To ukrainske flygtninge hjaelper andre i Aarhus
Svetlana Shpirna og Liubov Tymkin er flygtet fra krig og ødelaeggelse. I Aarhus’ trygge rammer hjaelper de nu andre som frivillige.
I de ydmyge rammer i den østlige ende af Jaegergårdsgade møver avisens udsendte sig ind blandt de mange fremmødte. Målet er SkraldeCaféens køkken. De mange mennesker ude foran står og venter på at få et nummer, så de kan aftage en kasse med dagligvarer fra Skralde-Caféen. Det er dagligvarer, som er doneret hertil fra bagere, supermarkeder, storkøkkener og private. Uddelingen foregår hver dag, og en del af de fremmødte er flygtninge fra Ukraine.
Inde i køkkenet står også to ukrainske flygtninge. De er kvinder, begge to 56 år gamle og bosat i Aarhus. Begge er de fra ukrainske byer, der lige nu er i skudlinjen mellem ukrainske og russiske soldater.
Svetlana Shpirna har vaeret i Danmark i laengst tid. I halvandet år har hun vaeret i tryghed langt fra miner, droner og intimiderende baeltekøretøjer. Med sig tog hun sin datter og to børnebørn.
»Det første indtryk af landet var, at menneskene her er venlige,« fortaeller Svetlana Shpirna.
Hjemme i Donetsk-regionen fristede hun en god tilvaerelse, hvor hun arbejdede i familiens tøjbutik samt café. Hun boede sammen med sin mand, og familien bestod derudover af en søn og altså datteren og de to børnebørn. Da invasionen kom, valgte Svetlana Shpirna og datteren at flygte for børnenes skyld. Hendes mand og søn måtte blive i hjemlandet.
Hun havde ad omveje hørt godt om Aarhus, og i sommeren 2022 landede hun, datteren og børnene her.
Overskudsmad til udsatte
Det seneste år har Svetlana Shpirna vaeret frivillig i Skralde-Caféen, som drives af frivillige kraefter, der indsamler overskudsmad alle taenkelige steder fra. Noget af det tilbereder de i køkkenet og serverer for tilbuddets gaester. Andet udleveres i de kasser, du hørte om i starten.
De mennesker, der kommer her, er nogle af samfundets udsatte. Hjemløse, misbrugere, flygtninge. De seneste par år har ukrainske flygtninge selvfølgelig fyldt meget.
Her finder de – ud over et varmt måltid – et faellesskab, der kan vaere nok så tiltraengt i en svaer hverdag. For de mange ukrainere er det også et forum, hvor de kan udveksle historier om, hvordan de kommet hertil, hvordan de får livet til at haenge sammen, og hvordan deres hjemland klarer sig i krigen mod den store nabo mod øst.
Alene i Danmark
En af dem, der er engageret i Skralde-Caféen, er Aleksandra Klitgaard. Mens efternavnet fortaeller en historie om et tidligere aegteskab med en dansk mand, stammer fornavnet fra Polen. Aleksandra Klitgaard har dog rejst og boet mange forskellige steder i Europa. Faktisk har hun svaert ved at identificere sig som polak. Hun kalder sig i stedet for kosmopolit, en verdensborger. Nu har hun boet i Danmark siden 2016. Det er et liv, der har udstyret hende med gode sprogkundskaber, og det er noget, hun benytter sig af her i Skralde-Caféen, hvor hun kan snakke med stort set alle brugerne.
Denne torsdag agerer hun tolk for de to ukrainske køkkendamer, Svetlana Shpirna og Liubov Tymkin.
Liubov Tymkin er først kommet til Danmark for ganske nyligt. Hjemme i Odesaregionen syntes hendes familie, at det var blevet for usikkert for hende at blive der. Derfor er hun alene rejst hertil.
Først kom hun til Sandholm-lejren, så var hun kortvarigt i Holstebro, og siden 17. januar i år har hun boet i Generationernes Hus på Aarhus Ø, hvor der er stillet lejligheder til rådighed for traengte ukrainske flygtninge.
I hjemlandet var hun ved at uddanne sig til advokat på universitetet. Ved siden af studierne passede hun sin familie, der består af seks børn og fem børnebørn.
Kort efter at snakken falder på børnene, finder Liubov Tymkin sin telefon frem. Hun vil gerne vise noget.
»Jeg har to sønner og en datter i krig. Min datters mand er også i krig,« siger Liubov Tymkin, mens hun viser billeder af smilende unge mennesker. Formentlig i 20’erne. Alle klaedt i militaeruniformer. Billederne vil hun ikke dele af hensyn til børnenes sikkerhed.
Adspurgt, hvad der fik hende til lige netop Aarhus, forklarer Liubov Tymkin, at hun i sommeren 2023 besøgte en ven her, og ved den lejlighed fik et godt indtryk af byen.
Kommer her for at leve
Både Svetlana Shpirna og Liubov Tymkin er nødt til at synke mundvandet en ekstra gang, når de bliver spurgt, hvad det betyder for dem at komme i Skralde-Caféen. Da Liubov Tymkin har svaret på ukrainsk, er det tydeligt at se, at hun, Svetlana Shpirna og ikke mindst tolken, Aleksandra, er bevaegede.
»Det betyder, at jeg kan leve,« siger Liubov Tymkin og fortsaetter:
»Når man er så langt fra sin familie, er det at vaere sammen med andre mennesker at leve.«
Svetlana Shpirna stemmer i og fortaeller, at for hende er det vaerdifuldt at møde de mange mennesker, der kommer forbi Skralde-Caféen.
»Nogle gange kommer der mennesker, der er i dårligt humør. Det er nok at se, at giver mig et smil, når jeg ser dem. Folk her er taknemmelige for den mad og hjaelp, de får her,« siger Svetlana Shpirna.