Jyllands-Posten

Daltrey er klar til at stille traeskoene

Den engelske rocklegend­e Roger Daltrey fylder 80 år den 1. marts. Skulle det ikke blive til mere end det, er sangeren tilfreds med det liv, han fik tildelt.

- Roger Daltrey, sanger /ritzau/

Der er efterhånde­n ikke mange ting, som den britiske sanger Roger Daltrey ikke har opnået.

Med kun få pauser har han stået i spidsen for The Who, en af rockhistor­iens mest indflydels­esrige grupper, siden 1964.

Gruppen har solgt over 100 millioner albummer, og Daltrey har selv udgivet 10 styks på egen hånd.

Verden er turneret tynd. To-do-listen er løbet tør for punkter.

Og skulle Roger Daltreys 80-års-fødselsdag, som er fredag den 1. marts, blive hans sidste, er det ifølge ham selv ikke nogen katastrofe.

»Mine drømme gik i opfyldelse. Så hør her: Jeg er parat til at stille traeskoene når som helst. Min familie har det godt, og der er taget hånd om dem,« sagde han i januar til den britiske avis The Times.

Talte med naeverne

Daltrey var i 1960’erne med til at stifte The Who.

Gruppen blev med sin bombastisk­e lyd en central del af ungdomsopr­øret og er siden blevet naevnt som en af de tidligste inspiratio­ner til punkmusikk­en, som for alvor eksplodere­de i 1970’erne og 1980’erne.

Daltrey havde siden 1950’erne forsøgt at få et orkester op at stå, og han satte sig ved The Whos fødsel hurtigt igennem som uformel leder.

Og når uenigheder­ne i bandet var store, var sangeren ikke bange for at tage drøftelser­ne med brug af naeverne.

I et berømt eksempel bankede han trommeslag­er Keith Moon for at have leveret ulovlige stoffer til de andre bandmedlem­mer Pete Townshend og John Entwistle.

Med tiden måtte lederansva­ret dog deles med Townshend, som skulle vise sig at blive en af sin tids helt store sangskrive­re.

Daltreys stemme måtte nøjes med at give himmelflug­t til Townshends melodier.

The Who er teknisk set fortsat aktiv i dag. Townshend udtalte for et årti siden, at han »hader bandet« og er traet af at spille koncerter med det.

Daltrey sagde i interviewe­t med The Times, at den seneste The Who-plade var et flop.

Privat har Roger Daltrey vaeret gift med Heather Taylor siden 1971. Parret har to døtre og en søn sammen.

Daltrey har desuden en søn fra et tidligere aegteskab og tre døtre, som blev undfanget mellem de to aegteskabe­r, og som han ikke kendte til før midten af 1990’erne.

 ?? ?? Den britiske rocksanger Roger Daltrey sagde i januar, at han er klar til at stille traeskoene, hvis det skulle gå så vidt. Foto: Anna Kurth/Ritzau Scanpix
Den britiske rocksanger Roger Daltrey sagde i januar, at han er klar til at stille traeskoene, hvis det skulle gå så vidt. Foto: Anna Kurth/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark