Børnefamilier og seniorers boligønsker skubber til klimaregnskabet
Det skal vaere slut med at bygge større og større huse, lyder det fra både eksperter og politikere. De er skeptiske over for en trend, der bl.a. bliver forårsaget af børnefamiliernes og seniorernes ønsker til nye boliger.
ISkanderborg viser en skoldhed politisk diskussion, der har givet genlyd ud over landets graenser, hvordan klimaforandringerne i højere og højere grad fører til indgreb, som påvirker vores levevis. Det drejer sig ikke laengere kun om at spise mindre kød, flyve mindre, skifte til elbil eller købe mindre tøj. Nu begynder indgrebene også at ramme, hvordan vi bor. Og hvordan vi bygger i Danmark, som f.eks. Lise Steenberg Wolgast og hendes familie på to voksne og to små børn gør det i et nybyggerkvarter lidt uden for Skanderborg.
Ganske vist besluttede politikerne i Skanderborg i sidste øjeblik ikke at laegge direkte begraensninger på, hvor store huse borgerne må bygge. Men de vedtog alligevel en klimaplan, der i fremtiden kan få stor betydning for husenes størrelse.
Og som – hvis den havde nået at have en effekt – helt ville havde afholdt Lise Steenberg Wolgast og hendes familie, som lige nu bor i København, fra at påbegynde et nybyggeri i Skanderborg.
»Vi har i forvejen gjort mange tiltag i vores hverdag for at reducere CO2-aftrykket. Men hvis det her var lagt ned over vores byggeri, så havde vi ikke valgt Skanderborg. Vi har valgt at prioritere et byggeri i kvalitetsmaterialer med god plads til vores familie,« siger Lise Steenberg Wolgast.
Husene er vokset
Når klimadebatten nu også begynder at handle om, hvordan vi bor – og ikke mindst, hvor stort vi bor – skyldes det isaer én udvikling.
I 1981 var et nyt parcelhus i gennemsnit 150 kvm stort. I dag er det på 212 kvm, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Dermed er størrelsen af den gennemsnitlige bolig, som rigtig mange familier har valgt, på 42 år vokset med langt over 40 pct. Går man endnu laengere tilbage, til f.eks. 1963, var gennemsnittet for et parcelhus dengang 122 kvm.
Det fører til øgede udledninger af de drivhusgasser, der ifølge klimaeksperter er den vaesentligste årsag til den globale opvarmning.
I den grønne taenketank Concito mener programchef Peter Andreas Norn, at der er brug for handling.
»Der er brug for at reducere vores CO2-udledning fra vores byggeri, det er der slet ikke nogen tvivl om. Og der er brug for at reducere den gennemsnitlige boligstørrelse i nybyggeriet. Det mest klimavenlige byggeri er det, vi ikke bygger,« siger han.
Professor Harpa Birgisdottir fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet er enig.
»Vi bor i større og større boliger, samtidig med at familierne er blevet mindre. Det harmonerer ikke med de klimamål, vi har sat i vores samfund. Men man kan ikke lovgive om, hvor mange der bor i samme bygning, og vi kan ikke tvinge folk til at flytte vaek, fordi de bliver skilt. Men hvis tendensen fortsaetter, ender vi med parcelhuse, der er 250 kvm store, og så udleder vi endnu mere CO2. Det er bekymrende,« siger hun.
Byggeri i Skanderborg
Lise Steenberg Wolgast og hendes familie bor i øjeblikket til leje i Ørestad på Amager, og før det boede de i et mindre byhus i København på godt 100 kvm.
Når Lise Steenberg Wolgast og hendes
mand har valgt at flytte familien fra København til Skanderborg, haenger det sammen med, at de her har økonomisk mulighed for at få et stort hus, som kan huse familien i mange år fremover.
I første omgang kiggede familien på etablerede huse og bød på et eksisterende hus i Gram lidt uden for Skanderborg. Det fik familien dog ikke. Og da maegleren naevnte muligheden for at bygge nyt i samme område, som parret havde forelsket sig i, blev beslutningen om nybyggeri taget.
Lige nu går håndvaerkerne og støber fundament til huset, hvor de fire familiemedlemmer – to voksne og to små børn – får 190 kvadratmeter bolig plus 60 kvm garage og 29 kvm overdaekket terrasse som ramme for deres nye tilvaerelse i Skanderborg.
Huset følger tidens trend med et stort køkken-alrum, begraenset plads i voksenafdelingen – men så til gengaeld mere plads i børneafdelingen. Dertil kommer et kontor til hjemmearbejdsdage.
»Vi vaelger at bygge i den størrelse ud fra de behov og ønsker, vi har til funktionaliteten i vores fremtidige hjem. Baseret på hvad det er for nogle rum, vi har brug for nu og i fremtiden,« forklarer Lise Steenberg Wolgast.
Højlydte diskussioner
Hendes kommende hus på 190 kvadratmeter står i kontrast til den klimaplan, som sidste år bl.a. var udset til at gøre noget ved de stadig større parcelhuse i Skanderborg. Embedsmaendene i kommunen spillede ud med at forslag om ganske enkelt at saette tal på, hvor store fremtidens boliger måtte vaere.
»Der straebes efter, at parcelhuse i gennemsnit for hele kommunen bygges med et areal på ca. 150 kvm i 2030, mens der for etagebebyggelse og raekkehuse sigtes efter 115 kvm,« lød det bl.a. i udspillet, der var så kontroversielt, at det gav genlyd helt ned til Tyskland, hvor det store medie Der Spiegel endte med at lave en reportage fra Skanderborg.
I udvalget for klima-, miljø- og planlaegning, og senere også i byrådssalen, gik bølgerne højt, fortaeller udvalgsformand Claus Leick (SF).
»Vi havde en lang diskussion, hvor vi endte med at vaere ved at hive hovederne af hinanden, fordi nogle partier kom med deres ideologiske holdninger omkring personlig frihed. Derfor endte vi med en klimaplan, hvor vi blot siger, at der skal udledes 6.500 tons CO2 mindre fra boligbyggeriet i 2030,« forklarer Claus Leick.
Han mener til gengaeld, at resultatet bliver nogenlunde det samme – altså mindre boliger – fordi det er den eneste måde, man for alvor kan nedbringe udledningen fra byggeriet på.
»Det eneste, vi ellers kan gøre, er at gøre byggegrundene mindre. Det er dumt, fordi vi kan regulere rigtig meget andet, når det handler om få folk til at aendre adfaerd – køre mindre i bil, cykle mere, rejse solceller eller vindmøller – men det, der foregår inde i dit og mit hjem, er meget svaert at gøre noget ved,« mener Claus Leick.
Jens Szabo, borgmesterkandidat for Venstre ved det seneste kommunalvalg i Skanderborg, var en af dem, der stemte imod. Han understreger, at han bakker op om klimaplanen – bortset fra begraensningerne på, hvad der må bygges.
»Vi går bestemt ind for, at vi skal gøre noget for klimaet. Men det er måske ikke den bedste måde at sige, at I skal bygge noget mindre,« siger han.
Jens Szabo påpeger, at Skanderborg er en kommune, der typisk tiltraekker børnefamilier med måske to til tre børn. Men her er der hård konkurrence med nabokommuner som Horsens og Favrskov.
Derfor mener han, at det er bedre at fokusere på mere klimavenligt materialevalg – samt byggeri af flere aeldrevenlige boliger, der typisk er mindre boliger, så de aeldre borgere har alternativer til de større parcelhuse og får bedre mulighed for at flytte fra dem.
Grønne løsninger
Lise Steenberg Wolgast, der som chefkonsulent arbejder med grøn omstilling i den danske energisektor, mener også, at der kan gøres mange andre klimavenlige handlinger – end at gøre husene mindre.
Om kort tid får familien en elbil. Haven omkring det nye hus skal vaere klimavenlig og give plads til biodiversitet. Der er i huset valgt lyskilder med minimalt strømforbrug. Og der er vandsparere på armaturerne.
»Vi har i dag en generel udfordring i samfundet, fordi vi med vores forbrugsmønster udleder store maengder CO2. Så det handler for os om hele tiden at balancere ”nice to have” op mod ”need to have”,« mener Lise Steenberg Wolgast.
For hende er regnestykket dog ikke kun sort-hvidt, når det handler om at bygge stort.
»Vi har små børn, og jeg synes, at der er noget baeredygtigt i at vaelge en bolig, hvor man som os kan se i hvert fald 20 år frem. Jeg kan godt se tankegangen omkring at bygge mindre huse. Jeg tror bare, det kunne risikere at have en negativ effekt, hvor folk så efter seks-syv år vaelger at købe nyt, fordi børnene bliver større, pladsen mindre, og der opstår nye behov,« siger hun.
Hun giver som eksempel, at hendes familie netop har valgt at flytte fra byhuset i København, fordi det var for lille til fire mennesker.
Krav fra børnefamilier
Det nye hus bliver opført af byggefirmaet Vesterbo Huse i Hørning. Her bekraefter salgschef Kenneth Marschall, at husene bliver større. Og at det bl.a. er børnefamiliernes ønske om mere plads, der driver udviklingen.
»Mange af vores unge købere stiller relativt store krav omkring størrelser på rum, store køkken-alrum, kaempestore børnevaerelser. Så bliver det uhyggeligt svaert at bygge et hus på 150-160 kvm, når vi skal have så store rum. Rigtig mange huse ligger i snit på 190-200 kvm,« forklarer Kenneth Marschall og oplyser, at tendensen er taget til inden for de seneste fem år.
»Jeg tror også, det har noget at gøre med, at en grundpris i vores område er relativt høj. Det vil sige, at vi har fat i en købestaerk kundekreds, som ikke kigger så meget på økonomien i det, men gerne vil have det, som de nu har lyst til – og betaler for det.«
Vesterbo Huse bygger årligt omkring 50 huse. Halvdelen af dem er raekkehuse. Men også denne type huse er blevet større, forklarer Kenneth Marschall.
»Raekkehuse er vel gået fra at vaere på 95 kvm til nu at ligge på 115-120 kvm. En overvejende del af kunderne til disse huse er lidt aeldre. De gider ikke have så meget at tumle med og køber så et laekkert raekkehus,« siger han.
Kenneth Marschall vurderer, at en klimaplan som den i Skanderborg vil kunne påvirke f.eks materialevalg, placeringen af vinduer, husstørrelse og omkostninger ved projekterne, fordi der hele tiden skal beregnes klimamaessige konsekvenser af aendringer i byggeriet. Men ifølge ham er der allerede en tendens til, at husbyggerne f.eks. vaelger lidt mere trae på facaderne frem for kun mursten.
»Man vil ikke laengere kunne vaelge frit på alle hylder,« siger han.
Den store udfordring
Forskere ved Aalborg Universitet vurderer, at ca. 30 pct. af Danmarks samlede udledning af CO2 stammer fra byggeriet. En rapport fra Klimapartnerskabet for Bygge- og Anlaegssektoren peger i samme retning. Det vurderes, at 10 pct. af den samlede udledning stammer fra produktionen af byggematerialer samt bygge- og anlaegsprocessen.
Isaer brugen af cement er storleverandør af CO2. Cement er et af de byggematerialer, der udleder allermest CO2.
Udviklingen er ifølge Peter Andreas Norn »bare sket«, uden at mange har taenkt over den.
»Husene er blevet større og større, og det har vi bare vaennet os til. Der bor i mange parcelhuse kun et eller to mennesker, og i mange tilfaelde er store parcelhuse blevet en ny slags aeldreboliger, fordi der sidder rigtig mange aeldre i dem,« siger Peter Andreas Norn.
Han peger samtidig på, at der følger en stor klimabelastning med, når de store huse skal indrettes med møbler, tv-apparater og andre ting.
Det har samlet en klimabelastning, selv om de nye danske boliger er blevet langt mere energieffektive:
»Men den effekt er spist op af, at vi bygger flere og flere kvadratmeter, og at vi har fået større komfort. Det er tankevaekkende.«
Peter Andreas Norn peger på, at der er brug for en debat, så det bliver almindeligt at taenke på bolig i forhold til klima.
»Regulering af et maksimalt antal kvm er ikke nødvendigvis den mest effektive måde – og jeg tror heller ikke, at der vil vaere folkelig opbakning til det. Men det er fornuftigt, at kommuner begynder at saette måltal for CO2-udledninger fra nybyggeri nu,« siger han og understreger, at alle fra nu af ikke skal bo i små boliger:
»Det er over en million parcelhuse i Danmark, så der er allerede et stort antal huse, som man jo kan købe. Det er nybyggeriet, der er en udfordring.«
Familien Steenberg Wolgast regner med at flytte ind i deres hus den 1. juli. De glaeder sig til, at Jylland formentlig byder på mere ro, natur og frisk luft om familiens liv.