Vikingerne laenge leve
Byens uforløste historie skal frem i lyset.
Det er en stor glaede at følge artiklerne om Moesgaard Museums og rådmand Nicolaj Bangs (K) planer i forbindelse med forskønnelse af Bispetorvet og Store Torv, hvor en principbeslutning skal traeffes inden sommerferien.
Vikingernes historiske betydning for Aarhus, og hvordan de har formet byen og dens kultur, fortjener i den grad at blive belyst på byens centrale torve. Vikingernes tilstedevaerelse i Aarhus har påvirket både byens udvikling og identitet gennem tiden og trukket tråde fra vikingernes ankomst og deres tidlige interaktioner med lokalbefolkningen. Specielt vikingernes rolle i og omkring handel – byens dna – og kulturudveksling er saerligt interessant at fremhaeve. Handelslivet er som bekendt stadig den dag i dag et af de vigtigste fyrtårne i Smilets by.
Aarhus City Forening har gennem årene påpeget de uforløste muligheder, der bogstaveligt talt ligger lige for fødderne af os ved helhjertet at vedkende og brande byens vikingehistorie vidt og bredt. Men byrådene har gennem årene ikke syntes, at det var fint nok og har haft mere fokus på udenlandske begreber som bl.a. Aarhus – Danish for progress, som heldigvis blev lagt i graven igen, og vi fik Smilets by tilbage som byens kaelenavn. Lad os derfor glaede os over, at tiden nu ser ud til at vaere moden – også politisk – til at stille skarpt på vores helt unikke fortid – også med de skyggesider, som denne tid førte med sig. Lad os vedkende os fortiden og få Vikingetiden helt frem i lyset på disse to torve og dermed styrke byens officielle fokus på vikingernes arv i Aarhus og øge bevidstheden om byens historie.
Det er samtidig også en meget stor glaede at laese og høre direktør Mads Kähler Holst fra Moesgaard
Museum fortaelle om planerne og de fantastiske historier, der ligger gemt og kun venter på at blive belyst og netop komme frem i lyset. Moesgaard Museums kompetente og unikke viden vil sikre, at projektet kan gennemføres med den professionalisme, som er nødvendig, og mit håb er samtidig, at byrådet bakker helhjertet op denne gang, hvilket jeg er ganske overbevist om, at det gør.
Aarhus City Forening bakker naturligvis helhjertet op om mulighederne, og vi glaeder os til at bidrage, hvor vi kan, i det videre forløb og ser allerede nu frem til de første spadestik og arkitektoniske greb på Bispetorvet, hvor sandstensmuren samtidig kunne fjernes, og Bispetorvet bringes tilbage til fortidens smukke store plads i hjertet af Aarhus og vikingernes Aros.
Lad os derfor glaede os over, at tiden nu ser ud til at vaere moden – også politisk - til at stille skarpt på vores helt unikke fortid – også med de skyggesider, som denne tid førte med sig.