Jyllands-Posten

En ny dagligdag: »I det første stykke tid var det ikke let at undvaere det gamle liv«

Melissa Bech er blevet chef inden for Bestseller. Hun har lagt en tilvaerels­e i indre København bag sig og har slået sig ned med kaeresten i en arkitektte­gnet villa i Skodsborg. Og det er slut med hektisk pulstraeni­ng og festrygnin­g.

- PETER SCHOLLERT peter.schollert@finans.dk Send forslag til portraette­r til navne@finans.dk PETER SCHOLLERT, navneredak­tør

Melissa Bech, ny chef i Bestseller­koncernen, har lagt et liv i døgndrift i indre København bag sig. Her havde hun i en årraekke yndlingsre­stauranter, foretrukne caféer og natteliv inden for gåafstand. Og ofte blev det sådan, at arbejde gik direkte over i hygge. Og omvendt.

»Det hele flød sammen,« som hun opsummerer det.

Siden oktober 2023 har hun boet sammen med sin kaereste, Kasper Schübeler, i en 160 kvm stor villa, der med mahognitra­e som et kendetegn blev opført i 1967 efter tegninger af arkitekt Johan Christense­n.

Villaen ligger i Skodsborg. Hvilket ikke er på den anden side af jordkloden, men trods alt er det cirka 20 minutter fra Københavns centrum.

»I det første stykke tid var det ikke let at undvaere det gamle liv. Men jeg er ved at vaenne mig til det,« siger Melissa Bech.

Indenfor i huset går hun op i indretning og laerer med egne ord at lave ordentlig mad.

»Madlavning har hverken vaeret min pligt eller interesse tidligere,« fortaeller 35-årige Melissa Bech.

Engang var hun optaget af intens pulstraeni­ng i et fitnesscen­ter. Nu har hun sat tempoet ned med yoga og gåture i naturen. Og så har hun kvittet smøgerne.

»Jeg var festryger i mange år. Men ikke mere.«

Hun er den aeldste i en børneflok på tre. Faren arbejdede med robotter inden for bilindustr­ien, hvilket førte familien til både amerikansk­e Detroit og tyske Düsseldorf. Moren har altid vaeret hjemmegåen­de.

»Det er sikkert én grund til, at de stadig er lykkelig gift,« fortaeller hun med et smil.

Fascineret af branchen

Melissa Bech beretter, at faren tidligt havde en idé om, at hun skulle vaere en eller anden form for forretning­skvinde. At han taenkte sådan, var hun ikke altid tilfreds med. Omvendt havde hun det tidligt godt med at saette sig mål – og nå dem.

Realiteten nu er, at hendes lillebror under kunstnerna­vnet Sekuoia laver elektronis­k musik, mens lillesøste­ren er uddannet fra kunstakade­miet i København.

Melissa Bech blev profession­sbachelor fra Københavns Erhvervsak­ademi (KEA) og har siden arbejdet i og omkring tøj- og modebranch­en.

For en halv snes år siden havde hun med egne ord sit første voksenjob med internatio­nalt salg i Wood Wood. Det var en tid med rejser til modemesser i Paris, Berlin og New York.

Herefter skiftede hun til et job som moderedakt­ør på mode- og livsstilsm­agasinet Cover.

»Jeg havde i mange år vaeret tiltrukket af modebranch­ens glitter og glam. Med det her job fik jeg indblik i, hvordan det på mange måder er en hård branche,« fortaeller hun.

Naeste job blev karrierens hidtil laengstvar­ende. Hun blev medstifter og chefskikke­lse i tøjfirmaet Blanche:

»Når jeg kigger tilbage, taenker jeg: Gjorde vi virkelig alt det? Holdt modeshow i Rundetårn, samarbejde­de med Christian Lacroix (fransk modedesign­er, red.) og solgte tøj til nogle af de største butikker i verden?«

Melissa Bech indrømmer gerne, at årene i Blanche indimellem var for hårde. For mange opgaver. For meget ansvar. Fordi hun ikke kunne finde ud af at sige nej.

»Med søvnproble­mer og bekymringe­r, som jeg ikke kunne slippe, maerkede jeg små tegn på stress,« siger hun.

»Jeg skulle have standset op og nydt det mere.«

I stedet for at traekke stikket tog hun sig i Enkel Studio et chefjob, som rakte over to år. Det blev ikke til mere, fordi der i hendes optik var forskellig­e holdninger til, hvad fokus skulle vaere på.

»Den retning, som blev prioritere­t, kunne jeg ikke se mig selv i,« siger hun.

Tøj på bøjler og hylder

Nu har Melissa Bech titel af brandudvik­lingschef i Rouge. Det er et tøjmaerke inden for Bestseller, som milliardae­ren Anders Holch Povlsen er frontfigur for. Rouge har en to år lang historie med seks kollektion­er og hører til i forretning­sdelen Vila, som i sig selv er et tøjmaerke og en kaede af butikker.

Hun formulerer sit succeskrit­erium for Rouge således: Hun skal få blandt andet kendte stormagasi­ner som

Magasin i Danmark, KaDeWe i Berlin og franske Printemps til at købe ind i den kommende kollektion. Den bliver lanceret til august, og efter planen er der tøj på bøjler og hylder i butikker i januar 2025. Sortimente­t er kjoler, jakkesaet, bluser og denimsaet.

»Jeg har indsigt i og en indstillin­g til, hvad der bliver produceret, og mit mål med den nye kollektion er at appellere til isaer 25- til 40-årige kvinder,« siger hun.

I de firmaer, hvor hun har vaeret, har der vaeret kort afstand mellem idé og handling. I sit nye job skal hun arbejde grundigere og vaebne sig med tålmodighe­d, før visioner kan materialis­ere sig.

»Det er anderledes, fordi det går langsommer­e. Men jeg er et sted, hvor jeg saetter pris på at gå grundigt til vaerks, før jeg fremlaegge­r noget,« siger Melissa Bech.

Hun arbejder typisk en del af ugen i Bestseller­s kontor i København.

Andre dage er hun på koncernens adresse i Skanderbor­g eller på besøg hos potentiell­e kunder i udlandet.

Og så er der dage, hvor hun arbejder fra villaen i Skodsborg med lidt afstand til det hele.

 ?? ?? Melissa Bech har i en årraekke ageret i og omkring modebranch­en. Nu har hun fået chefjob inden for Bestseller-koncernen. Foto: Gregers Tycho
Melissa Bech har i en årraekke ageret i og omkring modebranch­en. Nu har hun fået chefjob inden for Bestseller-koncernen. Foto: Gregers Tycho

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark