Var UNRWA blot et hold kaeft-bolsje?
Ja, vi tog jeres land fra jer for at løse vores problemer, men her får I jeres eget FNorgan. Som Israel derefter forsøger at undergrave – med katastrofale følger for palaestinenserne.
Jeg er vokset op i en palaestinensisk flygtningelejr i den libanesiske hovedstad, Beirut. Lejren var frem til 1982, året for den blodige og skelsaettende israelske invasion af Libanon, en af de største af de tilbagevaerende 12 palaestinensiske flygtningelejre i landet – hvis ikke den største. Derfor var det en naturlig ting at vokse op med at gå på UNRWA-skolen og at blive behandlet på hjaelpeorganisationens klinikker.
jeg husker fra den tid, er skolemaden, klassebaenken med plads til to, de klassiske ternede ens uniformer, de blandede piger-drengeklasser, morgensamlingen, de dygtige laerere og den nørdede, men sympatiske rektor. For blot at naevne det, som falder mig ind, når jeg – trods alt – ser nostalgisk tilbage på den tid.
For forholdene var kummerlige i flygtningelejren. Derfor var skolen et tilflugtssted for os. Et åndehul vaek fra den virkelighed, hvor vi var nødsaget til at leve med, at vi boede i en flygtningelejr, mens verden omkring os – i Libanon og uden for Mellemøsten – der boede man i ”rigtige” byer og bygninger.
Den virkelighed formåede UNRWA at få os til at glemme for en stund. Det var intensiv undervisning
Noget af det første,
på et højt niveau på grund af gode laerere. Men saerligt de velskrevne skolebøger. Her blev vi undervist i engelsk og fransk, naermest inden vi skulle laere det arabiske alfabet. Men jeg husker også, at vi intet laerte om at hade nogen. Jeg husker, at vi ligeledes intet laerte om de absurde postulater, at nogen skulle smides i havet.
Vel laerte vi om den forhadte delingsplan fra 1947 og oprettelsen af staten Israel. Om hvordan palaestinenserne endte med at betale den højeste pris for forbrydelser, som
blev begået mod alt jødisk – vel at maerke i Europa og af europaeerne.
Der var jo intet kontroversielt i det. For det var historien om, hvad der egentlig skete. At andre mener, vi skal 2.000+ år tilbage i tiden for at ”forstå”, at det, der fandt sted for 76 år siden, var en ”historisk nødvendighed”, ja … det må vaere deres problem.
med denne personlige beretning om min opvaekst med og under UNRWA for over 45 år siden? Fordi jeg gennem årene har rystet på hovedet af de
Hvorfor er det vigtigt
gentagne manipulerede udsagn i den offentlige debat, hvor Israels beskyldninger mod UNRWA er blevet gentaget så ofte og af så mange, at det i nogle kredser er blevet til en sandhed.
Hvordan skulle det vaere muligt, når netop USA og Europa har stået for finansiering af UNRWA gennem årtier? Det var vel som en slags ”betaling” for den dårlige samvittighed, som man (laes: USA og Europa) havde over for palaestinenserne. Det bilder jeg mig i hvert fald selv ind.
Ingen kan vel benaegte, at med den hast, UNRWA blev oprettet i 1948/1949 for at tage sig af det katastrofale resultat af USA’s og Europas fuldstaendig uigennemtaenkte valg om at erstatte palaestinenserne i davaerende Palaestina med ofrene for nazisternes modbydelige forbrydelser i den tro – og nok også med håbet om – at med lidt hokuspokus-politik, så kunne den enormt dårlig samvittighed over for europaeere med jødisk baggrund viskes vaek.
Men måske var tanken en anden; at aflaste den nyoprettede stat Israel, der havde travlt med at absorbere titusinder af flygtninge fra Europa.
Det afgørende i denne sag, at det er palaestinenserne i de besatte områder – Vestbredden, Gaza og Østjerusalem – som skal laere at acceptere Israel, at tostatsløsningen er den eneste rigtige løsning, og at sameksistens er mulig. De gode år i midten af 1990’erne beviste denne nu umulige mulighed, indtil den davaerende israelske premierminister blev skudt og draebt af en bosaetter i 1995. Dermed afsluttede denne forbrydelse den spirende fred og det enorme håb, mange havde dengang om en bedre fremtid for begge folk.
Men har ingen – og saerligt dem, der bliver ved med at gentage de israelske beskyldninger mod UNRWA om de mistaenkelige undervisningsmaterialer på deres skoler – stillet sig spørgsmålet om, hvordan det vil kunne lade sig gøre, at der blev ”undervist i had og med opfordring til drab på jøder” i det besatte Palaestina, når disse områder har vaeret under den israelske besaettelse siden 1967?
Skulle det forholde sig sådan, at tilskyndelsen til vold var en del af undervisningen inden 1967, men efter besaettelsen blev det forbudt for siden at blive tilladt igen, da Israel blev tvunget til at traekke sig tilbage fra Gaza i 2005 og omdannede det til verdens største friluftsfaengsel?
beskyldninger mod UNRWA har nu fået en farligere dimension, hvor de har fået konsekvenser for organisationens vigtige indsats for de 2,2 millioner indespaerrede palaestinensere i det besatte Gaza.
Den selvsamme kampagne mod UNRWA fandt sted for ca. 20 år siden mod den davaerende danske UNRWA-chef, den helt igennem professionelle og haederlige topdiplomat Peter Hansen. Her blev Israels absurde beskyldninger mod ham og UNRWA afsløret som løgn.
Alligevel kraevede USA og isaer Kongressen ham fyret. Og sådan endte det til sidst, mens Israel slap fri.
De gentagne
vil nogen – endsige en humanitaer FN-organisation med livsvigtige funktioner for et helt folk – blive straffet så prompte, inden beskyldninger er blevet undersøgt grundigt. Men det er som om, at så snart Israel siger ”hop!”, så svarer isaer USA og en raekke lande i Europa ukritisk og af politiske grunde: ”Hvor højt skal vi hoppe?”