DSV ville tage hensyn til forskellighed, men endte med maend i toppen igen
DSV’s nye ledelse er uden kvinder, og selskabet får kritik for ikke at levere på sin ambition: »Når det gaelder diversitet, anser man det for mindre vigtigt«.
DSV’s manglende fokus på diversitet i topledelsen »er en katastrofe på sigt.«
Den hårde kritik kommer fra Lars Esholdt, der driver headhuntingbureauet Esholdt Executive Search, som hjaelper virksomheder med at finde de rette kandidater til topposter.
Kritikken kommer på baggrund af, at DSV i 2020 kom med et løfte om, hvordan man ville gribe ansaettelsen af en ny adm. direktør eller finansdirektør an.
»Når en af disse poster bliver ledige, vil bestyrelsen sikre sig, at rekrutteringsprocessen vaegter diversitet lige så højt som erfaring, baggrund og andre relevante faerdigheder blandt kandidaterne,« skrev den danske transportog speditørvirksomhed i sin baeredygtighedsrapport.
Dengang var både den adm. direktør og finansdirektøren i DSV »maend med dansk nationalitet, der har vaeret i virksomheden i over 20 år,« lød det i rapporten.
Men hvis man måler på nationalitet og køn, som DSV selv fremhaever, er der ikke sket meget på diversitetsfronten, efter at Jens Bjørn Andersen i februar stoppede som adm. direktør efter 16 år i spidsen.
Jens Lund er blevet adm. direktør. Han var finansdirektør fra 2002 og frem til 2021, hvor han blev driftsdirektør.
Brian Ejsing, der har 39 års erfaring fra DSV er blevet forfremmet til driftsdirektør, mens Michael Ebbe fortsaetter som finansdirektør for virksomheden. Han har vaeret i DSV i 17 år.
Dermed er der nu tre danske maend med årelang DSVerfaring i topledelsen mod to tidligere.
»Det er en katastrofe på sigt, at man åbenbart ikke har attention og finder det vigtigt nok at have diversitet. Så havde de (DSV, red.) sørget for at have det,« siger Lars Esholdt.
Mens DSV igennem en årraekke har oplevet en eksplosiv vaekst, står det noget mere traegt til, når det gaelder udviklingen i kønsbalancen i ledelseslag.
Ledelse uden kvinder
Det naestøverste ledelseslag, der var igennem en rokade i forbindelse med den nye adm. direktør, er som topledelsen fuldstaendig tomt for kvinder. I det tredjeøverste, Executive Vice Presidents, er fem pct. af repraesentanterne kvinder.
I et interview med Finans sidste år fortalte davaerende adm. direktør Jens Bjørn Andersen, at DSV er en divers organisation med mange forskellige nationaliteter. Dog erkendte han, at topledelsen udelukkende var dansk og tømt for kvinder.
»Og til det kan man sige, at det er et punkt, når jeg reflekterer tilbage i min karriere som topchef, hvor jeg har fejlet.«
Og det er et problem for DSV, at man ikke kan fremvise mere diversitet trods sit løfte, eller at man forsøger at forklare, hvordan man har arbejdet med diversitet, mener Lars Esholdt.
»Det havde vaeret en katastrofe, hvis de (DSV, red.) havde skrevet i en årsrapport, at man f.eks. ville arbejde for at foretage nogle investeringer, og at der hverken skete noget, eller der kom en forklaring,« siger han.
Han fremhaever, at der derfor er et stykke vej til, at man anser diversitet på niveau med de finansielle resultater.
»Havde det vaeret en forretningsmaessig satsning, der ikke var lykkedes, var selskabet dykket på børsen. Men når det gaelder diversitet, anser man det for mindre vigtigt.«
I forbindelse med rokaden fortalte en raekke eksperter til mediet Shippingwatch, at kønsskaevheden i DSV kan skade transportselskabets mulighed for at tiltraekke nye talenter.
Men det er ikke kun i forhold til rekruttering, at der kan vaere et problem med kønsbalancen. Det mener Bjarke Oxlund, der er dekan ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet og tidligere ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
»Vi ved, at der er flere kvinder, for hvem den grønne dagsorden er utrolig vigtig. Overordnet kunne det sikkert vaere nyttigt for DSV også at have flere kvinder til at baere det perspektiv ind i ledelsen for et firma, som er utroligt dominerende på lastbiltrafikken i Europa,« siger han.
Han peger på, 38 pct. af arbejdsstyrken udgøres af kvinder, på trods af at transportsektoren er notorisk mandsdomineret.
»Det er ikke en organisation, som er fuldstaendig blottet for kvinder, så der burde alt andet lige vaere et rekrutteringsgrundlag.«
Tager tid at rette op på
Helle Neergaard, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, fortaeller, at kønsubalance tager tid at rette op på.
»Det er et langt, sejt traek, når danske virksomheder skal aendre på diversiteten i ledelsen. Og nu skal vi jo huske, at diversitet ikke kun drejer sig om køn, men også om, at andre minoriteter kommer i spil – hvilket DSV jo klart viser i deres rapport, at de er klare over,« siger hun.
Hun fortaeller, at det er et vigtigt skridt på vejen, at DSV har en diversitetspolitik, men advarer mod såkaldt affinity bias. Det vil sige, at man vaelger dem, der ligner en selv, til at bestride lignende poster.
»Det er ikke så let at komme til livs, fordi man typisk ikke er sig bevidst, at man har den,« siger hun.
Finans har igennem DSV’s pressetjeneste spurgt Thomas Plenborg, der har vaeret bestyrelsesformand i DSV siden 2011, om, hvordan bestyrelsen har arbejdet med diversitet i sin udvaelgelse af den nye adm. direktør, samt hvad bestyrelsesformanden mener om, at den seneste rokade ikke fandt plads til en eneste kvinde.
Thomas Plenborg er ikke kommet med et svar, men i en mail til Finans skriver kommunikationschef Christian Krogslund, at der er positive udviklinger i DSV.
»Diversitet har høj prioritet i DSV, og det er et område, vi arbejder målrettet med. Vi mener derfor også, at det er positivt, at vi for 2023 har noteret en vaekst i antallet af kvindelige ledere. På tvaers af hele koncernen er 34 pct. af alle ledere kvinder. Til sammenligning er 39 pct. af alle ansatte kvinder. Vi anerkender, at det ikke er synligt i koncernledelsen, men det er en forandring, der tager tid.«