Jyllands-Posten

Valg i Michigan peger på nye problemer for Joe Biden

- Ny protest retter sig mod USA’s praesident. MATIAS SEIDELIN Jyllands-Postens korrespond­ent i Washington matias.seidelin@jp.dk

Joe Biden fik tirsdag en sikker og også forventet sejr ved Demokrater­nes primaerval­g i Michigan. Alligevel viste resultatet et massivt problem for den siddende praesident.

En helt afgørende gruppe af vaelgere gav for første gang deres vrede til kende i stemmeboks­en over for Joe Biden og hans støtte til Israel efter Hamas’ terrorangr­eb den 7. oktober.

Michigan er en stat med en stor andel af vaelgere af arabisk herkomst. Inden valget havde flere pro-palaestine­nsiske grupper bedt de demokratis­ke vaelgere om at stemme blankt – eller ”uncomitted”, som det kaldes i USA.

En af dem, der havde gjort det, var den pro-palaestine­nsiske kampagnele­der Layla Elabed:

»At kunne stemme blankt giver os en staerk mulighed for at vise vores utilfredsh­ed,« sagde hun forleden til flere medier.

Tirsdag bar hendes opråb tydeligvis frugt. Godt 13 pct. stemte blankt i protest mod Joe Bidens mellemøstp­olitik.

De blanke stemmer var et resultat af en sidste øjebliks kampagne, som saerligt har fundet sted på de sociale medier. Her har de unge og de pro-palaestine­nsiske vaelgere vaeret saerdeles engagerede i protesten mod Joe Biden og hans støtte til Israel og israelerne­s krig i Gaza, som indtil videre har kostet omkring 30.000 palaestine­nsere livet.

Under et stop i New York bebudede Joe Biden forleden, at en våbenhvile mellem Hamas og Israel formentlig ville komme i stand allerede mandag.

»Mine nationale sikkerheds­rådgivere fortaeller mig, at vi er taet på. Vi er taet på, men vi er ikke faerdige endnu,« sagde Joe Biden.

Men det hjalp altså ikke med at afvaerge protestste­mmerne i Michigan. Tvaertimod kan valget tirsdag vaere et forvarsel om, at flere protester mod Joe Biden kan vaere på vej.

Frygt for udfald

Allerede i sidste uge udtrykte Joe Bidens valgstrate­ger frygt for, at Joe Biden har undervurde­ret protesten mod sin politik blandt sine egne vaelgere. Derfor ser mange valget i Michigan som en slags strømpil for, hvor store protestern­e er blandt Demokrater­ne i resten af USA.

Resultatet er dobbelt slemt for Joe Biden, fordi Michigan er en svingstat, som han kun vandt med 150.000 stemmer ved praesident­valget i 2020. Hvis Michigan flipper tilbage til Republikan­erne, kan det ifølge valgeksper­ter også få indflydels­e på, hvem der får magten i Det Hvide Hus efter det kommende praesident­valg i november.

I alt fik Joe Biden godt 81

pct. af stemmerne mod sine to eneste konkurrent­er, Marianne Williamson og Dean Phillips, der hver kun fik en uanseelig procentdel af stemmerne.

Hos Republikan­erne trak USA’s tidligere praesident Donald Trump som ventet endnu en markant sejr hjem over sin modkandida­t ,den tidligere FN-ambassadør og guvernør i South Carolina Nikki Haley. Donald Trump fik 68 pct. af stemmerne mod Nikki Haleys godt 26 pct.

Dermed går Donald

Trump staerkt ind i Republikan­ernes primaerval­g ved Super Tuesday tirsdag i naeste uge, hvor 15 stater er til valg i USA.

Valget her bliver afgørende for Nikki Haley, der allerede i denne uge mistede en af sine allerstørs­te pengedonor­er – den stenrige Kochfamili­e – selv om hun siger, at hun vil blive ved med at kaempe mod den tidligere praesident.

Torsdag ventes både Donald Trump og Joe Biden at besøge den amerikansk­e graense til Mexico. Graensen er sammen med spørgsmåle­t om den ulovlige migration til USA blevet et af de mest centrale emner ved dette års praesident­valg.

Også i dette spørgsmål har Joe Biden ifølge målinger problemer ift. vaelgerne i flere afgørende svingstate­r.

 ?? ?? I Dearborn i Michigan stemte flere demokrater blankt. Foto: Kevin Dietsch/Getty Images
I Dearborn i Michigan stemte flere demokrater blankt. Foto: Kevin Dietsch/Getty Images
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark