Hvem vogter vogterne? En ny aftale skal sikre, at efterretningstjenesterne holdes i snor

Efter FE-sagen og kritik af mangelfuld kontrol med det hemmeligste hemmelige – efterretningstjenesternes arbejde – har naesten hele Folketinget besluttet at give et saerligt tilsyn flere muskler. Her er fire nedslag fra ny aftale.

Hvordan holder vi øje med dem, der holder øje med danskernes sikkerhed?

Nu laegger regeringen og alle Folketingets partier – på naer Alternativet – op til store aendringer i den måde, efterretningstjenesterne kontrolleres på.

Det fremgår af en ny aftale, som netop er indgået i Justitsministeriet.

Her er alt, du skal vide om aftalen.

1 Flere muskler og nye medlemmer

Regeringen og partierne bag aftalen har besluttet at styrke Tilsynet med Efterretningstjenesterne

– også bare kaldet TET.

Altså det uafhaengige organ, der holder øje med efterretningstjenesterne.

Det får fremover flere muskler.

Vigtigst skal TET holde øje med PET’s arbejde med at kortlaegge og forhindre f.eks. spionage og terror mod Danmark – altså den operative del af efterretningsarbejdet.

Hidtil har TET ”kun” holdt øje med, om PET behandler og opbevarer personoplysninger om os borgere på lovlig vis.

Det betyder også, at TET skal have nye medlemmer. Fordi tilsynet nu skal holde øje med flere ting, skal de nye medlemmer have »indsigt i og erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmaessige forhold,« står der i aftalen.

Kort sagt: Man skal vide noget om efterretningsarbejde for at kunne kontrollere det.

Bemaerk derudover, at tilsynet kun skal føre tilsyn med afsluttede opgaver. For at sikre, at de ikke jokker i spinaten midt i kontraterroraktioner, er tilsynet bagudrettet.

Og husk på, at der er tale om det, man kalder ”legalitetskontrol”. TET skal ikke vurdere, om PET’s arbejde er godt eller dårligt – men om det er lovligt.

2 Mere demokratisk kontrol

Det andet centrale element er, at den demokratiske kontrol styrkes.

I Folketinget sidder et saerligt udvalg, der får en helt saerlig indsigt i efterretningsvaesenets ellers tophemmelige arbejde.

Det er vigtigt, for udvalget er med til at sikre, at de magthavere, du og jeg vaelger ind i Folketinget, har nogenlunde hånd i hanke med tjenesternes vaesen.

Fremover kan Folketingsudvalget anmode TET om konkrete sager, de vil vide mere om, dog kun i »ekstraordinaere situationer«.

Opstår der f.eks. en spektakulaer sag om en afhoppet agent, en mislykket operation eller vedvarende laek, kunne man altså fremover godt forestille sig, at udvalget ville bede TET om at kigge naermere på det.

Dertil får det saerlige udvalg – der hedder Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – flere medlemmer.

Partier, der ved årets start har 10 mandater, får en plads. Det betyder konkret en stigning fra 5 til 7 mandater i det nuvaerende folketing.

TET kan fremover i saertilfaelde også deltage på møder i folketingsudvalget, så de to parter får en taettere løbende dialog.

3 Ny whistleblowerordning

I dag er whistleblowerordning for PET forankret i Justitsministeriet. Den skal fremover ligge hos TET.

»Ved at placere den eksterne whistleblowerordning for PET hos tilsynet sikres det, at whistleblowerordningen er placeret hos en uafhaengig myndighed,« står der i aftalen.

4 Ikke flere gule breakingbjaelker

Aftalen kan ikke undgås at blive laest i lyset af FE-sagen.

Den begyndte i august 2020, da TET udsendte en kras pressemeddelelse med kritik af FE, hvorefter davaerende forsvarsminister Trine Bramsen (S) hjemsendte davaerende FE-chef Lars Findsen og flere andre højtstående medarbejdere – og så rullede snebolden.

Fremover skal TET kommunikere med offentligheden »gennem tilsynets årlige redegørelser,« står der i aftalen.

Ergo: ikke flere pressemeddelelser, som fører til gule breaking-bjaelker.

»Vi har jo ikke behov for et tilsyn, der er en aktør i den offentlige debat,« sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Når du siger, at I ikke har et behov for, at man har en kommunikation med offentligheden, er det så en henvisning til den pressemeddelelse, der blev udsendt i august 2020?

»Jeg har ikke behov for at henvise til noget som helst,« svarede ministeren.

Men sagde kort efter:

»Det er klart, at den her aftale afspejler jo selvfølgelig også nogle af de laeringspunkter, der har vaeret igennem de seneste par års polemik.«

Bemaerk, at aftalen kun omhandler tilsynet med PET.

En aendring af tilsynet med FE, altså Forsvarets Efterretningstjeneste, venter laengere nede ad vejen, men kommer altså ikke nu.

Aftalen følger op på en evaluering af tilsynet med PET fra 2022, som netop rejste kritik af et for svagt tilsyn. Både i Sverige, Norge og Holland blev der ført bredere kontrol, lød det dengang.

Vi har jo ikke behov for et tilsyn, der er en aktør i den offentlige debat. PETER HUMMELGAARD (S), JUSTITSMINISTER