Israels ugerninger er ikke alle jøders skyld

Jøder over hele verden skal ikke tages som gidsler i den politik, som den nuvaerende israelske regering under ledelse af Benjamin Netanyahu er ansvarlig for.

Det er den israelske regering og dens støtter, der gør det farligt at vaere jøde. Så laenge de bliver ved med at koble kritik af Israel og zionisme sammen med jødehad, så laenge vil jøder – uanset at de er enige i kritikken – blive koblet til den apartheidpolitik og undertrykkelse af palaestinensere, som den israelske regering og støtter står for.

Vi husker alle Danmarks fortid, om ikke andet, så fordi vi har set ”Matador”, hvor også danske jøder blev deporteret til nazisternes udryddelseslejre. Dengang blev jøder beskyldt for alverdens dårligdomme i Tyskland, men jødehad var udbredt laenge før det i hele Europa og Rusland.

For tiden meldes der i forskellige sammenhaenge om en stigning i antisemitiske handlinger, også i

Danmark. Generelt had mod alle jøder kaldes antisemitisme. Generelt had mod alle muslimer kaldes islamofobi, og had mod folk med mørk hudfarve kaldes racisme.

Racisme er en faelles betegnelse for stempling af en gruppe mennesker pga. deres etniske oprindelse.

Det faelles er, at man ikke ser det enkelte menneske som et unikt individ, men bunker en gruppe sammen med udgangspunkt i, hvor de stammer fra, deres religion og hudfarve og tillaegger gruppen saerlige egenskaber som f.eks. naerighed, krigeriskhed, svag intelligens, religiøs forstokkethed m.m.

Nu ser vi historien gentage sig, og det er sandsynligvis på grund af den historiske forbindelse mellem Israel og jøderne, som unaegteligt er til stede. Theodor Herzl, grundlaeggeren af den moderne zionisme, sagde at »zionisme kraever en offentligt anerkendt og juridisk sikret hjemstavn i Palaestina for det jødiske folk«.

Men selvom zionismen haevder at ville sikre en hjemstavn for det jødiske folk, kan man under ingen omstaendigheder konkludere, at alle jøder også er zionister.

At vaere jøde daekker over en mangfoldighed af mennesker med vidt forskellige kulturelle og politiske ståsteder og historier, nogle religiøse i forskellige afskygninger, andre sekulaere, nogle med rødder i europaeisk, mellemøstlig, afrikansk eller anden jødisk kultur. Med andre ord mennesker, der på meget forskellig måde er borgere i de lande, de bor i.

Nogle jøder er forfulgte eller isolerede, andre er mere eller mindre inkluderede, og nogle helt assimilerede i de lande, de er født og opvokset i. Og mange jøder bor selvfølgelig også i staten Israel.

Zionismen og staten Israels påberåbelse af at forsvare og beskytte jøderne, det faelles jødiske hjem og den sikre jødiske havn er med til at tage mange tusinder af jøder som ideologiske gidsler for den israelske stats handlinger.

Når Israel og Israels sympatisører verden over forsvarer overgreb, apartheid i forhold til palaestinenserne, besaettelsen af Vestbredden og nu sønderbombningen af Gaza som et forsvar for alle verdens jøder, er de med til at fremme og naere et generelt had mod jøder og antisemitisme over hele verden, fordi ”jøderne” implicit gøres medansvarlige for Israels handlinger.

Sammenkaedningen mellem staten Israel og ”jøder” som sådan er også udtalt blandt debattører, der mener, at kritik af Israel er antisemitisme.

Det er imidlertid selve sammenkaedningen af Israel og staten Israels betegnelse af sine egne borgere som ”jøder” og ikke ”israelere”, der er grundlaget for antisemitismen, da det medvirker til at give uskyldige jøder verden over skylden for Israels handlinger.

Israel forbinder den jødiske religion med den israelske nationalitet. Israel betragter jødedom som både religion og nationalitet. Israel erklaerer sig som ”den jødiske stat”, og derfor bliver jøder i Israel behandlet bedre end f.eks. borgere med palaestinensisk baggrund. Ikke kun det – Israel betragter alle jøder verden over som sine potentielle borgere, hvor de kan få automatisk statsborgerskab.

Således bliver jøder verden over ufrivilligt forbundet med Israels nationalisme, på trods af at der er en lang historik med uenighed blandt jøder om zionisme.

Når Israel og Israels sympatisører verden over forsvarer overgreb, apartheid i forhold til palaestinenserne, besaettelsen af Vestbredden og nu sønderbombningen af Gaza som et forsvar for alle verdens jøder, er de med til at fremme og naere et generelt had mod jøder og antisemitisme over hele verden.

desvaerre ikke fra “fremmede”. EU-Parlamentet vedtog i 2017 en definition af begrebet ”antisemitisme”, som kan bruges til at sidestille kritik af Israel med antisemitisme.

Det er ikke bare en åbenlys logisk fejlslutning, men implikationen, at Israel-kritikere skulle vaere ansvarlige for jødehad, er i 2022 undersøgt grundigt af Tysklands Forsknings- og Informationscenter for Antisemitisme (Rias), som ikke finder det bevist.

Her finder de for det første ikke en ideologisk årsag til de fleste angreb. De fleste af de resterende angreb kom fra højreorienterede ekstremister (21 pct.) og konspirationsteoretikere (13 pct.), og kun 7 pct. kom fra anti-israelske aktivister.

Det er også 7 pct. for mange, men ikke noget, som kan ligge til grund for, at kritik af Israel skulle udgøre antisemitisme.

Det kommer

anklaget for folkedrab. Ikke bare i ekspertvurderinger, men også ved Den Internationale Domstol, som har afgivet en foreløbig kendelse baseret på, at det er sandsynliggjort, at nogle af Israels handlinger kan falde inden for bestemmelserne i konventionen om folkedrab, og derfor fortsaetter sagen.

Blandt beviserne, som blev brugt i sagen, var udtalelser direkte fra israelske ledere om deres hensigt. For eksempel sagde Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, den 9. oktober, at »vi bekaemper menneskedyr«, og han erklaerede, at der ville blive lukket for elektricitet, mad og braendstof til Gaza. Handlinger, som vi nu ved, at Israel gjorde alvor af.

I dag står Israel

forsøger at gøre verdens jøder ansvarlige for Israels ugerninger. Vi skal laere af historien og sørge for, at den ikke gentager sig. Verdens jøder skal ikke anklages for noget, de ikke har gjort. Så når vi i dag vil daemme op for antisemitisme og andre former for diskrimination af mindretal i Danmark, er det bedste, vi kan gøre, at lytte til og forstå de mange, isaer børn og unge, med jødisk, muslimsk, anden dansk baggrund og høre deres unikke, personlige historier og forstå dem som individer.

Onde tunger

Vi håber, at Danmark og danskerne traeder i karakter og vaerner om den selvforståelse, mange af os er vokset op med – at vi ikke skal bedømmes på andres gerninger end vores egne. Vi skal ikke acceptere, at alle verdens jøder kaedes sammen med Israels ugerninger.