Det nytter ikke at udlicitere opkraevning af skatter. Vi skal starte med at rydde op i vores fejl
i lederen 4/2, at skattesystemet er hullet som et brugt bredmasket bundgarn, og at systemet grundlaeggende har spillet fallit. Lidt provokatorisk foreslår JP til sidst i sin leder, at man privatiserer skatteopkraevningen.
Men at udlicitere opkraevningerne vil desvaerre ikke løse problemet, selvom det måske lyder som en nem løsning.
nemlig reelt ikke i skattevaesenets kompetencer eller it-systemer, men i det virvar af love og regler, som med årene er blevet vores skatterådgivning. På bare 30 år er der sket en tredobling i indholdet af skatteloven, så den i dag består af over 187 love, 361 bekendtgørelser samt 148 cirkulaerer og vejledninger. I alt over 1,5 mio. ord, som man skal mestre – og hvor der alt for ofte skal en menneskelig vurdering ind over en skattesag.
Et system, der er blevet så tynget af overkomplicerede processer, at det er blevet et sandt kludetaeppe af selvmodsigende og undtagelsesbestemmelsespraeget
Problemet ligger
lovgivning. Med det fundament vil også private aktører fejle.
heller ikke i en blind digitalisering af området. For en lovgivningslabyrint bliver ikke lettere at finde ud af, bare fordi den
Svaret findes
bliver digital. Så hvordan kan vi nu hjaelpe skattemyndighederne og den offentlige sektor tilbage på rette spor?
It-løsninger er aldrig fejlfri. Men de kan blive gode og hamrende effektive, hvis digitalisering anvendes på de rigtige problemstillinger og gives ordentlige rammer.
et par årtier tilbage på den offentlige sektors ”digitale guldalder”, så viser erfaringerne, at vi havde succes, og naturligvis kan vi få det igen. Men en af de ting, det kraever, er, at opgaverne
Hvis vi kigger
og sagsområderne strømlines, før der saettes strøm til.
I 00’erne gennemførte Danmark en kaempe opgaveoverførsel mhp. digitalisering under overskriften ”Objektiv sagsbehandling”. Forinden havde lovgiver ryddet op i sagsområdernes lovkomplekser. Skønselementer i processerne var fjernet, og unødige regler smidt ud, så der var faerrest mulige knaster, der kunne forhindre effektiv og fuld digitaliseret sagsbehandling. Det var vejen til succes.
har allerede vedtaget en raekke principper for digitaliseringsklar lovgivning, der i dag skal gennemgås som led i det lovforberedende arbejde.
Desvaerre gør det ikke den store forskel på et område, der allerede lider under mange års ivrige lovtilføjelser. Måske er tiden kommet til en seriøs oprydning i den komplekse lovgivning?
Lovgivningen på skatteområdet ville f.eks. have gavn af mere entydige begreber, flere objektive kriterier, mindre kompleksitet og mere sammenhaeng på tvaers af lovgivningen.
Folketinget
Måske er tiden kommet til en seriøs oprydning i den komplekse lovgivning?
Det vil helt sikkert også hjaelpe, hvis det lovforberedende arbejde systematisk indeholdt konsekvensanalyser.
Analyser som viser, om lovgivningen er velegnet eller uegnet til digitalisering, og hvilke omkostninger lovforslaget har for eventuelle tilretninger i de eksisterende digitale løsninger.
Lidt ligesom man laver VVM-redegørelser, når nye veje skal planlaegges.
Det kunne måske få landets politikere og dygtige embedsvaerk til at holde lidt igen med saerregler og lovundtagelser, så faerre af dem blev laesset over på et sagsområde, hvor det er samfundskritisk, at det fungerer digitalt og effektivt.
Bliver vi bedre til det, kan vi genopbygge den historisk velfortjente stolthed over Skatteministeriet som organisation og genoprette tilliden til den offentlige sektors afgørelser.
Vi står som branche klar med koden til at digitalisere samfundet. Men vilkårene for succes er dem, vi skaber som faellesskab – og ikke med udlicitering.