Du tager svage beboere som gidsler i dit politiske spil, Anders Winnerskjold
Rådmanden siger, at han har brugt 64 mio. kr. på handicapområdet. Hvor er pengene blevet af?
Min datter på 39 år bor på 15. år i Bofaellesskabet Skovhøj, Hasselager.
Den 5. februar inviterede rådmand Anders Winnerskjold (S) til møde for pårørende og beboere i de fem lette bofaellesskaber, hvor han har varslet besparelser fra
2025 på 2,8 mio. kr.
Det blev praesenteret som et møde, hvor vi skulle have en dialog om, hvordan fremtiden kunne se ud for de lette bofaellesskaber i fremtiden, samt input til, hvad ledelse og politikere bør have med i den videre proces. Mødet skulle også give mulighed for at stille spørgsmål og dermed mindske den utryghed og uvished, som blev skabt ved de orienterende møder om besparelserne i januar.
Der var stort fremmøde fra alle bofaellesskaber, både beboere og pårørende mødte talstaerkt op.
Anders Winnerskjold lagde ud med at fortaelle, at der ikke er nogen, der skal flytte, der skal ikke lukkes bofaellesskaber. Det var nok det eneste konkrete, vi fik ud af mødet.
Da ordet blev frit, var der rift om at få taletid både for pårørende og beboere. Det, alle havde på hjertet, var deres fortaelling om, hvordan virkeligheden ser ud lige nu, og hvordan de frygter, den kan komme til at se ud. Det ene vidnesbyrd efter det andet givet af bekymrede beboere og pårørende. Ingen havde forslag til, hvad og/eller hvordan der kunne spares! Havde du forventet det, Anders Winnerskjold? Eller hvad havde du forventet?
Som mødedeltager bliver man gidsel i dit politiske spil – nu kan du krydse af, at du har givet beboerne mulighed for at komme til orde. En gratis omgang for dig som politiker. Du står med magten. Hvad står vi med?
Hvilke handlemuligheder har man som udviklingshaemmet, svag borger i samfundet i det politiske spil, som du bringer dem ind i?
Tror du virkelig, at de i det forum og i de rammer kan komme med forslag til, hvordan der kan spares på deres egen hverdag? Det virker uetisk at bede om. Det virker dybt skraemmende for dem og truende for deres livskvalitet og sammenhaeng, og det er totalt uhåndterbart for dem. Og det byder du dem/os alle. Hvis du havde sat dig ind i, hvem det er, der bor i disse bofaellesskaber, og hvorfor de bor der, så ville du vide, at dette her ikke er måden at gribe det an på.
Ja, tonen bliver skarp, og det bliver den, når du roder i vores hjerteblod på den måde. Vi kan ikke diskutere dette her, uden følelserne kommer i spil, og de sidder efterhånden uden på tøjet. Det er et vilkår, du som politiker må vaere i og forhåbentlig også kan respektere. At stå over for magtesløsheden er voldsomt udmattende og bringer følelserne i spil. Hvor mange gange tror du, at vi som pårørende har prøvet det?
Vi får ingen konkrete svar eller forsikringer, for besparelserne er jo vedtaget i byrådet. Hele byrådet undtagen Enhedslistens repraesentanter har stemt for, at der skal spares 2,8 mio. kr. på fem lette bofaellesskaber; det svarer mindst til et personale hvert sted – eller hvad skal vi taenke, Anders Winnerskjold?
Reaktionerne i min datters bofaellesskab er massive efter mødet. Det fylder rigtig meget. Uroen og utrygheden er kun blevet forstaerket, det er totalt uoverskueligt for beboerne, hvad der egentlig skal ske, det er ukonkret og opleves af dem som en trussel mod deres daglige tilvaerelse. Hvad skal paedagogerne og vi pårørende svare dem?
Hvor laenge skal de leve i denne uvished?
Anders Winnerskjold, du siger, at der er tilført handicapområdet 64 mio. kr. de seneste år. Hvor er de millioner blevet brugt? Jeg er ikke bekendt med, at de lette bofaellesskaber har fået del i dem. Vi har kun maerket besparelser, og det kan simpelthen ikke passe, at det er vores tur igen.
I de 15 år min datter har boet i Bofaellesskabet Skovhøj, er der skåret fra seks fuldtidspaedagoger til fire, hvoraf de tre er på 30 timer. Vi beder ikke om flere paedagoger, vi beder faktisk blot om at bevare det, der er nu.
Jeg fik ikke spurgt om det, jeg ville til mødet. Det er svaert at bevare systematikken, jeg mistede simpelthen overblikket, der sker noget med en, når der bliver rodet i ens hjerteblod.
Jeg ville gerne have haft svar på: 1. Hvad var egentlig formålet med dette møde?
2. Hvad tog du med dig fra mødet, Anders Winnerskjold? Hvad fik du med til den videre proces? Fik det dig til at taenke over/justere på nogle af dine beslutninger?
3. Hvorfor faldt valget på besparelser i de lette bofaellesskaber? Hvad var vi oppe imod, da Anders Winnerskjold traf beslutningen om at pege på dette område?
4. Hvad er naesten skridt i processen og hvornår?
at byrådet har systemer og procedurer, og de forskellige kasser ikke har noget med hinanden at gøre, men det må I så gøre noget ved! Der må kigges i de pengekasser igen.
Dette her handler om vilje; findes den virkelig ikke i Aarhus Byråd?
Vi lever herude i den virkelighed, som konsekvenserne af jeres budgetfordeling skaber. Vi har en god by, hvor meget fungerer. Men vi har også en by, som har råd til at bygge nyt stadion i milliardklassen – men som vaelger at spare 2,8 mio. kr. på en gruppe svage borgere i kommunen. En besparelse, som vil komme til at praege livet hver dag – hver time i deres tilvaerelse – er det sådan, Aarhus Kommune vil kendes i fremtiden?
Det er virkelig en ommer. For det her, det kan I ikke vaere bekendt.
Det kan godt vaere,
Vi kan ikke diskutere dette her, uden følelserne kommer i spil, og de sidder efterhånden uden på tøjet.