Fredstid kan snart vaere fortid
Jeg vil ikke appellere til frygt, men til forberedelse. Mens vi laenge har taget vores frihed for givet, har Putin forberedt sig.
Ukraine og antaendte det flammehav af død og ødelaeggelse, der har indhyllet resten af verden i et tykt røgslør, som giver arbejdsro til Xi Jinping i Kina, Ali Khamenei i Iran og autokratiske kraefter verden over.
Bestialsk terror har revet Mellemøsten midt over, så regionen nu bevaeger sig alarmerende taet på graensen til en åben storkonflikt, og herhjemme ved vi ikke laengere, om vi kan regne med de alliancer, som vi i årtier har fortalt hinanden var garant for at holde verdensfreden intakt.
Jeg er nok ikke den eneste, der går rundt med en følelse af, at det hele kan eksplodere lige om lidt. At vi snart kan stå op til en forandret verden, hvor fred og fordragelighed er erstattet af krig og usikkerhed. Jeg er nok ikke den eneste, der frygter, at fredstid snart kan vaere fortid. Forstå mig ret: Jeg har ingen interesse i at sprede unødig frygt i Danmark. Da vi i 2022 indgik det nationale kompromis, var det et afgørende skridt i den rigtige retning. Som konservativ har jeg altid ment, at Danmark burde leve op til sine forpligtelser i Nato og holde vores forsvar ved lige. Det er entydigt positivt, at et flertal i Folketinget i dag er enigt med os.
Da Putin invaderede Ukraine, blev konservativ forsvarspolitik moderne hen over natten. Alligevel giver det mig absolut ingen glaede, at vi havde ret alle de gange, vi sagde, at vi ikke måtte tage vores frihed, sikkerhed og demokrati for givet. Tvaertimod.
under Den Kolde Krig, og jeg fyldte 18 år, kort efter Berlinmuren faldt. Min barndom foregik i skyggen af Jerntaeppet, mens det meste af mit voksenliv har vaeret praeget af den ukuelige tro på fremtiden, der har kendetegnet tiden
Jeg er født
efter Sovjetunionens endeligt. Det forholder sig lige omvendt for de generationer, der kun kender Den Kolde Krig fra historiebøgerne. De er vokset op i en globaliseret verden, hvor en naesten naiv tillid til freden har hersket. Nu er de trådt ind i en tid, hvor de for første gang skal vaenne sig til en tilvaerelse, hvor krig er en reel mulighed.
Det er ikke nogen nem overgang. Når man kun har kendt til fred, bliver krig en maerkelig abstrakt størrelse. Jeg tror, de faerreste kan forestille sig, hvordan hverdagen bliver, hvis Danmark bliver tvunget til at tage aktiv del i krig i Europa. Det bekymrer mig. For vi står ikke i en ny kold krig. Situationen i dag er anderledes og på mange måder mere sårbar end dengang.
Jeg vil ikke appellere til frygt, men til forberedelse. Mens vi laenge har taget vores frihed for givet, har Putin forberedt sig. Rusland er ved at blive omdannet til en krigsøkonomi, der producerer ammunition i langt hurtigere tempo end Europa. Mens krigen raser i Ukraine, tester Putin graenserne i resten af Europa. Det bliver vi nødt til at indrette os efter. Når vores fjende har en krigsøkonomi, skal vi have et forsvarssamfund.
noget ønske om, at danske familier begynder at opbygge private forråd, så de er klar, hvis krigen kommer. Ikke endnu i hvert fald. Men det er afgørende, at vi får udbredt en forsvarstankegang i samfundet. Alle må og skal vaere indforstået med, hvad der er
Jeg har ikke
på spil. Det gaelder både rent politisk, men måske i endnu højere grad i befolkningen. Når vi taler om, at Forsvaret har vaeret udhulet, udsultet og underprioriteret i årevis, så handler det ikke kun om, at Forsvaret mangler krudt og kugler, ordentlige faciliteter, udstyr, våben og alt muligt andet. Det handler også om, at mange har glemt, hvad Forsvaret er. Når krig kun opfattes som noget, der foregår i ustabile regimer, bliver soldaten og hans våben let reduceret til en unødvendighed i et stabilt demokrati.
Det er den forståelse, vi skal have gjort op med. Vores forsvar er selve udgangspunktet for vores suveraenitet. Alle dem, der gør tjeneste for Danmark, udgør til sammen det allermest grundlaeggende fundament for vores demokrati og samfund. Vores grundlov er ingenting vaerd, hvis vi ikke har en kampdygtig haer, der vil beskytte den. Som er villig til at dø for den.
Vi kan ikke genopbygge vores forsvar, hvis vi ikke samtidig genopretter den brede, grundlaeggende forståelse og respekt for, hvor essentielt Forsvaret er for vores frihed. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke har nogen nem løsning på den udfordring. Men det er afgørende, at vi igen begynder at se den danske soldat som vores fremmeste frihedskaemper.
Vi skal også gøre op med idéen om, at Forsvaret er noget, der kører i et separat spor. At Forsvaret blot er endnu en offentlig virksomhed i velfaerdsstaten Danmark, som vi kan kaste penge i alt efter behov. Derfor skal Forsvaret integreres i hver en gren af samfundet. Der er behov for, at vi får opbygget en massiv reserve af vaernepligtige, der kan mobiliseres hurtigt, når kriser og krig rykker taet på vores graenser. Lige nu har Danmark en reserve på omkring 3.000 mand. I Finland består reserven af flere hundredetusinde.
Vi har tidligere meldt ud, at vi vil oprette en stående reservestyrke på 50.000 vaernepligtige, der kan forsvare vores land, når det bliver nødvendigt. Men vi skal også have en debat om, hvordan vi taenker reserven og Forsvaret ind i resten af samfundet.
Krig har aendret karakter. Vi har ikke kun brug for soldater, der kan traede ind på slagmarken med et gevaer i hånden. Vi har også brug for ingeniører og it-eksperter, der kan forsvare os digitalt. Vi har brug for, at også håndvaerkere, sygeplejersker, laeger og alle mulige andre arbejdsgrupper står klar til at traede til.
Derfor er det afgørende, at vi taenker hele samfundet ind, når vi de kommende år styrker Forsvaret markant. Vi skal integrere Forsvaret i samfundet og vice versa. Det er en kaempe opgave, men en absolut nødvendighed, hvis vi skal vaere i stand til at forsvare os mod udefrakommende trusler.
Som land er vi ikke bare sårbare over for militaere angreb. Vi er mål for misinformation, påvirkningskampagner, angreb på forsyninger, spionage, hackerangreb og angreb på kritisk infrastruktur lige fra tilgaengelighed af fødevarer til finansielle systemer.
Vi skal bruge Forsvaret til at styrke samfundssikkerheden. Der er behov for en koordineret indsats med mere samarbejde på tvaers af myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund. Både for at forebygge angreb og for at vaere forberedt med ansvarsfordeling og planer for, hvordan myndigheder, virksomheder og borgere skal reagere, hvis vi bliver angrebet.
Vi skal bruge EU til at opnå selvforsyning inden for samfundskritiske sektorer. Det gaelder alt lige fra energiforsyning til microchips og ammunition. Vi skal forberede os på, at vi skal kunne holde stand, selv hvis vi ender med at stå alene.
Jeg tror stadig på freden. Men jeg tror ikke på, at den kommer af sig selv. Jeg tror ikke på, at resten af verden pludselig ser lyset og forstår, at vi har fat i den lange ende, når vi taler om vaerdien af personlig frihed og demokrati.
Alt det, vi holder af, kommer til en pris. Vi har bildt os selv ind, at vi allerede har betalt, men virkeligheden er, at betalingen sker løbende.
Det betyder ikke, at alle skal traekke i uniform, men det betyder, at alle skal forstå og forberede sig på, at krig ikke laengere er en utaenkelighed.