Barndommens Allingåbro – åen bruste af fiskeri, blodrøde dage og hemmeligheder

Debattøren husker tilbage til sin barndom, hvor slagteriets skygger malede blodrøde billeder langs Allingåens engang så frodige bred.

Jeg er barnefødt i Allingåbro, på Sønder Alle, lige bag slagteriet og ud til de oversvømmede enge og diget.

Da jeg var dreng, fiskede vi i åen. Den var altid fuld af skaller, aborrer, gedder og ål, men da fik de også nok at aede, fordi slagteriet lukkede deres slagtevand og rester direkte ud i åen. Nogle gange var åen rød af blod og fedtklumper langt ned mod Lunden.

Svend Fribergs far fiskede store maengder ål i åen med ruser, som han solgte hjemme fra privaten.

I vores kaelder var der en såkaldt kloakskorsten med en traespuns i bunden for at forhindre, at kaelderen løb fuld af vand, når markerne blev oversvømmet (samme sted som nu).

der om vinteren. Vi fiskede tit på stykket ved Lunden over for Th. Larsens plads og Fynboes Købmandsforretning og forbi svinget bag bødkeren og Nissens autovaerksted.

Lige der i svinget lå der efter min hukommelse en kaempe losseplads, lige der hvor Vadengen og Tippen er afmaerket på prospektet vist i lokalavisen den 24. januar.

Lossepladsen graensede op til åen afgraenset med et hegn, så nysgerrige unger i båd ikke kunne kravle op i bunkerne fra åsiden. Når man taenker på, maengden af restriktioner, der måtte have vaeret for aflevering af affald dengang, er nok meget begraenset.

Med Nordic Waste ihukommende kan man bekymre sig om konsekvenserne ved at rode op i dyngen af affald og måske spørge kommunen, om de har taget prøver af sivevand og jordbund m.m.

Man kan også spørge, om der har vaeret andre forureningskilder, for efter 1975 faldt bestanden af fisk i åen betragteligt, og i dag er der f.eks. ikke aborrer, der traekker op i store maengder fra Grund Fjord om foråret.

Jeg bekymrer mig, fordi det naesten altid viser sig, at det, vi mennesker roder med i naturen, får alvorlige konsekvenser for flora og fauna bagefter.