Det er ikke børnene, der er problemet
Sagerne fra skolerne i Borup og Agedrup har fået Jyllands-Postens lederskribent til at fare til tasterne og beskylde folkeskolen for selvforskyldt at have mistet »autoritet, ansvarsbevidsthed og tro på egen faglighed«. Men der er ikke meget selvforskyldt over den virkelighed, som mange danske folkeskoler befinder sig i.
Politikere har i 20 år sparet på laerere og fyldt skolen med test, krav og tusindvis af mål. Nu bebrejder selvsamme politikere både skoleledelse og laerere og vil smide børnene ud af skolen. Men det er jo ikke børnene, der er problemet!
Det er 10 år siden, vi i Danmark gjorde op med det gammeldags syn på, at der er et barn, der er gerningsmand, og et barn, der er offer. Det er kulturen, der kan blive dårlig, og som vi skal gøre noget ved.
Derfor er JP’s lederskribent også forkert på den. Børn har ikke for lidt kaeft, trit og retning.
Børn har for få laerere og paedagoger, som har tid til dem. Børn har brug for tydelige voksne. Det er jo netop derfor, at det er så fortvivlende, at besparelser på besparelser gør det svaerere og svaerere for skolerne at tilbyde vores børn netop dét.
Løsningen er ikke at pege fingre af skolerne, foraeldrene eller eleverne. I stedet skal politikere begynde at tage ansvar for at prioritere de penge, der skal til, for at vores børn får uddannede laerere i stedet for vikarer, at laererne har tid til at forberede god undervisning, at paedagogerne har gode muligheder for at lave gode frikvarter, og at børnene i det hele taget har mange timer med en ekstra laerer eller paedagog. Så de kan tage hånd om konflikter med det samme og nå rundt om at hjaelpe alle elever med deres opgaver.
Det er så nemt for ministeren at ty til ordensbekendtgørelsen.
Men helt aerlig. Skulle vi ikke i stedet åbne øjnene for, at en tredjedel af alle laerere oplever vold fra elever, og at det mest er de små børn og sidst på dagen.
For at slå det helt fast: Det er uacceptabelt at tale om børn på den måde, nogen har gjort de seneste uger. Der er ikke nogen børn, der er voldsmaend og voldtaegtsmaend. Det er børn.
Det er politikere, der har skabt rammer, som ikke er gode for børn. Det er politikerne, der har lavet en skole, som børn ikke kan vaere i. Det er den politiske opgave, vi skal gøre noget ved.