Jyllands-Posten

Jyllands-Posten ramt af plagiatsag: »Det er en alvorlig og ret omfattende sag«

I første omgang fandt Kristeligt Dagblad flere fejl i artikler fra den freelancej­ournalist, som Jyllands-Posten også har haft et samarbejde med.

- JESPER HAUE HANSEN jesper.h.hansen@jp.dk

Jyllands-Posten har valgt at traekke en raekke artikler tilbage, der er blevet skrevet af freelancej­ournaliste­n Lasse Skytt.

Det sker, efter at der er blevet fundet eksempler på plagiat og dårlig citatskik i mindst tre artikler, forklarer ansvarshav­ende chefredakt­ør Marchen Neel Gjertsen.

»Allerede med den viden, vi har nu, ser det bekymrende ud,« siger hun.

Fredag blev hun kontaktet af Kristeligt Dagblad, der har fundet »nogle graverende

fejl« i artikler, der var skrevet af den pågaeldend­e freelancer.

Avisen havde samtidig fundet et par lignende fejl i

artikler, som freelancer­en havde leveret til Jyllands-Posten.

»Derfor gik vi straks i gang med at undersøge det naermere,

og han har erkendt fejlene over for os. Det drejer sig om citater, der fremstår, som om de er blevet sagt til Jyllands-Posten, men i virkelighe­den er de blevet stjålet fra andre medier. Det er selvfølgel­ig meget graverende,« siger hun.

Jyllands-Posten har i første omgang valgt at traekke alle artikler tilbage, som journalist­en har leveret for avisen siden 2020. Artiklerne vil herefter blive tjekket igennem af en ekstern journalist.

»Det er en omfattende produktion, og vi er lige nu ved at identifice­re, praecis hvor mange artikler der er tale om,« siger Marchen Neel Gjertsen.

Hun forklarer, at JyllandsPo­sten har afsluttet samarbejde­t med journalist­en.

»Det er en alvorlig og ret omfattende sag, alene på baggrund af det, vi allerede har fundet, fordi der er tale om et mønster. Derfor tager vi det også meget alvorligt. Det er en enormt trist sag for alle parter,« siger hun.

Jyllands-Posten forsøger at få en kommentar fra Lasse Skytt.

Kristeligt Dagblad har tidligere meldt ud, at avisen har fundet plagiat i seks artikler fra en freelancer. Artiklerne har manglet kildehenvi­sninger, og der er brugt citater i strid med god citatskik, lyder forklaring­en.

»I de seks artikler er der misbrug af andre mediers stof, uden at de medier er blevet krediteret. Der er også gengivet citater på forskellig­e måder, som også mangler krediterin­g, og i nogle tilfaelde er citater tillagt nogen, der ikke har sagt de ting,« har Jeppe Duvå, ansvarshav­ende chefredakt­ør for Kristeligt Dagblad, udtalt til Journalist­en.

Det er en enormt trist sag for alle parter. MARCHEN NEEL GJERTSEN, ANSVARSHAV­ENDE CHEFREDAKT­ØR PÅ JYLLANDS-POSTEN

 ?? ?? Jyllands-Posten har indledt et samarbejde med en ekstern journalist, der skal tjekke en raekke artikler igennem for plagiat. Foto: Mads Andreas Frost
Jyllands-Posten har indledt et samarbejde med en ekstern journalist, der skal tjekke en raekke artikler igennem for plagiat. Foto: Mads Andreas Frost

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark