Kandidattest er en trussel mod demokratiet
Så mange stemmer skiftede parti pga. kandidattest ved folketingsvalget i 2019.
Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Aarhus Universitet. I den bedste af alle verdener virker testene måske vejledende for vaelgerne, men ude i den virkelige verden er der en betydelig risiko for, at de er vildledende.
Effekterne af mediernes kandidattest skal selvsagt også ses i relation til danskernes vaelgeradfaerd. Den netop udkomne store vaelgerundersøgelse i forhold til folketingsvalget 2022, ”Partiledernes kamp om midten” viser, at aldrig har så mange af vaelgerne – intet mindre end to af tre – vaeret i tvivl om, hvor de skulle saette krydset. Og 53 pct. endte med at stemme på et andet parti end i 2019 – det er 10 pct. mere end ved Jordskredsvalget i 1973.
vaelgere er argumentet for, at ethvert medie med respekt for sig selv er leveringsdygtig i en test, der markedsføres som en berigelse af demokratiet og ikke mindst en håndsraekning
Usikre og søgende
til tvivlende vaelgere. Men når kandidattest har så stor betydning for vaelgernes stemmeadfaerd, og mediernes markedsføring af testene samtidig er så massiv, som det er tilfaeldet, bliver det derfor også af helt afgørende betydning for vores demokrati at diskutere, hvorvidt testene er en hjaelp til vaelgerne eller i realiteten er et demokratisk problem.
Den helt nye undersøgelse fra Aarhus Universitet gennemhuller mediernes traditionelle forsvarstale
om, at lige netop deres kandidattest ikke er et problem, og i øvrigt skal testene blot opfattes som vejledende, og at det varedeklareres af mediet. Vaelgerne bruger kandidattestene helt anderledes, og de har direkte betydning for partivalg og dermed valgresultatet.
Det er glaedeligt, at Aarhus Universitet vil forske yderligere i betydningen af kandidattest. Men jeg ville egentlig foretraekke, at medierne besindede sig og erkendte, at det er umuligt at udforme en kandidattest, der ikke potentielt er skaevvridende.
Det vil jeg, fordi jeg mener, at det er illusorisk med objektive og vejledende test. Jeg vil haevde, at uanset hvor stor umage man som medie gør sig i forhold til at udforme spørgsmålene objektivt m.v., så er det en naermest umulig opgave. Lad os tage et par eksempler fra folketingsvalget 2022:
I DR’s og Altingets kandidattest skulle man eksempelvis svare på følgende spørgsmål: ”Lønnen til ansatte i klassiske velfaerdsfag som sygeplejersker og paedagoger bør saettes markant op?” Hvis jeg erklaerer mig enig i udsagnet, betyder det så 50 kr. eller 5.000 kr. mere i lønningsposen om måneden, og hvad nu, hvis jeg er af den overbevisning, at paedagoger skal have mere i løn, men samtidig mener, at sygeplejersker allerede får en rimelig løn?
Og i TV 2’s test skal man svare på: “Der skal tilføres markant flere ressourcer til psykisk sårbare unge, selvom dette vil medføre, at andre velfaerdsområder får faerre ressourcer?”
det kun er mig, der havde problemer med at svare meningsfuldt på dette spørgsmål, det står og falder jo med, hvilke velfaerdsområder det i givet fald sker på bekostning af.
Og jeg kunne uden de store problemer finde endnu flere eksempler på spørgsmål i de forskellige kandidattest ved de senere års valg, som med meget stor sandsynlighed vildleder mere, end de vejleder. Måden, testene bliver brugt på, den massive markedsføring og udformningen af testene, har som konsekvens – uagtet intentionerne – at der er en meget betydelig risiko for, at testene ikke er med til at styrke demokratiet, men derimod rummer kimen til at svaekke det.
Jeg tror ikke,
Den helt nye undersøgelse fra Aarhus Universitet gennemhuller mediernes traditionelle forsvarstale om, at lige netop deres kandidattest ikke er et problem.