Jyllands-Posten

Storbanker­ne BNP og Citi investerer i danske United Fintech

Det unge danske selskab United Fintech brager afsted – nu med nye investorer om bord.

- FREDERIKKE TRAEHOLT frederikke.traeholt@jp.dk

Det danske selskab United Fintech har én klar mission:

At redde verdens storbanker fra at blive overhalet inden om af alle de techgigant­er, som Silicon Valley efterhånde­n synes at spytte ud.

Og nu har selskabet fået to nye investorer med om bord, der skal hjaelpe til at nå det mål.

Der er tale om den franske storbank BNP Paribas og amerikansk­e Citi, skriver United Fintech i en pressemedd­elelse tirsdag morgen.

»I højere grad end at det er en markant milepael for United Fintech, så er støtten fra Citi og BNP Paribas et vidnesbyrd til fremadtaen­kende lederskab. Som momentumme­t bygger sig op, forventer vi at flere finansiell­e institutte­r snart følger trop,« siger Christian Frahm, adm. direktør for United Fintech, i meddelelse­n.

Christian Frahm stiftede United Fintech i 2020 og virksomhed­en har i dén graf haft fart over feltet siden.

Og det er altså ikke første gang, at direktøren har haft held med sit ivaerksaet­teri. Christian Frahm solgte for år tilbage sin virksomhed CFH Clearing for 825 mio. kr.

Hvad de to storbanker har postet i United Fintech er endnu ikke offentligg­jort, men selskabern­e løfter sløret for, at både BNP Paribas og Citi – som en del af aftalen – får to bestyrelse­sposter i det danske selskab.

Leverer til 100 storbanker

United Fintech leverer software til mere end 100 storbanker rundt om i verden gennem opkøb af mindre techselska­ber, der udvikler løsningern­e. Gennem de opkøbte selskaber har United Fintech bl.a. City Bank, Barclays, BNP, Goldman Sachs og andre storbanker som kunder. Kort fortalt samler United Fintech løsninger fra en masse mindre techvirkso­mheder på en platform, som deres kunder så kan købe gennem. Selskabet er altså bindeled mellem storbanker og techselska­ber.

Over de naeste ti år er planen, at United Fintech vil opkøbe i omegnen af 50-60 techselska­ber som alle skal bidrage med små dele af den samlede pakke, som man fremadrett­et håber at kunne saelge til endnu flere storbanker.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark