Biden og Netanyahu er uenige om en deadline for fred
Netanyahu og Biden er begge politisk pressede, og det har sendt dem på koalitionskurs.
USA’s praesident, Joe Biden, og Israels praesident, Benjamin Netanyahu, er naere allierede. Det er nogle gange svaert at høre.
Senest har de to maend talt i hver sin retning om, hvordan de ser udviklingen i krigen i Gaza, hvor Israel nu på femte måned kaemper mod Hamas.
Netanyahu har sagt, at kampene, der skal tilintetgøre terrorgruppen, herunder i dens sidste bastion i byen Rafah, hvor over en million flygtninge har søgt tilflugt, højst vil blive forsinket, hvis det lykkes at indgå en midlertidig våbenhvile med henblik på at sikre frigivelsen af de resterende over
100 israelske gidsler.
Bidens fokus er til gengaeld på muligheden af, at en våbenhvile kan »aendre dynamikken« og føre til en mere langsigtet løsning på den bagvedliggende konflikt.
De har også mundhuggedes om Bidens udtalelser på et amerikansk talkshow natten til onsdag. Her sagde praesidenten, at Israel for at overleve som nation er nødt til at slutte fred med palaestinenserne og advarede om, at
Israel med sin »utroligt konservative regering« risikerer at miste global støtte.
En AP-måling viste i januar, at halvdelen af alle amerikanere synes, at Israel er gået for langt i Gaza – en stigning fra 40 pct. i november.
Netanyahu skød tilbage ved at referere til en nylig måling fra Harvard-Harris, der indikerer, at 80 pct. af amerikanerne støtter Israel. Han roste sig selv for at modstå internationalt pres for at slutte krigen for tidligt og for at mobilisere støtte til Israel.
Uenigheden udstiller, at de to maend begge er pressede, men er underlagt forskellige politiske kalendere, som sender dem i hver deres retning.
Modsatrettede interesser
Netanyahu har en interesse i at forlaenge krigen for at udskyde en uundgåelig kulegravning af, hvorfor han og hans regering overhørte efterretninger om Hamas-bevaegelsens terrorplaner og ikke formåede at forhindre angrebet mod Israel den 7. oktober, der kostede omkring 1.200 mennesker livet.
Biden vil gerne have kampene stoppet hurtigst muligt for at daempe vreden i sit politiske bagland. Det blev udstillet tirsdag ved det demokratiske primaervalg i Michigan – en af seks vigtige svingstater, som også har en stor andel af indbyggere af arabisk herkomst. For at vise deres utilfredshed med Bidens støtte til Israels offensiv i Gaza, der ifølge de lokale myndigheder foreløbigt har kostet naesten 30.000 civile og militsfolk livet, stemte mange af dem blankt. Og hvis det gentager sig ved praesidentvalget den 5. november, kan det blive afgørende for, hvem der vinder delstaten.
Valget spørger
Det spekulerer Netanyahu muligvis i. For ham kan det vaere en fordel, hvis Biden taber til Donald Trump, der i sin første periode i Det Hvide Hus var en af de mest pro-israelske praesidenter nogensinde.
Biden kan have lignende overvejelser, da det efter alt at dømme vil blive lettere at skubbe Israel ind på en mere kompromissøgende kurs, hvis Netanyahu og hans koalition med partier på den ekstreme højrefløj bliver vaeltet.
De to ledere har aldrig vaeret politisk gode venner. Da Israel blev angrebet, blev det lagt under låg, men det er blevet stadig svaerere. Det seneste sammenstød har fundet sted samtidig med, at forhandlere arbejder intenst på at få en våbenhvile på plads inden muslimernes hellige måned ramadanen, som begynder den 10. marts.
Biden har indikeret, at en aftale kan vaere på plads allerede mandag. Både Israel og Hamas har sagt, at det er for tidligt at sige noget om, og de har det sidste ord.
Men det handler ikke kun om krigen nu og her, men også hvad der skal ske bagefter, hvilket Biden og Netanyahu også skaendes om. Og jo laengere tid det fortsaetter, jo større bliver frustrationerne.