutaer. Sådan en situation kan sende aktiemarkedet ned igen,« siger Mikael Olai Milhøj.
Han mener, at danske investorer skal tage højde for valutarisiciene.
»Hvis man er dansk investor, er det lidt af en joker, som man skal have in mente. For selvom aktiekurserne måske slår rekorder i Japan, så har det vaeret båret af en svagere valutakurs,« fortaeller Mikael Olai Milhøj.