Region Midtjylland: Blikket er stift rettet mod patienternes ret til udredning
Region Midtjylland indhentede i efteråret størstedelen af det varslede millionunderskud på sundhedsområde. Alligevel afskediger Aarhus Universitetshospital i disse uger medarbejdere. Det er der saerligt en grund til, påpeger regionsrådsformand Anders Kühn
Vi skal hele tiden fokusere på, hvad der er vigtigst for os at løse. I efteråret var det økonomien. Lige nu er opgaven udredningsretten på det somatiske område. ANDERS KÜHNAU (S), REGIONSRÅD FORMAND FOR REGION MIDTJYLLAND
I oktober sidste år hev Region Midtjylland i den helt store håndbremse og indførte øjeblikkeligt ansaettelsesstop.
Årsagen var udsigten til samlet merforbrug bl.a. på regionens hospitaler på samlet 266,3 mio. kr. mere end budgetteret i 2023. De seneste opgørelser viser dog et helt andet billede.
Sundhedsområdet har samlet overskredet budgetterne med 11,8 mio. kr. svarende til 0,4 promille af det samlede budget i Region Midtjylland. Alligevel har de første uger af 2024 budt på opsigelse af bl.a. sygeplejersker på kraeftafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH). Anders Kühnau (S), som er formand for regionsrådet i Region Midtjylland, forklarer:
»AUH og Regionhospitalet Gødstrup kom ud af 2023 med underskud. Så laenge økonomien ikke haenger sammen, så er vi nødt til at finde besparelserne på hospitalerne. Men derudover har regionerne ikke fået daekning for de forventede stigninger i udgifterne til tilskudsmedicin i 2024. De penge er vi også nødt til at finde igennem besparelser på hospitalerne, som skal vaere i økonomisk balance,« siger Anders Kühnau, der peger på, at regionsrådet i Region Midtjylland ved udgangen af 2023 vedtog en spareplan på 237 mio. kr. i budget 2024.
Behovet vokser
Derfor er der ivaerksat strukturelle besparelser, som skal gennemføres i løbet af året.
»Vi bliver fortsat nødt til tilpasse vores serviceniveau og vores struktur til den økonomi, der er til rådighed i en tid, hvor flere får behov for vores ydelser, og hvor udgifterne til isaer praksisområdet og tilskudsmedicin kun går en vej, nemlig op. Derfor står de strukturelle besparelser, et flertal i regionsrådet vedtog før jul, fortsat ved magt,« siger Anders Kühnau.
Spareplanen omhandler bl.a. personalebesparelser svarende til i alt ca. 127 fuldtidsstillinger i 2024 stigende til ca. 225 fuldtidsstillinger i 2027 og frem.
Men patienterne fortsaetter jo med at have behov for udredning og behandling. Hvordan kan det blive ved med at haenge sammen?
»Det er også rigtig svaert. I en periode efter covid-19 har det vaeret for dyrt at drive hospitaler i Danmark. Generelt er vi meget effektive, men der er brugt ekstra penge på vikarer og overarbejde. Vi er nu på vej til at komme ind i en normaliseret situation, hvor det bliver mere effektivt og billigere at drive hospitalerne. Men der er ikke lagt penge ind til at imødekomme den demografiske udvikling, hvor flere får brug for sundhedsydelser. Det er nok min største bekymring,« siger Anders Kühnau, som peger på isaer en vej til at finde luft i sundhedsvaesenets økonomi.
»Vi skal undersøge, om der er behandlinger og undersøgelser, som vi ikke laengere skal foretage. Kan vi eksempelvis skaere ned på antallet af kontrolbesøg i ambulatorierne? Den vej skal vi intensivere i transformationsarbejdet på sundhedsområdet. Det arbejder vi sammen med bl.a. laegeforeningen og det tvaerfagligt specialeråd for hvert af de laegefaglige specialer i regionen om. Der er nogle ting, som vi skal have skåret fra, hvis aktiviteten ikke giver vaerdi nok for patienterne. Både regionalt og nationalt«.
Men det aendrer vel ikke på, at der foreløbig stadig er områder, hvor ventetiderne er lange?
»Vi har lavet en aftale med regeringen om, at vi skal tilbage til normale ventetider til behandlinger i løbet af året. Vi har nu blikket stift rettet mod udredningsretten. Her skal vi vaere hurtigere, og det har vi stort fokus på både i direktionsog koncernledelsen. Vi ved erfaringsmaessigt, at ledelsesinformation og stort ledelsesfokus kan rykke noget i forhold til at saette ind på de områder, hvor vi har størst udfordringer med udredningsretten. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre. Vi skal finde gode måder at gøre det på, så det ikke bare ender med, at medarbejderne skal løbe hurtigere,« siger Anders Kühnau med henvisning til, at den gaeldende udredningsret giver patienterne ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage, når de henvises til et sygehus. Hvis regionen ikke kan leve op til det, har patienterne udvidet ret til at vaelge udredning hos et privathospital.
Fortsaetter det kvalificerede ansaettelsestop efter den udmeldte udløbsdato 31. marts 2024?
»Det er direktionen, som skal vurdere, om det stadig er nødvendigt i forhold til at holde budgetterne i 2024 på hospitalerne,« siger Anders Kühnau, der mener, at rekrutteringssituationen i sundhedsvaesenet generelt er i bedring.
»Det ser ud til at lysne. Det er blevet lidt lettere for os at rekruttere bl.a. sygeplejersker og anaestesisygeplejersker end det har vaeret i meget lang tid. Det betyder, at vi lettere kan undgå behovet for vikarer«.
Bliver der nogensinde ro på økonomien i sundhedsvaesenet?
»Generelt har vi henover årene haft ret god succes med at styre økonomien. Det lykkedes også i 2023. Tingene bevaeger sig lidt op og ned. Der vil altid vaere udfordringer. Når vi har løst det ene problem, så dukker et nyt op. Vi skal hele tiden fokusere på, hvad der er vigtigst for os at løse. I efteråret var det økonomien. Lige nu er opgaven udredningsretten på det somatiske område«.