Send mig 10.000 kroner. Så liker jeg alt

Hvad mon det koster, når 253 medarbejdere bruger tid på at like deres direktørs opslag? Jeg tror: Meget.

En mand laeste et opslag på Facebook:

»Vil du spille violin? Send 10.000 kroner.«

Manden ville gerne laere at spille violin og overførte 10.000 kroner.

Dagen efter modtag han denne besked:

»Tak for de 10.000 kroner penge. Og husk nu at spille violin«.

Efter samme princip lanceres 1. marts Anders Heides Like-Service. På utallige opfordringer. To. To har i februar spurgt mig, om jeg ville like deres opslag. Svar: Ja. Den ene var blevet afskediget, den anden mente noget om trivsel, og jeg går meget ind for trivsel.

1. marts går den skalerede model i luften. Man sender mig 10.000 kroner, og så liker jeg alt.

Målgruppen er saerligt virksomheder, der er begyndt at taenke over, at den tid, som medarbejderne bruger på at like deres lederes opslag, jo egentlig går fra kunderne. Det er spaendende tanke. Engang vil nogen på en handelshøjskole regne ud, hvad det koster, at 253 medarbejdere i en bank giver en blå tommeltot, hver gang en direktør laver et opslag om et kvartalsregnskab, et filosofisk indfald eller noget kunden-i-centrum. Der er vi ikke endnu, men en dag vil en forsker på CBS have facit, og så slår jorden revner.

Andre oplagte kunder er firmaer, der kaemper med omverdenens skepsis.

For eksempel opfinderne af den her dims, der kan skaere 90 procent af elregningen. En køber prøvede at skille dimsen ad, og den indeholdt grundlaeggende ikke meget andet end en ledning og en LED-paere, der lyste grønt. Den slags firmaer kan godt bruge nogle likes. Samme kamp mod en mistroisk omverden kaemper udviklere af naturmedicin, der roses af en vis ”Irene K., Smørum” og ”Henrik P., Bjerringbro”. Til dem leverer jeg fra 1. marts likes af libitum. Mod merpris også en kommentar. For eksempel: ”Fik straks kraftigere ører” eller ”Nu tør jeg igen tage til stranden”.

Anders Heide

Like-Service mener ikke noget og sier ikke noget fra. Kunden bestemmer. Like-servicen sender med samme lidenskab en tommeltot efter en ESG-konference, et foredrag i Vaerløse, en jobsøgende agronom, en indsamling til Ukraine, et nyåbnet advokatkontor, et logo og et opslag om ledelse og stress.

Anders Heide Like-Service mener ikke noget og sier ikke noget fra. Kunden bestemmer. ANDERS HEIDE MORTENSEN

Når du har overført de 10.000 kroner, beder jeg om en liste over, hvad jeg skal like. Listen koder jeg så om til en algoritme. Det vil sige: Det gør jeg faktisk ikke. Jeg lader som om. Ligesom når man går ind i en tøjforretning for at klage over en jakke, der er gået i foret, og ekspedienten siger et øjeblik og tager jakken med ind i bagbutikken. Så sidder han dér i tre-fire minutter og taenker over, hvad han skal købe ind i Rema 1000 på vej hjem fra arbejde og kommer tilbage og svarer, at leverandøren desvaerre ikke vil tage jakken tilbage.

Jamen, hvad får du egentlig for de 10.000 kroner, spørger du. Du får meget.

Forestil dig en virksomhed – vi kan kalde den ”en bank” - hvor medarbejderne behandler låneansøgninger, yder investeringsrådgivning og foretager kreditvurderinger af erhvervskunder i stedet for at gå på Facebook, LinkedIn eller X flere gange om dagen for at tømme trawlet for chef-opslag og sende tommeltotter afsted. Saer tanke. Jeg ved det. Men prøv alligevel at taenke den: At de ansatte nu har deres fokus på arbejdet.

I øvrigt, har du taenkt over, hvordan likeriet af lederens opslag ville se ud i en analog verden? Sådan her: Medarbejder efter medarbejder ville tegne en tommeltot på en gul memo-lap og gå op og klistre den på chefens skrivebord og sige ”dygtig”. Tror du ikke, at nogen fra HR på et tidspunkt ville spørge, hvordan tegneriet og klistreriet egentlig skaber vaerdi. For aktionaererne. For virksomheden. For nogen.

Men det bliver bedre endnu.

Tid er penge. Men tid er jo ikke bare penge, tid er tid. Anders Heides Like-Service frigør tid. Det er ligesom at have rengøringshjaelp.

Man slipper simpelthen for arbejdet med at pligthøvle likes afsted. Nogen skal have en tommeltot, fordi man skylder dem på likekontoen. Nogen fordi de er kloge. Nogen fordi, at de skal tro, at de er kloge. Nogen fordi de er flinke. Nogen fordi de betaler ens løn. Nogen fordi de er kunder. Nogen fordi de har brug for et skulderklap. Nogen fordi de gik i ens gymnasieklasse og ellers kunne opfatte én som arrogant.

Måske sidder du nu med den tanke, hvad alt like-bytteriet egentlig gør af godt. For erhvervslivet. For samfundet. Ved du hvad: Det kan jeg faktisk ikke svare på. Men start med at sende 10.000 kroner.