Gidselaftale kan ikke standse nyt angreb i Gaza, som frygtes at udløse et blodbad
En aftale om at befri gidsler fra Hamas i Gaza vil ikke stoppe Israels militaer fra at angribe Rafah, siger premierminister Benjamin Netanyahu.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde tidligt mandag, at landets militaer har leveret en laenge ventet plan til hans krigskabinet for at evakuere civile fra Rafah i det sydlige Gaza.
Dermed har Israel taget endnu et skridt mod at gennemføre en kontroversiel offensiv ind i byen ved graensen til Egypten, hvor op mod halvanden million indbyggere er presset sammen på ganske få kvadratkilometer uden ordentlig adgang til mad og vand, efter at de er flygtet fra kampe i andre dele af enklaven.
Israel har tidligere sagt, at den vil ivaerksaette angrebet før muslimernes hellige måned, ramadan, som begynder den 10. marts.
Meldingen kommer, samtidig med at der sket fremskridt i forhandlingerne om en midlertidig våbenhvile mellem Israel og Hamas, mod at terrorgruppen frigiver de mere end 130 gidsler, som den stadig holder fanget et sted i Gaza.
Delegationer fra USA, Egypten, Qatar og Israel nåede i weekenden frem til en faelles ramme, som parterne nu afventer en reaktion fra Hamas på.
Men uanset om det lykkedes at få en aftale på plads, vil Israel stadig gennemføre offensiven mod Rafah med henblik på at smadre de resterende Hamas-bataljoner i enklaven. En gidseludleveringsaftale vil højst kunne udskyde det,« sagde premierministeren, der ellers er under internationalt pres for ikke at gøre det.
Reelt eller et politisk spil?
»Hvis vi har en aftale, bliver det forsinket, men det kommer til at ske. Hvis vi ikke har en aftale, gør vi det,« sagde han i et interview søndag med den amerikanske tv-station CBS News.
Premierministeren forklarede, at det er nødvendigt, fordi Rafah er Hamas-bevaegelsens eneste tilbagevaerende bastion.
Nogle iagttagere ser også meldingen fra Netanyahu som et forsøg på at laegge pres på Hamas for at svaekke sine krav. Hidtil har bevaegelsen insisteret på en permanent våbenhvile og en total israelsk tilbagetraekning som en betingelse for en ny gidseludleveringsaftale.
Men Fawaz Gerges, professor i internationale relationer fra London School of Economics, laeser det på en anden måde.
»Han signalerer til Hamas, at de ikke skal gå på kompromis, for vi kommer efter jer lige meget hvad. Hvorfor? Netanyahu vil gerne have gidslerne udleveret, men hans regering vil kollapse, hvis han indgår en aftale med Hamas,« siger han til BBC med henvisning til modstanden blandt Netanyahus koalitionspartnere på den ultranationalistiske højrefløj, mod at Israel giver nogen form for indrømmelser.
Israel har foreløbig ikke fremlagt detaljer om evakueringsplanen fra Rafah.
Det er således uklart, hvordan den vil evakuere over 1 mio. mennesker, eller hvor de skal evakueres til. Der er områder mod både vest og nord for Rafah, men her er ingen faciliteter i form af rindende vand eller toiletter. Det eneste, Netanyahu har slået fast, er, at der ikke er planer om at presse palaestinensere ind over graensen til den egyptiske Sinai-ørken, hvilket styret i Kairo frygter.
Derfor har egypterne i de seneste uger haft travlt med at styrke sikkerheden på graensen. Bl.a. har de etableret en stor bufferzone med en høj mur, som vil kunne holde en stor folkemaengde tilbage.
De israelske planer har udløst fordømmelse fra nogle af landets naermeste allierede, herunder fra USA, da der er frygt for, at det vil udløse et nyt blodbad.
Dødstallet i Gaza er allerede taet på 30.000, ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder i enklaven. Det kommer oven i en humanitaer krise, som FN advarer om snart kan udvikle sig til en decideret hungersnød. Der er også kun få fungerende hospitaler tilbage, og de mangler alle medicin og forsyninger.
Nøden har i de seneste uger udløst taet på lovløse tilstande, da sultne palaestinensere og kriminelle bander har plyndret nødhjaelpslastbiler, før de har nået deres destination. Det er blevet forvaerret af, at Gazas politikorps – som officielt fungerer separat fra Hamas-militser – er mere eller mindre kollapset, efter at betjentene i flere måneder ikke har fået løn. Nødhjaelpskonvojer kan derfor ikke få politibeskyttelse, og det har fået distributionen af humanitaer bistand til Gaza til at falde, netop som behovet og desperationen er stigende.
Vil åbne for hjaelp fra nord
Det gaelder saerligt i det nordlige Gaza, hvor ødelaeggelserne er voldsomme, men kampe og ødelagte veje har laenge gjort det svaert for nødhjaelpsorganisationer at nå frem.
Det vil Israel nu afhjaelpe. Netanyahus krigskabinet har godkendt en plan for at bringe nødhjaelp ind fra nord. Hidtil er al nødhjaelp kommet ind via Rafah eller Kerem Shalom – to graenseovergange i det sydlige Gaza. Ifølge Netanyahus kontor har det bl.a. til hensigt at forhindre plyndringerne.
Beslutningen falder sammen med, at Israel mandag skulle sende sit svar til kendelsen fra Den Internationale Domstol i Haag (ICJ). FN’s øverste domstol fandt i februar, at der var begrundet mistanke for at gå videre med en anklage rejst af Sydafrika om, at Israel har overtrådt Folkedrabskonventionen fra 1948.
Mens domstolen ikke beordrede Israel til at stoppe kampene, kraevede den, at Tel Aviv tog »alle tiltag, der står i landets magt« for at undgå folkedrab i Gaza, herunder ved at forbedre den humanitaere situation, og rapporterede tilbage til domstolen i løbet af en måned.
Det ventes ikke, at Israels rapport bliver offentliggjort, skriver israelske medier, men Netanyahu forsvarede i interviewet med CBS News over for amerikanske seere Israels respons i Gaza. USA ville have gjort »helvedes meget mere«, hvis det var blevet offer for et terrorangreb i stil med det, som Israel blev udsat for i oktober, sagde han.