Jyllands-Posten

Niels Sørensen drømmer om at bevare sin og andres historie – på kirkegårde­n

Niels Sørensen har tit gået ture på kirkegårde. Og han har tit undret sig over, hvem menneskene, der ligger begravet der, var. Derfor vil han gerne saette skub i en ny udvikling.

- CECILIE BISGAARD Jyllands-Postens Lokalavise­r cecilie.bisgaard@jyla.dk

Har du nogensinde gået en tur på kirkegårde­n? Så har du måske set smukke, gamle og velholdte gravsteder. Helt nye gravsteder, hvor der stadig ligger friske blomster omkring. Gravsteder, der er pyntet med små og store minder fra et langt liv. Måske har du set de gravsteder, hvor man knap nok laengere kan laese teksten på stenen. Store familiegra­vsteder og enkle gravsteder i form af en plade i det grønne graes.

Så har du måske undret dig og stillet dig selv spørgsmål: ”Hvem ligger begravet her?”. Det har Niels Sørensen. Derfor håber han, at han ved at fortaelle sin historie om gravstenen på Østre Kirkegård i Randers med to kvindenavn­e og en QR-kode kan saette gang i en udvikling.

En sidste køretur

Niels Sørensen flyttede fra sin hjemby, Randers, i 1987. I 2018 flyttede han tilbage igen. I mellemtide­n havde han boet i København, og han var også blevet gift med den ene af kvinderne, der nu er begravet på Østre Kirkegård, Britta Helseby.

»Inden Britta døde, havde vi snakket om, hvor vi gerne ville bo, når vi var faerdige med at arbejde. Hun kom fra Slagelse, men der ville hun ikke tilbage til. Men Randers var en mulighed,« fortaeller han.

Hustruen gik desvaerre bort, før parret flyttede til den kronjyske hovedstad. Dengang blev hun nedsat på Sundby Kirkegård, der ligger på det nordlige Amager.

»Jeg havde lovet hende, at hvis jeg flyttede, så skulle hun med. Så jeg fik gravet hendes urne op, og så tog vi en sidste køretur sammen med hendes urne ved siden af mig i bilen,« siger Niels Sørensen

om flytningen til Randers.

Kun én gravsten

Efter at Niels Sørensen flyttede tilbage til Randers, blev han gift igen. Denne gang med June Stephanie Christense­n – det andet navn på gravstenen.

»Man må kun have én gravsten på sit gravsted, så jeg var nødt til at have dem begge to på den samme. Og det ved jeg, at de ikke havde noget imod. Britta havde altid sagt, at hvis hun døde først, så skulle jeg finde en at bruge livet sammen med, for jeg er ikke så god til at vaere alene,« fortaeller han.

Så det er altså forklaring­en på de to kvindenavn­e.

»Mit navn kommer også til at stå der en dag,« siger Niels Sørensen.

Men som sagt er der også en QR-kode på gravstenen.

Madpakker på Rigsarkive­t

Niels Sørensen fortaeller, at han har vaeret interesser­et i slaegtsfor­skning siden 90’erne.

»Britta og jeg sad hver lørdag på Rigsarkive­t – nogle gange havde vi madpakker med. Jeg har fundet ud af, at jeg er i familie med Søren Kierkegaar­d. Det er meget sjovt sådan noget,« fortaeller han.

Også hans hustru June Stephanie Christense­n interesser­ede sig for slaegtsfor­skning – det var faktisk sammen med hende, at Niels Sørensen fik idéen til QR-koden.

»Vi havde set det på en gravsten et sted ved Egtved. Det satte gang i tankerne, og vi blev enige om, at det ville vi også have,« fortaeller han.

Bevarer deres historie

Nu er det nok på tide at afsløre, hvad QR-koden kan.

Når du scanner QR-koden med din smartphone, bliver du ledt ind på en hjemmeside, der hedder Livsminder.dk – naermere bestemt en underside, der er dedikeret til Britta Helseby og June Stephanie Christense­n.

»Jeg har skrevet teksten. Jeg har taenkt over, at jeg syntes, den skulle give et billede af de to personer, og hvem de var,« siger han og fortsaette­r:

»Folk, der er interesser­ede i, hvem de var, kan scanne koden og få historien. På den måde bevarer vi deres historie til dem, der ikke kendte dem. Til dem, der er nysgerrige. Det er en unik mulighed for at få mere at vide om personen.«

Generer det dig ikke, at vildt fremmede, nysgerrige mennesker bare kan laese om deres liv?

»Nej, på ingen måde. Man må gerne vaere nysgerrig. På den måde lever deres historie videre. Jeg ville ønske, flere gjorde det samme. Jeg håber, jeg kan saette skub i en udvikling,« fortaeller Niels Sørensen.

Har kun solgt to

Ifølge Livsminder.dk er den eneste forhandler af de saerlige QR-koder i Randers Stenhugger Kriegbaum, der ligger ved Stjernekry­dset naer Regionshos­pitalet Randers. Det er også der, Niels Sørensen har købt gravsten og QR-koden.

»Jeg spurgte ham, om han kunne klare sådan en QR-kode, og det kunne han godt. Han sagde: ”Så bliver du vist den første,”« husker Niels Sørensen.

Jesper Kriegbaum, der er indehaver af Stenhugger Kriegbaum, fortaeller, at det er rigtigt, at han ikke saelger mange QR-koder.

»Jeg har solgt to,« siger han og fortsaette­r:

»Det er ikke rigtigt slået igennem. Men vi har solgt lidt flere i vores afdeling i Aarhus (Århus Ny Stenhugger­i, red.), så man kan støde på dem rundtomkri­ng. Jeg har faktisk en sten lige nu, hvor jeg har lagt bogstavern­e til navn nummer to, og der er en plade på.«

Det er Livsminder.dk, der har hjemmeside­n, og som står for at lave QR-koderne. Jesper Kriegbaum køber porcelaens­firkantern­e til gravstenen af en grossist.

»På en sten er det begraenset, hvor meget man kan skrive. Så hvis man som Niels har noget, man gerne vil fortaelle, så er det en fin måde at gøre det på,« siger Jesper Kriegbaum.

 ?? Foto: Cecilie Bisgaard ?? For at holde fortaellin­gen om sine to nu afdøde hustruer i live har Niels Sørensen skrevet en tekst om dem. Den kan man laese ved at scanne QR-koden på siden af gravstenen.
Foto: Cecilie Bisgaard For at holde fortaellin­gen om sine to nu afdøde hustruer i live har Niels Sørensen skrevet en tekst om dem. Den kan man laese ved at scanne QR-koden på siden af gravstenen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark