Nu mangler kun én underskrift, og så er Sverige klar til Nato
Ungarns parlament har sagt ja til svensk medlemskab af Nato. Nu mangler kun praesidentens underskrift. Han har flere gange udtrykt sig staerkt kritisk over for Sverige.
»I dag skal vi godkende Sveriges medlemskab af Nato.«
Med de ord gav Ungarns premierminister, Viktor Orbán, bolden op til sidste etape af Sveriges lange vej mod Nato. Premierministeren, som laenge konkurrerede med Tyrkiets praesident Recep Tayyip Erdogang om at holde Sverige laengst muligt på pinebaenken, havde visket ethvert forbehold vaek:
»Sverige i Nato øger Ungarns sikkerhed,« sagde han, inden parlamentet under stor pressebevågenhed gik i gang med forhandlingerne om det forslag, der skal sikre, at Ungarn som det sidste Natoland nikker ja til Sveriges medlemskab.
Ja’et kom godt fire timer senere.
»En historisk dag. Alle Nato-lande har nu stemt for Sveriges medlemskab af Nato. Vi er parate til at tage vores del af ansvaret for Natos sikkerhed,« kvitterede Sveriges statsminister Ulf Kristersson på X.
Men inden Natos generalsekretaer, Jens Stoltenberg, kan byde Sverige velkommen, er der endnu to bump på vejen: Først skal beslutningen underskrives af Ungarns midlertidige praesident, László Köver. Det har han fem dage til, men i flere medier bemaerkes det, at Köver har vaeret blandt de fremmeste kritikere af svensk Nato-medlemskab. Köver er indsat på posten, efter at Ungarns praesident, Katalin Novák, måtte traekke sig, efter at hun havde benådet en mand, der havde daekket over en andens sexmisbrug af børn.
I september 2023 anbefalede László Köver direkte, at parlamentet skulle stemme nej til svensk medlemskab, angiveligt på grund af en svensk undervisningsvideo om demokrati, hvori der blev utrykt tvivl om Orbáns demokratiske sindelag. Og fordi, som Köver formulerede det, at svenskerne ikke kunne lide deres eget land. Et budskab, som han i det store og hele gentog i januar, efter at Tyrkiet som naestsidste land accepterede Sveriges Nato-medlemskab.
Fredag mødtes Viktor Orbán med Ulf Kristersson i Budapest. Efter mødet fastslog Orbán, at de var villige til at dø for hinanden. Ved samme lejlighed underskrev de to en aftale om, at Sverige saelger yderligere fire Gripen-kampfly til Ungarn.
Efter Ruslands angreb på Ukraine valgte såvel Finland som Sverige at bryde med neutraliteten og søge Natomedlemskab. Ansøgningerne
blev sendt afsted i maj 2022, og allerede i april 2023 kunne Finland saette sig til rette ved bordet i Nato.
Første mission i Letland
Udvidelsen med de to nordiske lande betyder, at hele det vitale område i Østersøen omgives af Nato-lande. Ifølge svensk tv, Svt, bliver Sveriges første opgave som Nato-land at sende soldater til basen ved Riga i Letland. Ulf Kristersson har tidligere talt om at sende omkring 1.000 mand, og de vil ifølge Letlands haerchef, Oskars Kudlis, vaere velkomne:
»Det vil øge Natos kapacitet i regionen og tjene som afskraekklse over for russisk aggression og mulige konflikter i fremtiden,« siger han til Svt.
Chef for basen i Letland er den danske general Jette Albinus.
Hun understreger over for Svt, at den endelige beslutning ikke er truffet, men bliver det aktuelt, vil svenskerne rykke ind på Camp Valdemar, som tidligere blev brugt af den danske bataljon, som var udstationeret fra foråret 2022 til april 2023, og som efter planen skal indsaettes igen i løbet af 2024.
Svt har beregnet, at det kommer til at koste Sverige ca. en halv mia. svenske kroner om året at vaere med i Nato, hertil kommer eventuelle udgifter til omstrukturering af forsvaret. De forventes dog ikke at blive overvaeldende, fordi Sverige i flere år har haft et taet samarbejde med Nato. Sverige har besluttet at leve op til vedtagelsen i Nato om at bruge mindst 2 pct. af bnp på forsvar. Sverige bruger nu 119 mia. svenske kroner på forsvar, og det svarer ifølge forsvarsminister Pål Jonson til 2,1 pct. af Sveriges bnp, hvilket er omkring det dobbelte af, hvad Sverige brugte i 2020, skriver nyhedsbureauet Reuters.