Mens krigen raser i Gaza, skaber Israel røre på Vestbredden med nye bosaettelser
De jødiske bosaettelser på den besatte Vestbred er et af de store stridspunkter i konflikten mellem Israel og palaestinenserne.
Da en 26-årig israeler i sidste uge blev draebt og 10 andre såret i et terrorangreb naer et checkpoint på den besatte Vestbred små syv km øst for Jerusalem, hev finansminister Bezalel Smotrich en plan op af skuffen.
De israelske sikkerhedsmyndigheder skød og draebte to af gerningsmaendene og sårede den tredje, men for den ultranationalistiske minister var det ikke nok.
Attentatet gjorde det også nødvendigt at godkende planerne for at bygge 3.300 nye hjem i israelske bosaettelser på Vestbredden.
»Hver eneste terrorist, som planlaegger at såre os, skal vide, at løfter de en finger mod en israelsk borger, vil det blive mødt med død og destruktion samt en fordybelse af vores evige greb om hele landet Israel,« lød det fra Smotrich, der kaldte det »et passende zionistisk svar«.
Planen, der angiveligt har bred opbakning i premierminister Benjamin Netanyahus koalitionsregering – i hvert fald har ingen sagt Smotrich imod – har skabt nye kurrer på tråden med USA.
Praesident Joe Biden er under massivt politisk pres som følge af sin støtte til Israel i krigen mod Hamas. Det er natten til onsdag igen blevet understreget ved primaervalget i Michigan. Og flere nye bosaettelser vil kun gøre det svaerere at forsøge på sigt at løse konflikten med en tostatsløsning, sådan som USA håber.
Det er imidlertid praecist, hvad Smotrich og andre ministre fra den religiøse eller yderste højrefløj ønsker.
En venlig samtale
De ser Vestbredden – eller Judea og Samaria, som mange i Israel kalder området – som jødisk land, der er lovet dem af Gud. De agiterer derfor for at accelerere de israelske bosaettelser på Vestbredden og endda for, at Israel skal genetablere sine tidligere bosaettelser i Gaza og lokke eller tvinge de nuvaerende 2,3 mio. palaestinensiske borgere i enklaven til at flytte til andre lande.
Det ses også ved, at koalitionsregeringen efter sin indsaettelse i januar sidste år godkendte et rekordstort antal nybyggerier, hvilket for første gang i over et årti fik Washington til at hidkalde Israels ambassadør til en ”venlig samtale” i det amerikanske udenrigsdepartement.
Eskalerende problemer med bosaettere, der puster til spaendingerne på Vestbredden
ved at bruge vold og haervaerk mod palaestinensere og deres ejendom, har for første gang nogensinde også fået USA til at indføre sanktioner mod navngivne israelske ekstremister, fordi Israel tilsyneladende ikke selv gør noget for at stoppe dem.
Når Israel midt under krigen mod Hamas alligevel godkender nye udvidelser af bosaettelserne, understreger det den indflydelse, som ministrene fra den yderste højrefløj har opnået i Netanyahus regering, hvor premierministeren er afhaengig af sine ortodokse koalitionspartnere for at fastholde sit greb om magten.
Reaktionen fra Washington er kommet prompte og har vaeret direkte.
»Skuffende«
Således har Biden-regeringen for første gang gjort det klart, at den tidligere såkaldte Pompeo-doktrin er blevet lagt på hylden. Den blev indført i 2019 under Trump og slog i strid med samtlige tidligere amerikanske regeringer siden 1978 fast, at USA ikke anser bosaettelser for at vaere i strid med international lov.
»Det har vaeret en mangeårig politik under både republikanske og demokratiske regeringer, at nye bosaettelser modarbejder muligheden for at opnå varig fred,« sagde udenrigsminister Antony Blinken ved et pressemøde.
Han kaldte også meldingen fra den israelske regering »i strid med international lov« og »skuffende« og lod forstå, at det »efter vores opfattelse kun svaekker Israels sikkerhed«.
En tidligere unavngiven Biden-embedsmand tilføjede i avisen Washington Post, at efter alt, hvad Biden har gjort for den israelske regering, svarer meldingen fra Smotrich til, at Washington er blevet givet »en fuckfinger«.
Selvom en enkelt bosaettelse kan se lille og uproblematisk ud, er hver bosaettelse en del af en større strategi og derfor symbolsk for hele konflikten. Israel tog under Seksdageskrigen i 1967 kontrollen over Vestbredden, Sinai-ørkenen og Gaza. Men mens Israel trak sig fra de to sidstnaevnte områder i henholdsvis 1982 og 2005, er Vestbredden stadig besat.
Sikkerhed og zionisme
Det haenger til dels sammen med, at territoriet udgør en større sikkerhedstrussel mod Israel, hvis det falder i de forkerte haender. Skiftende regeringer har derfor alle øget bosaettelserne, så der i dag bor naesten en halv million jødiske bosaettere på Vestbredden.
Til at begynde med handlede israelske bosaettelser om at kontrollere strategiske steder såsom bjergområder med udsigt over de lavereliggende, folkerige kystlandskaber. Men i takt med at Israel er rykket laengere mod højre, er det blevet et mere zionistisk projekt, som handler lige så meget om at holde Vestbredden på jødiske haender. Og det er accelereret under Netanyahus nuvaerende regering, hvor flere af ministrene, herunder Smotrich, selv er bosaettere.
For jo flere bosaettelser, der er, jo svaerere bliver det at lave om. Mange af bosaettelserne er ifølge iagttagere også placeret i områder, så de kombineret med vejnettet skaerer de palaestinensisk kontrollerede områder op i mindre bidder og gør det svaerere på et senere tidspunkt at skabe en sammenhaengende palaestinensisk stat.
Sammenlagt er der i dag ifølge Israel Policy Forum – en gruppe, der promoverer fred mellem Israel og palaestinenserne – mere end 130 bosaettelser på Vestbredden. De er lovlige under israelsk lov, men de fleste andre lande opfatter dem som ulovlige, fordi der er tale om besat land. Derudover er der også en raekke ulovlige bosaettelser, som jøder har etableret uden tilladelser.