Du har ikke råd til, at landbruget rammes af høj afgift

Jeg tror ikke, at den almene dansker har råd til en høj CO2-afgift på landbruget. Vores økonomiske system er skruet sammen på en sådan måde, at pålaegges en virksomhed en afgift, er der én til at betale: forbrugeren.

Det samme gaelder i landbruget. En afgift på landbruget vil unaegtelig betyde en stigning i fødevarepriserne, og det er sådan set lige meget, om det er vesterhavsosten, hamburgerryggen eller iceberg-salaten.

I 2023 var der 290.000 studerende på SU, og 475.000 kontanthjaelpsmodtagere og 244.000 førtidspensionister i 2024. En CO2-afgift på 750 kr. pr. kg udledt CO2 vil uden tvivl gøre tilvaerelsen endnu strammere, end den i forvejen er for disse befolkningsgrupper.

SU-satsen var 6.589 kr. i 2023, og en enlig forsørger modtager 15.658 kr. i kontanthjaelp.

Sidste år søgte 20.498 familier om julehjaelp, en del af den julehjaelp er altså gået til at få flaeskesteg eller and på bordet juleaften – noget, som mange af dem, der skriger på en CO2-afgift, tager for givet. Vi skal alle sammen have mad på bordet uagtet månedsløn, og jeg synes ikke, at Danmark skal vaere et land, hvor nogen ikke har råd til almindelig mad.

Jeg er som en del af fremtidens landbrug ikke direkte imod en CO2afgift

på landbruget, og jeg er klar til at tage arbejdshandskerne på for at skabe den forandring, der skal til.

Jeg synes dog, at vi skylder os alle at traekke vejret og overveje de konsekvenser, en CO2-afgift har, ikke bare på landbruget.

Det ville vaere en aergerlig udvikling at give støtte til landbruget for derefter at beskatte landbruget og give støtte til forbrugeren, så de har råd til at betale for den mad, som landbruget producerer.

Men det er sådan, jeg er bange for, at det vil ende, hvis afgiften bliver for høj.