En ny bog viser, hvorfor alle V-formaend bør frygte ”vinduesraekken”

Konflikter med Venstres bagland har vaeret en konstant faktor i de sidste 10 års Venstre-historie.

På gaden i København vil de faerreste nok genkende Venstres Preben Bang Henriksen, selvom han har siddet i Folketinget i naesten 13 år.

Eller i det hele taget de fleste steder i Danmark uden for Nordjylland, hvor han til gengaeld har vaeret lidt af en stemmesluger gennem adskillige folketingsvalg.

Men alligevel er han en af dem, som man spidser saerligt ører over for på Christiansborg i det politiske miljø, blandt folketingsmedlemmer og de politiske journalister. Hans nye bog, ”AErlig talt”, som udkom i denne uge, var ventet med spaending.

Det skyldes ikke mindst, at Preben Bang Henriksen gennem årene er blevet en af repraesentanterne for en saerlig gruppering i Venstres folketingsgruppe, som har spillet en afgørende rolle i de opslidende fløjkampe, der har plaget partiet i mere end et årti.

Den kaldes ”vinduesraekken” og er opkaldt efter den fysiske placering af flere af dens medlemmer i Venstres gruppevaerelse. Her er bordene placeret i en stor hestesko, og en af raekkerne løber ned langs vinduerne.

Det er slet ikke nogen formaliseret gruppe, kaffeklub eller partifløj, men mere et begreb, som daekker flere af de aeldre folketingsmedlemmer, der er de mest erfarne, men også de mindst omstillingsparate. Vinduesraekken opfatter ofte sig selv som dem, der har den mest aegte forbindelse til det aegte bagland, og som baerer den traditionelle Venstre-ånd mest i hjertet.

Ud over Preben Bang Henriksen regnes til gruppen også f.eks. Hans Christian Schmidt og Anni Matthiesen, i gamle dage Eva

Kjer Hansen og Kristian Pihl Lorenzen – også selvom de ikke alle sammen faktisk sidder eller sad ved vinduet.

Vejrhane

Vinduesraekken er ikke nødvendigvis altid enig i politiske spørgsmål, men står bemaerkelsesvaerdigt ofte sammen i kritik af partitoppens måde at styre partiet på, de partiansatte rådgiveres kompetencer eller i det hele taget nye eller utraditionelle tiltag.

Den vinder sjaeldent diskussionerne internt i folketingsgruppen, og det vil også vaere forkert at sige, at det er en egentlig magtfaktor. Måske mere en slags vejrhane eller strømpil for det bagland, som ingen Venstre-formand eller Venstre-ledelse kan komme uden om.

Og derfor laeses Preben Bang Henriksens bog da også grundigere, end de fleste politiske erindringer plejer at blive.

Tre eksempler fra de seneste år:

Da den såkaldte ”tøjsag” om Venstres indkøb af tøj til davaerende partiformand Lars Løkke Rasmussen eksploderede i 2014, var det Preben Bang Henriksen, der som det første folketingsmedlem trak sin støtte til Løkke som formand. Mange flere fulgte efter.

Det opgør endte som bekendt med Løkkes sejr, men satte dybe og varige sår i partiet.

Støjberg-splittelse

Da Venstres partiledelse i 2021 støttede, at den tidligere naestformand Inger Støjberg skulle stilles for Rigsretten i den såkaldte instrukssag, var Preben Bang Henriksen også en af dem, der stod forrest i den interne modstand. Bang Henriksen, der selv er jurist, mente ikke, at anklagerne ville kunne føre til dom, og i sidste ende stemte han sammen med otte andre i Venstre-gruppen imod.

Vurderingen var forkert. Støjberg var som bekendt skyldig og fik en ubetinget faengselsdom, men spørgsmålet splittede ikke bare Venstres gruppe, men hele partiet, der styrtdykkede i meningsmålingerne, efter at rigsretssagen blev rejst.

Preben Bang Henriksen støttede Jakob EllemannJensen som formand i

2019, men hans bog emmer i øvrigt af foragt og kritik over for den politiske strategi, som Ellemann viste sig at stå for. Ikke mindst hans beslutning om at gøre bl.a. folketingsmedlemmerne Troels Lund Poulsen, Sophie Løhde og Karsten Lauritzen til en form for uformel ledelse i partiet.

Ellemanns planer om at gøre Venstre mere byagtigt og mere moderne på nogle af de mere vaerdipolitiske spørgsmål huede heller ikke de fleste på vinduesraekken. I sidste ende måtte også Ellemann kaste håndklaedet i ringen.

Venstres nye formand, Troels Lund Poulsen, fylder derudover bemaerkelsesvaerdigt lidt i Preben Bang Henriksens bog. Det betyder dog ikke, at han kan tillade sig at ignorere Venstres vinduesraekke. Det plejer

sjaeldent at gå godt.

Preben Bang Henriksen støttede Jakob Ellemann-Jensen som formand i 2019, men hans bog emmer i øvrigt af foragt og kritik over for den politiske strategi, som Ellemann viste sig at stå for.