I Danmark er det en naturlov med rent drikkevand i hanen – men nu er dit vand truet fra to sider
Fredag modtog miljøminister Magnus Heunicke (S) et saerdeles bekymrende brev og en rapport, hvori han gøres opmaerksom på, hvordan hans og alle andre danskeres drikkevand er truet fra to sider. Bekymringen understreges af et saerligt kort og et hidtil uhø
Når du åbner for vandhanen, er du vant til, at der kommer rigeligt med rent vand ned i glasset – hentet direkte op fra undergrunden. Men selv om grundvandet lige nu står rekordhøjt, og Danmark bogstavelig talt svømmer i vand, er det langtfra sikkert, at det også vil vaere sådan i fremtiden. For din forsyning af vand er truet fra to sider.
Både af overforbrug og af forurening. Forurening er lige nu et problem rigtig mange steder i landet – overforbrug af vand er rigtig stort nogle steder og kan blive et alvorligt problem.
»Den gamle holdning har vaeret, at drikkevandet i Danmark ikke skulle renses, men meget firkantet sagt, må vi nu sige, at vandet skal renses,« siger Hans Jørgen Henriksen, seniorrådgiver hos Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Han peger samtidig på, at der isaer omkring hovedstaden pumpes langt mere vand op af undergrunden, end hvad Geus vurderer er baeredygtigt.
»Omkring København er man nogle steder oppe på en udnyttelsesgrad på 250 pct. af, hvad man regner for at vaere baeredygtigt, ligesom man på det meste af Sjaelland henter mere drikkevand op, end det er baeredygtigt at udnytte.«
Udfordringerne med at skaffe rent drikkevand – både nu og i fremtiden – er man i høj grad opmaerksom på hos Danske Regioner. Derfor har regionerne fredag sendt et brev og en rapport til miljøminister Magnus Heunicke (S), hvor man skitserer både problemets omfang og en mulig løsning.
Det vender vi tilbage til.
Mads Duedahl, (V), der er regionsrådsformand i Region Nordjylland og naestformand for Danske Regioner, er ikke i tvivl om sagens alvor.
»Vi har en dobbelt krise. Vi har en staerk fortaelling om, at vi kan tage rent drikkevand fra hanerne. Jeg er bekymret for, om den fortaelling kan holde både min generation ud, men også mine børns og børnebørns.
Det bekymrer mig dybt,« siger Mads Duedahl, der også er formand for regionernes udvalg for miljø og klima.
Hos et af landets største vandselskaber, Hofor, der leverer vand til omkring en million mennesker i Storkøbenhavn, er direktør Brian Hansen udmaerket klar over udfordringen.
»Vi skal beskytte vores grundvand, for at også vores børn og børnebørn kan nyde det samme, som vi har nydt godt af,« siger Brian Hansen, der oplyser, at Hofor netop nu forbereder et forsøg med rensning af vandet i en enkelt vandboring, der leverer omkring 10 pct. af alt vand til de berørte københavnere.
Det er blevet vaerre
Hos Geus mener Hans Jørgen Henriksen, at tingene har aendret sig de senere år til det vaerre.
Årsagen er en kraftig stigning i fund med levn fra fortiden. Fund af masser af pesticidrester, der blev brugt flittigt i landbruget fra 1960’erne og mange år frem. Fund af nitrat i vandet, der stammer fra bl.a. gødning og gylle. Rester fra brug af f.eks. traebeskyttelsesmidler, der giver restproduktet DMS.
Senest er også stoffet PFAS kommet til, hvilket bl.a. har givet massive problemer for vandboringer placeret taet på pladser, hvor man har haft øvelser med brug af brandskum.
Fremover taler flere eksperter desuden om, at en af de naeste større forureninger kan komme til at handle om medicinrester i drikkevandet.
Hos Danske Vandvaerker er direktør Susan Münster bekymret. Hendes medlemmer leverer knap halvdelen af danskernes drikkevand.
»Allerede i dag er man mange steder nødt til at blande vand, der indeholder rester af uønskede stoffer, med rent vand. Det kan godt vaere, at man i højere grad bliver nødt til at blande vandet flere og flere steder for at komme under graensevaerdierne,« lyder hendes vurdering.
Hun peger samtidig på, at både markvanding og planerne om at etablere saerlige anlaeg til produktion af grøn energi – Powerto-X – vil udfordre fremtidens vandforsyning voldsomt, fordi begge dele kraever rigtig meget vand.
Det er muligt at rense langt det meste drikkevand for uønskede stoffer, men ifølge Susan Münster er der også en anden udfordring:
»Når man fjerner de forurenede stoffer, fjerner man nemlig også nogle af de gode mineraler og salte i vandet,« forklarer hun.
Endelig er der ifølge flere eksperter den udfordring, at hvis man pumper for meget vand op af drikkevandsboringerne, risikerer man, at der kommer uønskede klorider og salte i vandet, ligesom hårdt traek på grundvandet vil påvirke maengden af vand i åer og vandløb.
Bekymringerne for fremtidens drikkevand kan virke absurde, hvis man tager et kig ud på marker, søer og vandløb i disse dage, hvor vandet står rekordhøjt. Men vandet fra oven bruger mange år på at sive ned gennem jorden, ikke mindst der hvor der er et tykt lerlag.
Overudnyttelse i København
Geus har udarbejdet et kort over, hvor meget drikkevand der hentes de forskellige steder i landet i forhold til, hvor stor vandressourcen er.
Det meste af Jylland har masser af grundvand – med undtagelse af Syd- og Sønderjylland. Til gengaeld viser kortet, at der i Københavnsområdet bruges ca. 2,5 gange mere vand i København, end Geus vurderer baeredygtigt.
Her henter vandselskabet Hofor masser af vand uden for Hovedstadsområdet for at kunne levere tilstraekkeligt med rent drikkevand og andet vand til selskabets ca. 1 mio. forbrugere. I alt henter Hofor vand i flere end 20 kommuner for at kunne forsyne storkøbenhavnerne.
Hofor understreger, at selskabet indvinder vand på baggrund af de tilladelser, som de har fra myndighederne, og at alle regler bliver overholdt. Men det betyder ikke, at Hofor ikke ser problemer i den fremtidige vandforsyning.
»Vi har en klar forventning om, at vores vandboringer er baeredygtige, fordi der bliver stillet en lang, lang raekke krav til os for at sikre baeredygtigheden i det. Om de her nye oplysninger fra Geus grundlaeggende kommer til at stille spørgsmålstegn ved det, bliver vi jo nødt til at have boret ud. Så ja, jeg mener, det er baeredygtigt, men de nye oplysninger bliver vi nødt til at tage alvorligt, og vi må finde ud af, om det rokker ved den konklusion,« siger Brian Hansen, direktør for vand og spildevand i Hofor.
I forhold til forsyningssikkerheden mener han, at bekymringen isaer handler om forurening.
»Vi kan i dag godt levere vand og have nok vand til vores kunder. Men vi er selvfølgelig bekymrede for det, man finder. Og vi er bekymrede for, at man i fremtiden kunne finde flere ting,« siger Brian Hansen.
Bekymringen går på, at omkring halvdelen af alle boringer er forurenede. Derfor er Hofor begyndt at gennemføre forsøg med rensning af vandet.
På Solhøj Kildeplads i Ishøj kan Hofor årligt hente 5 mio. kubikmeter vand – det svarer til ca. 10 pct. af den samlede levering af vand til københavnerne.
Lige nu kan man dog kun hente ca. 3 mio. kubikmeter for at holde sig under de tilladte graensevaerdier. Hofor tester lige nu, om vandet kan renses med kulfiltrering, så man på den måde kan udnytte alle 5 mio. kubikmeter vand.
»Vi håber, at vi i fremtiden på den måde kan få omkring 2 mio. kubikmeter vand i spil igen. Hvis forureningen bliver vaerre, eller vi finder forurening andre steder i vores system, får vi brug for det,« forklarer Brian Hansen.
Problemstillingen er, at vi desvaerre kan se, at vi mange steder bruger mere vand, end naturen kan nå at genskabe. MADS DUEDAHL, REGIONSRÅDSFORMAND I REGION NORDJYLLAND OG NAESTFORMAND FOR DANSKE REGIONER
Han regner med, at vandrensning nogle steder bliver nødvendigt i en periode. For der går 25-30 år fra, at nedbøren bliver forurenet, til det forurenede vand potentielt kan ende i vandhanen via grundvandet. Derfor går der lang tid, før de grundvandsbeskyttende tiltag, som saettes i gang – f.eks. skovrejsning – virker i praksis.
»Vi ser for os, at vi på nogle vandvaerker bliver nødt til at rense vandet i en lang periode. Men jeg håber på, at vi om 25 eller 30 år igen kan basere os på rent grundvand,« siger Brian Hansen.
Brev til ministeren
Danske Regioner mener, at fremtiden for vandforsyningen er så problematisk, at regionerne fredag skrev til miljøminister Magnus Heunicke (S). I brevet står bl.a.:
»I Danmark har vi haft det privilegium at få vores drikkevand fra rent grundvand uden behov for yderligere rensning. Desvaerre står vi nu over for betydelige udfordringer.«
Overfor Jyllands-Posten uddyber Mads Duedahl indholdet i brevet:
»Problemstillingen er, at vi desvaerre kan se, at vi mange steder bruger mere vand, end naturen kan nå at genskabe. Det gør, at vi simpelthen kommer til at udtømme vores ressourcer. Men det, der er den allerstørste udfordring, og grunden til, at der er tale om en direkte krise, er, at vi i fremtiden kommer til at skulle efterspørge og forbruge endnu mere vand,« siger Mads Duedahl.
I brevet til ministeren er vedhaeftet et 20 sider langt udspil, der beskriver problemet, og hvad der bør gøres.
Først og fremmest anbefaler Danske Regioner, at der laves en samlet kortlaegning af alle trusler mod grundvandet samt en plan for, hvordan grundvandet kan udnyttes på en baeredygtig måde. Det vil Danske Regioner gerne tage ansvaret for.
Der bør etableres fem regionale kompetencecentre, der kan hjaelpe kommuner og vandforsyningsselskaber.
Tiltagene skal sikre en samlet koordinering af vandforsyningen.
»Når vi allerede i dag kan spotte, at der er en udfordring med at benytte vores vandressource optimalt, og der er mangel på vand visse steder, må vi desvaerre nok se ind i en fremtid, hvor det kan blive et endnu større problem. Derfor er det afgørende, at vi kan taenke på tvaers,« siger Mads Duedahl.
Han kalder det for en krise i sig selv, at vi i Danmark ikke er gode nok til at beskytte drikkevandet.
Mads Duedahl er enig med Danske Vandvaerker i, at mangel på vand kan give udfordringer for den grønne omstilling. Og kalder det f.eks. »hul i hovedet«, hvis man påtaenker at lave en plan for produktionen af Power-to-X uden at forholde sig til, om der er vand nok til stede der, hvor det skal produceres.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S).