Usaedvanlig aktivitet i lille udbryderrepublik kan vaere en del af Putins langsigtede plan
Udbryderrepublikken Transnistrien er strategisk attraktiv for Rusland, lyder vurderingen fra forsker inden sjaelden begivenhed.
Det er 18 år siden, at folkekongressen i den lille udbryderrepublik Transnistrien, der ligger på graensen imellem Moldova og Ukraine, sidst var kaldt ind til møde.
Onsdag sker det igen, og det er ikke godt nyt.
Der findes endnu ingen officiel dagsorden for mødet, men der er en klar forventning om, hvad der kommer til at ske. Og det kan puste yderligere til Ruslands krig imod Ukraine samt konflikten med både Nato og den selvstaendige nation Moldova, der frygter at blive det naeste land i raekken, hvis Rusland fortsaetter med sine angreb.
Ikke anerkendt
Der bor omkring 500.000 i Transnistrien, der er lidt mindre end Jylland, men har eget flag, graensebomme, praesident, møntfod, pas, forfatning, parlament og en succesfuld fodboldklub. Men landet er ikke officielt anerkendt af andre nationer i verden og er formelt en del af Moldova.
Landet har dog befundet sig i en fastfrossen konflikt med regeringen i Moldova, siden Sovjetunionen gik i opløsning. Transnistrien erklaerede sin uafhaengighed i 1990, og det førte til politiske spaendinger og i 1992 til en vaebnet konflikt imod regeringstropperne. Kampene kostede omkring 1.000 mennesker livet, men efter fire måneder blev parterne enige om en våbenhvile i Moskva. Rusland indsatte efterfølgende omkring 1.500 ”fredsbevarende” soldater, som stadig opererer i landet.
Transnistrien har igennem alle årene opretholdt de taette forbindelser til Rusland og lederne i Moskva, og mange af indbyggerne drømmer sig tilbage til Sovjet-tiden. Iagttagere betegner området som et frilandsmuseum med Lenin-statuer, hammer og sejl i våbenskjoldet og russisk som det officielle sprog.
Mange i landet arbejder for Viktor Gushan, en tidligere KGB-agent, der ejer forretningsimperiet Sheriff, der driver alt fra tankstationer, bilforhandlere, supermarkeder, en tv-station, byggefirmaer, et telenetvaerk, to brødfabrikker, en spiritusvirksomhed og fodboldklubben FC Sheriff Tiraspol, der for få år siden spillede i Champions League.
Politisk er båndene til Rusland taette. I 2006 blev der afholdt en folkeafstemning, der ifølge den prorussiske regering viste, at 97 pct. af indbyggerne ønskede, at Transnistrien formelt bliver en del af Rusland.
Skridt imod Rusland
Onsdag ventes landet at tage yderligere skridt imod Rusland. Formålet med den hasteindkaldte folkekongres, hvor parlamentsmedlemmer, regeringsmedlemmer, fagforeningsfolk og ledende embedsfolk deltager, er ifølge parlamentsmedlem Vadim Kravchuk at genopfriske valgresultatet fra 2006 og formelt bede om optagelse i Rusland.
»At gennemføre endnu en folkeafstemning er meningsløst, men at bekraefte den tidligere beslutning er relevant,« siger Vadim Kravchuk til tv-kanalen TSV Tiraspol.
»Folkekongressen vil sandsynligvis bekraefte vores hensigter,« siger han.
Samme vurdering kommer fra den amerikanske militaere taenketank Institute for the Study of War (ISW).
Hvis Transnistrien på onsdag generklaerer sin selvstaendighed og samtidig udtrykker ønske om at blive en del af Rusland, vil det vaere en optrapning af konflikten i området.
Sådan lyder vurderingen fra seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Han forventer, at Rusland og praesident Vladimir Putin vil forsøge at udnytte situationen, og han ser to scenarier for en russisk diplomatisk reaktion.
Først den forsigtige:
»Det kan vaere en russisk erklaering, hvor man opfordrer og beder regeringen i Moldova om at respektere indbyggernes ønske om at bevare russisk kultur og sprog og tilknytning til Rusland. Det vil vaere en udtalelse, som Rusland kan reagere på senere, hvis det mener, at det ønske ikke bliver opretholdt,« siger Flemming Splidsboel.
Første land i verden
I det andet scenarie tager Putin skridtet endnu videre.
»Rusland kan, som det første land i verden, anerkende Transnistrien som en suveraen nation, der tilmed ønsker at blive en del af Rusland,« siger Flemming Splidsboel.
Hvis det sidste bliver tilfaeldet, vil konfliktniveauet i området for alvor vokse. Fordi så står man i en situation, som kan sammenlignes med udbryderrepublikkerne Lugansk og Donetsk i det østlige Ukraine, som Putin brugte som springbraet i sin angrebskrig mod ukrainerne.
»Hvis Rusland anerkender Transnistrien som en suveraen stat, ligesom det skete med Lugansk og Donetsk, kan det udvikle sig. Så kan Putin også erklaere, at han vil traede til og hjaelpe, hvis landet beder om militaer støtte. Desuden vil han senere kunne haevde, at det er to suveraene stater, som ønsker at slå sig sammen og dermed indlemme Transnistrien i Rusland,« siger Flemming Splidsboel.
Uanset hvad der kommer ud af mødet på onsdag, vil det på forhånd vaere drøftet med lederne i Moskva, lyder vurderingen.
»Det kan endda vaere nogen fra Rusland, som har bedt om at få en erklaering fra folkekongressen, så Moskva kan forholde sig til den,« siger Flemming Splidsboel.
En enklave
Der er dog en vaesentlig forskel på Transnistrien og Luhansk og Donetsk, og det er geografien, fordi Transnistrien ligger klemt inde imellem Moldova og Ukraine, og dermed kan Rusland ikke flytte tropper til landet.
»Politisk og geografisk er Transnistrien meget langt vaek fra Rusland, og både økonomisk, logistisk og militaert vil det vaere en stor og vanskelig opgave at flytte tropper til området. Så det vil give problemer for Rusland,« siger Flemming Splidsboel.
Men på den lange bane kan Putin have en strategisk plan med området.
»I Putins hedeste politiske drømme kan han godt taenke sig at afskaere Ukraine fra hele Sortehavskysten, så der er et sammenhaengende russisk område hele vejen til Transnistrien. Derfor er området strategisk attraktivt, selv om det er meget lille. Det ville vaere ødelaeggende for Ukraines økonomi og kvaele landet,« siger Flemming Splidsboel.