Partier kraever at regeringen får danskerne til at forberede sig
Svenskerne, nordmaendene og finnerne gør det. Trods gentagne opfordringer naegter den danske regering at følge trop. Nu kraever flere partier, at regeringen giver klar besked til danskerne om, hvordan de bør forberede sig derhjemme på en krisesituation. S
Truslen mod Danmark er nu så kritisk, at der er behov for et tiltag, der ikke er set siden Den Kolde Krig.
Et tiltag, som raekker helt ind i danskernes køkkenskabe, og som regeringen gentagne gange har afvist at tage i brug.
Nu er der ikke mere tid at spilde.
Så klart er budskabet fra en raekke partier i Folketinget.
»Regeringen svigter danskerne, når den ikke taler højt om, hvad de skal gøre, hvis truslerne bliver til virkelighed,« siger Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti.
Han og flere andre partier mener, at regeringen hurtigst muligt skal udsende klare retningslinjer for, hvordan danskerne bør forberede sig i tilfaelde af krise.
»Danskerne er ikke dumme. De ved godt, hvad der sker ude i verden lige nu,« siger Søren Pape Poulsen.
De seneste uger og måneder har en saerlig frygt fundet rod i ham.
Forberedt på krisen
Formanden har set de skaerpede trusselsvurderinger fra efterretningstjenesterne. De advarer om, at Danmark står over for det mest sammensatte trusselsbillede i årtier.
Truslen handler ikke om vaebnede angreb med krudt og kugler, men såkaldt hybridkrig. For eksempel cyberangreb mod kritisk infrastruktur. Det vil kunne lukke for el, vand og varme i laengere tid.
I medierne har han fulgt budskaberne fra højtstående folk i forsvar og beredskab. Senest i Jyllands-Posten søndag, hvor Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, advarer om, at Danmark »slet ikke klar«, hvis krisen rammer.
Det har gjort indtryk. »Hvis cyberangreb lammer vand, strøm og varme, er vi prisgivede. Ingen vil ane, hvad de skal gøre. For vi har intet fået at vide,« siger Søren Pape.
Han frygter forfaerdelige scenarier ved supermarkederne.
»Alt vil blive kaos,« siger han.
Pape mener, at vi i Danmark bør hente inspiration hos vores nordiske naboer.
I Sverige, Norge og Finland har regeringer og myndigheder direkte opfordret borgerne til at forberede sig på krig. De svenske myndigheder har bl.a. sagt til svenskerne, at de skal have mad, vand og en batteridreven radio, der kan daekke deres grundlaeggende behov i tre døgn.
Den danske regering har afvist at gøre det samme herhjemme. Den vil ikke »skabe unødvendig frygt,« har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagt.
Regeringen »svigter« danskerne med den tilgang, siger Søren Pape.
»Regeringen er bange for at skraemme befolkningen, men den begår en kaempe fejl. Det har den modsatte virkning. Danskerne er efterladt på perronen, hvis krisen indtraeffer. Det går ikke,« siger han.
Søren Pape Poulsen naevner coronakrisen. Han husker, hvordan folk begyndte at hamstre, da landet lukkede ned. Tomme hylder i supermarkederne. Desperate familier, der betalte overpris for toiletpapir og gaer på Den Blå Avis.
»Myndighederne sagde, at vi ikke skulle hamstre. Hvad gjorde danskerne?« siger han:
»I stedet for at gå i panik naeste gang en krise rammer, skal vi hellere forberede os lidt.«
Han kraever nu, at regeringen udsender klare instrukser til danskerne om, hvordan de skal forberede sig.
»Regeringen bør fortaelle danskerne, hvad man skal gøre, hvis krisen rammer. Den er nødt til at sige det højt. Hvad skal vi have derhjemme af vand, mad og toiletpapir? Skal vi have en radio? Hvordan skal vi forholde os?«
Søren Pape Poulsen foreslår, at informationerne kan blive uddelt i form af en husstandsomdelt pjece. Ligesom pjecen “Hvis krigen kommer”, som blev sendt ud i 1962 under Den Kolde Krig.
Hvad en ny pjece skal indeholde, mener Søren Pape Poulsen ikke, at han er den rette til at melde ud. Det er op til regeringen, styrelse og fagpersoner at beslutte.
Han ser gerne, at opgaven ligger i et nyt ministerium for civilt beredskab, ligesom Sverige har etableret. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har åbnet for muligheden i Jyllands-Posten.
Søren Pape, regeringen har afvist at sende anbefalinger ud, fordi de ikke vil »skabe unødvendig frygt«. Er det ikke det, du gør nu?
»Nej, det mener jeg ikke. Det her er rettidig omhu. Frygten er allerede derude. Det er bedre, at vi får besked, så vi kan vaere trygge i, at vi ved, hvad vi skal gøre, hvis det vaerste sker.«
Du naevner selv hamstringen under corona. Vil det ikke ske igen, hvis regeringen beder folk forberede sig?
»Nej. Lige nu har vi tid til, at danskerne kan anskaffe sig de fornødne ting stille og roligt. Jo laengere tid vi venter, jo mere kritisk bliver situationen.«
Er det ikke en formynderstats-tankegang, at det er staten, der skal fortaelle, hvor mange toiletpapirruller danskerne skal have derhjemme?
»Det er nationens sikkerhed, vi taler om. Man kan ikke bede danskerne om selv at regne ud, hvordan vores beredskab skal vaere i bestemte situationer. Det er myndigheder med forstand på det, der skal sige, hvad der er klogt at gøre,« siger han.
Partier stemmer i
Flere andre oppositionspartier tilslutter sig opråbet til regeringen.
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne mener, at myndighederne skal give danskerne klar besked om, hvordan de skal vaere forberedt på en krise.
Ifølge Radikale Venstres forsvarsordfører, Christian Friis Bach, er det naivt af regeringen at tro, at den kan undgå frygt ved ikke at italesaette behovet for forberedelse. Saerligt når den samtidig taler med alvor om den overordnede sikkerhedssituation.
»Regeringen taler med to tunger. Og det skaber usikkerhed og utryghed. Det er bedre, at en samlet stemme siger, at danskerne skal vaere forberedt til de trusler, vi står over for.«
Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne er imidlertid parat til at gå endnu laengere. De vil opfordre danskerne til allerede nu at gå på indkøb.
»Danskerne skal have til nogle dage. Det handler om sund fornuft. Så kan beredskabet klare bl.a. de aeldre borgere, som ikke vil have mulighed for at klare sig selv,« siger Lise Bech, forsvarsog beredskabsordfører i Danmarksdemokraterne.
»Det begynder at vaere Komiske Ali, at vi ikke gør noget, når vores nabolande er i fuld gang,« tilføjer hun.
Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) siger, at danskerne bør kunne klare sig selv i »tre til syv dage«.
»Hvis vandforsyningen bryder sammen på grund af et cyberangreb, skal danskerne kunne klare sig, til det er tilbage,« siger han.
»Jeg forstår simpelthen ikke, at det tager så lang tid for regeringen at melde klart ud. Danskerne er meget autoritetstro. Hvis staten siger, hvad der forventes af danskerne, gør de det,« tilføjer han.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser at komme med konkrete anbefalinger. Ifølge ham er det ikke op til politikerne at »diktere«, hvordan danskerne skal reagere på den sikkerhedspolitiske situation. Det er op til myndighederne. I forsvarsforligskredsen vil han diskutere, hvordan det nationale beredskab kan styrkes.