Karen Frøsig efter sit 13. og sidste årsregnskab: De første år var svaere
Sydbank er i topform. Her ser bankens topchef, Karen Frøsig, tilbage på 14 år som topchef.
Hun har stået i spidsen for i alt 55 regnskaber som adm. direktør for Sydbank og mangler stadig at praesentere et mere af slagsen den 1. maj, hvor banken viser omverdenen, hvordan den er kommet igennem første kvartal 2024.
Af de i alt 56 regnskaber har de 13 af dem vaeret et årsregnskab, men hun har aldrig prøvet at repraesentere banken et år, hvor det er gået så godt.
»Jeg taenker ikke så meget over, at det snart er slut, for jeg får løn frem til udgangen af juni. Men selvfølgelig ligger det i baghovedet,« siger Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank frem til 1. juli i år.
Ifølge bankekspert Per Hansen fra Nordnet har Sydbank formentlig aldrig set mere attraktiv ud.
Det er Karen Frøsig glad for at høre. Hun vil dog ikke høre tale om, at hun har orkestreret det sådan, at hun forlader banken på toppen.
»Det lyder som et grimt ord, når du siger det på den måde,« siger Karen Frøsig.
Hun vil dog gerne indrømme, at hun har vaeret meget bevidst om, at når hun slipper tøjlerne, skal banken vaere toptrimmet.
De svaere første år
Det var Sydbank nemlig ikke, da Karen Frøsig overtog direktørstolen fra forgaengeren, Carsten Andersen, i 2010. Dengang var hun i øvrigt kun den tredje kvindelige topchef i et C25-selskab.
»Da jeg startede, var de første år ikke lette. Der lå en masse tab og ventede i bøgerne. Jeg lovede mig selv, at det skulle køre på skinner for banken, før jeg forlod den, og det er sket ved, at vi egentlig bare har arbejdet os ud af det,« siger Karen Frøsig.
Hun peger på, at Sydbank nu ser fordelene ved at have en staerk udlåns- og kreditbog, et solidt indlånsoverskud og ingen tab på kunderne.
»Samtidig har vi en marketsafdeling, som vel er vaesentlig staerkere, end den burde vaere for en bank af vores størrelse. Det er frugten af arbejdet med de lange kunderelationer,« siger Karen Frøsig.
Når du taenker tilbage, hvad har så vaeret den bedste og vaerste oplevelse som bankdirektør?
»Jeg vil svare på noget andet. Jeg vil sige, at jeg har haft et utroligt spaendende arbejdsliv, hvor det lange, seje traek har vaeret toneangivende,« siger Karen Frøsig.
Men der må da have vaeret gode og dårlige oplevelser undervejs?
»Det kan vi eventuelt tale om, når jeg faktisk er i gang med at praesentere mit sidste regnskab, men intet er jo kun sort eller hvidt. Sådan er livet jo,« siger Karen Frøsig.
En god base på Sjaelland
Hun går dog med til at komme med et par bud, da vi spørger for tredje gang. Hun naevner opkøbet af Bank Trelleborg i 2008. Det var lige på det tidspunkt, hvor finanskrisen for alvor begyndte at vise sit grimme ansigt.
»Vi blev da noget overraskede over eksponeringen mod erhvervsejendomme i denne bank, og det betalte vi en del for. Omvendt fik vi en god base på Sjaelland uden for København, som vi havde manglet indtil da,« siger Karen Frøsig.
Hun peger også på opkøbet af Tønder Bank.
»Her var også en del ting, som skulle nedskrives. På den anden side lå den i vores baghave, og der var masser af synergier, som vi kunne høste. Så på trods af udfordringer gennem opkøb har vi også fået ny forretning og nye muligheder,« siger Karen Frøsig.
Hun er ikke nervøs for, at den danske finanssektor kan vaere på vej mod en ny finanskrise, selvom amerikanske regionalbanker måske er ved at bevaege sig ud på uroligt hav.
Der er nemlig stor forskel på, hvor hårdt bankerne i de to lande er blevet reguleret, og hvordan vaerdiansaettelsen af aktiver foregår.
I USA kan bankerne eksempelvis vaerdiansaette bestemte aktiver til den oprindelige vaerdi, hvis bankerne regner med at holde på dem til udløb i stedet for at bogføre den aktuelle dagsvaerdi.
»Denne form for hold to maturity bruger finanssektoren generelt ikke i Danmark, og vi gør det slet ikke i Sydbank. Det er en stor forskel, og jeg synes, at det ser fornuftigt ud for bankerne i Danmark,« forklarer Karen Frøsig.