Regeringen benytter en usaedvanlig tilgang i spørgsmålet om organdonation
Er du over 18 år, skal du automatisk vaere organdonor, mener regeringen. Men noget lovforslag bliver det ikke til i første omgang.
Det hører til sjaeldenhederne, og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder det da også for »utraditionelt«.
Regeringen har således fremsat et beslutningsforslag om en ny model for samtykke til organdonation. Et forslag, som vil gøre alle borgere over 18 år til organdonorer, medmindre de aktivt fravaelger det, og hvis de bekraefter valget, vel at maerke.
Det er en ordning, som bruges i de fleste europaeiske lande.
Når forslaget bliver fremsat som et beslutningsforslag og ikke et lovforslag, skyldes det de etiske dilemmaer, som spørgsmålet om organdonation udløser. For først når beslutningsforslaget har vaeret igennem to behandlinger i Folketinget, kan medlemmerne stemme for, at det bliver fremsat som et lovforslag, som så skal igennem tre behandlinger.
»Jeg håber, at vi kan få en bred og grundig debat om organdonation – både uden for og i Folketinget. Derfor går vi også lidt utraditionelt til vaerks og fremsaetter et beslutningsforslag. Og jeg håber, at mine kolleger vil se fordomsfrit på vores forslag om aktivt fravalg og vaere klar til at lytte til argumenter for og imod forslaget og tage aktiv del i debatten, før de hver isaer trykker på knappen i folketingssalen,« siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.
Ifølge regeringens forslag vil det fortsat vaere muligt for den enkelte at fravaelge organdonation eller tilkendegive, at beslutningen skal overlades til de pårørende. Hvis man ikke har bekraeftet sit valg i Organdonorregistret, vil de pårørende desuden blive spurgt.
Ifølge Sundhedsstyrelsen stod 442 danskere på venteliste til et organ i 2023. Størstedelen af dem ventede på en nyre. Regeringen oplyser, at 28 patienter døde i 2023, mens de ventede på et nyt organ.
»Hvert år er der mennesker, som dør, mens de står på venteliste til at få et nyt organ. Det er ulykkeligt for dem, der mister livet, og for de efterladte,« udtaler sundhedsministeren, der håber, at flere vil tage stilling til, om de vil donere deres organer.
Regeringens beslutningsforslag blev offentliggjort på Folketingets hjemmeside tirsdag.
Det Etiske Råd: Hold fast
Hos Det Etiske Råd forstår formand Leif Vestergaard Pedersen politikernes ønske om at øge antallet af organdonorer og sikre, at flere danskere tager stilling til, om de vil tilmeldes som organdonorer. Han synes også, at det er fornuftigt af regeringen at fremsaette et beslutningsforslag. Det sikrer, at de dilemmafyldte spørgsmål diskuteres grundigere end ved et lovforslag, anfører han.
Alligevel anbefaler han politikerne at holde fast i den nuvaerende model, hvor man aktivt skal tilmelde sig som donor i Donorregistret – give et eksplicit samtykke – frem for at indføre en model med formodet samtykke. Også selvom regeringens model er ”blød”, så man skal bekraefte sin tilmelding til registret, og selvom de pårørende har mulighed for at sige nej til organdonation, hvis den afdøde ikke har bekraeftet sin tilmelding til registret.
»Ved et formodet samtykke bryder man til en vis grad med grundprincippet i sundhedsloven om, at den enkelte traeffer aktive beslutninger om sin krop. Vi tror på, at den rigtige vej er at bygge på sundhedslovens principper om det eksplicitte samtykke. Og så lave kampagner, hvor vi opfordrer folk til at tage stilling, nudger dem, ja, naesten presser dem til at tage stilling. Det vil vaere en hjaelp til de pårørende, at den afdøde selv har taget aktivt stilling og sagt ja eller nej,« siger Leif Vestergaard Pedersen.
Presset kan ifølge ham f.eks. bestå i at indføre et system, hvor alle voksne danskere med jaevne mellemrum bliver spurgt, om de siger ja eller nej til at blive organdonor. Det kan f.eks. ske hvert tredje eller fjerde år, når man er inde at kigge på sin slutopgørelse fra Skat.
Det Etiske Råd tog senest stilling til spørgsmålet om organdonation i 2022. Her anbefalede 15 af rådets 16 medlemmer at fastholde den nuvaerende model, hvor man aktivt skal tilmelde sig Donorregistret.
Giver ikke flere donorer
Ifølge Leif Vestergaard Pedersen kunne han og det øvrige råd godt se argumenter for at vaelge en blød udgave af en formodet samtykkemodel, hvis man til gengaeld med sikkerhed kunne sige, at det ville føre til flere organdonorer, og at man dermed kunne hjaelpe flere alvorligt syge mennesker.
»Men ifølge al den data og materiale vi havde til rådighed, kunne vi ikke se, at det ville ske. Hverken forskning, Dansk Center for Organdonation eller laegerne, der arbejder med organtransplantation, støttede, at det i sig selv ville give flere organdonorer,« siger han.
Centerleder for Dansk Center for Organdonation Helle Haubro Andersen har tidligere fortalt til Jyllands-Posten, at der ikke er evidens for, at et aktivt fravalg giver flere organdonationer. Til gengaeld ved man, at hvis man tillader donation efter såkaldt cirkulatorisk død – når hjertet og vejrtraekningen er stoppet – udvider det antallet af potentielle donorer. I 2019 vedtog man, at Danmark foruden donation ved hjernedød også skal indføre donation ved cirkulatorisk død.
Landets fire universitetshospitaler er dog endnu ikke faerdige med at udvide donorgruppen.
De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har tidligere udtalt sig kritisk om forslaget.
Jeg håber, at vi kan få en bred og grundig debat om organdonation – både uden for og i Folketinget. SOPHIE LØHDE (V), INDENRIGSOG SUNDHEDSMINISTER