Danmark sidder på livsnerven til den russiske økonomi, men er stort set magtesløs over for Putins skyggeflåde
En stor del af den russiske olie, der holder Ruslands krigsøkonomi i live, transporteres gennem danske farvande. Muligheden for at begraense sejladserne er dog taet på ikkeeksisterende, lyder vurderingen fra flere eksperter.
En sort og klaeg livsnerve i den russiske økonomi slynger sig gennem de danske farvande.
Herigennem sejler Ruslands olieflåde nemlig fortsat masser af olie ud til oliemarkederne to år efter Ruslands invasion af Ukraine.
»De danske straeder har en enorm betydning for Ruslands olietransporterende ruter,« siger Isaac Levi.
Han er olieanalytiker hos den Finland-baserede taenketank Centre for Energy and Clean Air (CREA), der siden invasionen har holdt skarpt øje med den russiske energieksport.
Men det er meget begraenset, hvad Danmark kan gøre for at stoppe transporterne af olien, der smører Putins krigsmaskine, lyder vurderingen fra en professor i søret.
Ifølge CREA er 41 pct. af den olie, Rusland har eksporteret til søs siden invasionen af Ukraine, blevet transporteret igennem danske farvande, mens erhvervsmediet Financial Times tidligere har rapporteret, at tallet er op mod 60 pct.
Og den russiske olie er intet mindre end et eksistensgrundlag for den russiske krigsøkonomi, mener Isaac Levi, der fremhaever, at olien er Ruslands største eksportvare, og at størstedelen af Ruslands olieeksport netop transporteres ad søvejen.
»Ruslands økonomi er ufatteligt afhaengig af både olie- og gaseksport. Det er afgørende for at skabe indtaegter, som så siden kan bruges til militaerudgifterne og til at fortsaette krigen i Ukraine,« siger Isaac Levi fra CREA, der er uafhaengig og primaert benytter sig af åbne kilder, men som dog har udgivet en støtteerklaering til Ukraine i forbindelse med invasionen.
Sten i skoen
Olien udgør dermed en sten i skoen på EU’s medlemslande og deres forsøg på at kvaele den russiske økonomi ved hjaelp af sanktioner.
Ifølge Jens Naervig Pedersen, der er olieanalytiker hos Danske Bank, er der endda grund til at tro, at olieeksporten er vigtigere for Rusland nu, end den var før invasionen af Ukraine.
»Olieeksporten spiller stadigvaek en stor rolle i den russiske økonomi og måske en større rolle end hidtil, fordi mange andre dele af den russiske økonomi er ramt af sanktionerne. Det er saerligt på oliemarkedet, at man kan hive eksportindtaegter hjem,« siger han.
I slutningen af 2022 vedtog G7-landene, der er en sammenslutning af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, USA og Canada samt EU, et prisloft på russisk olie i et forsøg på at stoppe de massive russiske indtaegter.
Prisloftet skulle sikre, at ingen russisk olie ville blive solgt til over 60 dollars per tønde. En pris, som ligger vaesentligt under det generelle niveau. Russisk olie saelges dog stadig til priser over prisloftet og med en økonomisk gevinst for køberne, lyder vurderingen.
»Men selv den olie, der bliver solgt over prisloftet, ser ud til at blive solgt betydeligt under prisen på verdensmarkedet, hvor den russiske olie blev solgt før krigen,« siger Jens Naervig Pedersen.
Ifølge CREA er antallet af russiske oliesejladser på skibe, der er internationalt forsikret, faldet fra 90 til 30 pct. efter invasionen.
De knapt så gode drenge
Som Finans tidligere har kunnet fortaelle, har sanktionerne betydet, at en lang raekke af de velrenommerede rederier, der tidligere har sejlet russisk olie gennem de danske farvande, har trukket sig, hvorfor den russiske eksport i højere grad er skubbet over til mere risikovillige rederier, fortaeller Kristina Siig, der er professor MSO i søret ved Syddansk Universitet.
»De gode drenge i klassen er simpelthen forsvundet med sanktionerne. Så kommer vi jo så til de knapt så gode drenge i klassen,« siger Kristina Siig.
Mens importen til EU er faldet betydeligt efter sanktionerne, har lande som Kina, Indien og Tyrkiet øget deres import af russisk olie.
Ifølge CREA har prisloftet skåret 17 pct. af Ruslands månedlige råolieindtaegter svarende til knap 12 mia. kr. Men ifølge Isaac Levi benytter russerne sig af massive smuthuller for at undgå oliesanktionerne.
»Der er massive kraenkelser af prisloftet. Sanktionerne har uden tvivl haft en virkning, men effekten har vaeret delvist skuffende som følge af manglende håndhaevelse, overvågning og juridiske smuthuller,« siger han.
Alene i det andet år af krigen har EU købt russisk olie for 209 mia. kr., vurderer CREA. Det er mere end dobbelt så meget, som den støtte EU samlet har ydet til Ukraine. Siden invasionen svarer importen til, at hver eneste EU-borger har købt olie for over 3.000 kr.
Et af de smuthuller er den russiske skyggeflådes sejladser gennem danske straeder.
Som Finans kunne beskrive primo februar, er store maengder russisk olie nemlig skubbet over på en skyggeflåde, der primaert udgøres af aeldre tankskibe i dårlig forfatning og uden gennemskuelig forsikring.
»Skibene er gemt bag et meget kompleks lag af virksomheder i et hvilket som helst skattely. Men du kan simpelthen ikke gennemskue, hvem den reelle ejer er,« sagde Michelle Bockmann dengang til Finans.
Hun er chefanalytiker fra analysehuset Lloyd’s List Intelligence,
hvor hun igennem lang tid har fulgt skyggeflåden, som hun kalder en »ulykke, der venter på at ske«.
Ifølge CREA bliver olien fra skyggeflåden i flere tilfaelde opblandet med olie fra andre lande, hvilket gør det svaert at spore oprindelsen og åbner for, at olien kan eksporteres til lande, der ellers har sanktioneret import af russisk olie. Det er endnu et smuthul i forhold til at håndhaeve prisloftet, mener CREA.
Dermed sidder Danmark med en stor potentiel magt over den russiske økonomi, lyder det fra CREA, der foreslår, at Danmark i højere grad fører opsyn med, hvorvidt tankskibene, der passerer dansk farvand, har de fornødne forsikringer på plads.
»Det kunne i høj grad fungere som en flaskehals på Ruslands mulighed for at transportere olie med den gamle, uforsikrede skyggeflåde eller på forsikrede skibe, der dog så vil skulle fremlaegge ordentlig dokumentation,« siger han.
Der sejler ifølge Søfartsstyrelsen omtrent 70.000 skibe i alt igennem danske farvande årligt.
Uklare regler
Men når det kommer til de russiske oliesejladser, er det i realiteten yderst begraenset, hvad Danmark kan gøre, lyder vurderingen. De danske straeder er nemlig indmeldt som internationalt farvand, der sikrer skibe uhindret passage og besvaerliggør tilsyn og brugen af sanktionsinstrumenter.
»Du kan glemme muligheden for at stoppe skibe på baggrund af mistanke om, at de sejler sanktioneret olie. Held og lykke med det,« siger Kristina Siig fra Syddansk Universitet.
»Regelvaerket er uklart. Når regelvaerket er uklart, kommer de diplomatiske hensyn ofte til at fylde mere. Det er det dilemma, myndighederne står med« siger hun.
Derfor mener hun, at mulighederne for at holde opsyn med olietransporterne er små. Danmark kan dog kraeve, at skibene har forsikringscertifikater.
I skyggeflådens tilfaelde er flagstaterne typisk lande, der ikke har stor erfaring som flagstat eller maritim kontrollør. Flagstater, der ikke er vestlige, ikke har sanktioner mod Rusland, og som vi ikke får informationer fra, fortaeller Kristina Siig.
»Det er enormt vanskeligt, og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, så jeg forestiller mig, at vi har myndigheder i Danmark, der river sig i håret over situationen.«
Som Finans beskrev i starten af februar, sker sejladserne igennem dansk farvand, hvor der ifølge en rapport fra Rigsrevision er et yderst mangelfuldt miljøberedskab i tilfaelde af et olieudslip.
Og netop miljøhensynet er det absolut bedste bud på at holde en form for kontrol med sejladserne, vurderer Kristina Siig. Men her er det ikke i sig selv nok, hvis skibet er slidt eller misligholdt. I stedet skal Danmark kunne påvise, at der er en akut forhøjet risiko for miljøskader, vurderer hun. Og selv i den situation er vaerktøjerne relativt få.
»Den eneste mulighed, som jeg ser det, er at afsløre, at flagstaten, der har godkendt forsikringen, reelt ikke har set forsikringspapirerne. Så vil jeg mene, at vi måske kan kalde skibet på radioen og bede det ligge stille, indtil de har skaffet sig et godkendt forsikringscertifikat,« siger hun og fortaeller, at man også vil kunne indkalde flagstaten til en »konsultation«.
»Det er lidt tandløst,« siger Kristina Siig.
Som det britiske erhvervsmedie Financial Times tidligere har beskrevet, var det på bordet i forbindelse med EU’s forhandlinger om den 12. sanktionspakke, at Danmark skulle pålaegges ansvar for at inspicere skibe uden forsikring.
Det blev aldrig en del af den 12. pakke, der siden er blevet fulgt op af en 13. i forbindelse med toårsdagen for invasionen.
Skulle Danmark alligevel vaelge at påtage sig rollen, vil det ifølge Kristina Siig formentlig kunne maerkes blandt de danske rederier, der har handelsskibe over hele verden.
»Russerne ville da blive skideirriteret, hvis vi stoppede deres skibe uden at have ret til det, og det kunne betyde, at de danske skibe ville blive stoppet uden god grund andre steder. Det har vi før set.«
Olieeksporten spiller stadigvaek en stor rolle i den russiske økonomi og måske en større rolle end hidtil, fordi mange andre dele af den russiske økonomi er ramt af sanktionerne.
JENS NAERVIG PEDERSEN, OLIEANALYTIKER, DANSKE BANK