Bøvlede benspaend blokerer for landbrugets teknologiske smutvej til en lav CO2-afgift
Klimateknologien pyrolyse skal op i stor skala, hvis landbruget skal undgå en høj CO2-afgift. Men lige nu blive teknologien bremset af manglende lovgivning fra regeringen, lyder kritikken.
Smutvejen til en lav CO2-afgift for dansk landbrug er blokeret af bøvlede regler og bureaukrati. Sådan lyder advarslen fra eksperter og aktører, der hurtigst muligt vil have politikerne til at fjerne forhindringerne for klimateknologien pyrolyse, der har potentiale til at løse en stor del af landbrugets klimaproblem.
»Der er så mange regulatoriske barrierer på nuvaerende tidspunkt. Og så laenge reglerne ikke er på plads, bliver der heller ikke foretaget investeringer i stor skala,« siger Tobias Pape Thomsen, lektor på Roskilde Universitet (RUC) med speciale i pyrolyse.
Udmeldingen kommer blot få dage efter, at en ekspertgruppe fremlagde den laenge ventede rapport om en CO2-afgift på landbruget. Med den tidligere overvismand Michael Svarer i spidsen fremlagde udvalget tre modeller for, hvordan dansk landbrug skal bidrage til den grønne omstilling. Nu er det så op til politikerne at vaelge den endelige model, der vil komme til at definere fremtiden for dansk landbrug.
Mange grønne organisationer slås for en høj CO2-afgift på 750 kr., hvor klimagevinsterne primaert høstes ved at omlaegge og slanke dansk landbrug. På den modsatte fløj kaemper sektoren for en model med en lav CO2-afgift på 125 kr., hvor de største CO2-gevinster skal høstes fra udviklingen af nye teknologier.
Her er pyrolyse den altoverskyggende åbenbaring. Det er en teknologi til lagring af CO2 på danske marker, som har et stort potentiale både på kort og lang sigt.
I Svarer-udvalgets model med den lave afgift skal pyrolyse alene levere en reduktion på 800.000 ton CO2 i 2030. Det er ca. en tredjedel af landbrugets samlede bidrag til 2030-målet.
For at få det til at ske foreslår Svarer-udvalget at støtte teknologien med 1,15 mia. kr. om året, men det er ikke nok til at få teknologien til at blomstre, mener Charlotte Boline Jepsen, der er ledende partner i CIP Fonden.
Lovgivning blokerer
Den danske taenketank med rødder i investeringsselskabet Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) udarbejdede for nylig en omfattende analyse om pyrolyse. Konklusionen var, at potentialet er enormt, men at politikerne lige nu bremser udviklingen, fordi lovgivningen ikke er på plads.
»Politikerne er nødt til at sende et signal til virksomhederne om, at de nok skal få fjernet den regulatoriske barriere. Det er efter min mening helt afgørende, hvis man vil hente store klimagevinster fra pyrolyse,« siger Charlotte Boline Jepsen.
Pyrolyse fungerer på den måde, at man omdanner halmrester og andre affaldsprodukter til biokul, som holder på CO2’en i flere hundrede år. På den måde virker biokul som et CO2-lager, der giver en negativ drivhusgasudledning.
Biokul kan spredes ud på landmaendenes marker, men den nuvaerende lovgivning tillader ikke, at man spreder biokul, hvis det er baseret på restbiomasse fra landbruget. Til gengaeld må man godt sprede biokul, hvis det er baseret på spildevandsslam.
De første danske pyrolyseanlaeg har haft held til at få en midlertidig godkendelse, men det er ikke en holdbar model, hvis man vil have investorer til at risikere milliarder af kroner på at folde teknologien ud i stor skala, lyder kritikken.
Det er mere end to år siden, at et bredt flertal på Christiansborg satte et mål om at hente en CO2-gevinst på 2 mio. ton fra pyrolyse i 2030. Det er ikke laengere muligt på så kort tid, mener Tobias Pape Thomsen, og hvis ikke politikerne saetter turbo på lovgivningsarbejdet, misser man også muligheden for at nå de 800.000 ton i 2030.
»Det tager jo noget tid at bygge sådan et anlaeg, og det tager formentlig endnu laengere tid at få det planlagt og godkendt ude i kommunerne,« siger pyrolyse-eksperten fra RUC.
Miljøskadelige effekter
Når lovgivningsarbejdet traekker ud, skyldes det, at regeringen ønsker at undersøge mistanker om, at der skulle vaere miljøskadelige effekter ved at sprede biokul på markerne. Derfor har man sat gang i et større forskningsprojekt, som over de naeste tre år skal lever den data, som lovgivningen skal baseres på.
»Jeg er ikke selv bekymret i forhold til de former for pyrolyse, man arbejder med herhjemme, men politikerne vil gerne undersøge det naermere,« siger Tobias Pape Thomsen.
»Det er selvfølgelig fint at undersøge tingene grundigt, men hvis lovgivningen først er på plads i 2026, så er der altså ikke lang tid til at nå 2030-målet,« siger han.
På den politiske scene er isaer regeringspartiet Venstre hårdt presset i forhold til at indføre en CO2-afgift, der vil svaekke det danske landbrug. Her vil modellen med den lave CO2-afgift efter alt at dømme vaere mest spiselig, men ifølge eksperterne kraever det altså, at man får fjernet de regulatoriske benspaend.
Venstres klimaordfører, Linea Søgaard-Lidell, forsikrer da også, at partiet arbejder for at skabe gode rammer for pyrolyse.
»Det er en klimateknologi, som potentielt kan gøre en stor forskel, og vi vil gerne vaere med til at sikre, at det kan udvikles i Danmark. Det kraever også, at vi har fokus på at løse eventuelle benspaend,« svarer hun i en sms.
For nylig lød der imidlertid andre toner fra Socialdemokratiets fødevareordfører, Ida Auken, da hun advarede mod at traeffe forhastede beslutninger.
»For mig skal det gå så hurtigt, det overhovedet kan. Men vi bliver nødt til at sikre, at vi ikke spreder noget ud på markerne, som skader jorden eller giver andre vanvittige problemer,« sagde hun til Finans i begyndelsen af januar.
For landmanden Daniel Overgaard Pedersen, der har omkring 50.000 slagtesvin på sin gård i den nordjyske by Vrå, er det svaert at forstå, hvorfor politikerne er så laenge om at fjerne de forhindringer, som kan fikses ved skrivebordet.
»Det er den allerbilligste del af løsningen at få fjernet barriererne, men der er ingen, der tør, fordi alle er bange for at gøre noget forkert. Det er noget skidt i forhold til den alvorlige situation, vi står i,« siger Daniel Overgaard Pedersen.
Fokus på teknologiske løsninger
Han er helt indforstået med, at landbruget skal bidrage til at løse klimaproblemerne, og det betyder også, at sektoren skal levere CO2-reduktioner i stor skala. Men hvis man pålaegger landmaendene en høj CO2-afgift, skyder man sig selv i foden, mener han.
»En afgift på 750 kr. vil for alvor gøre ondt. Det vil betyde, at man stort set fjerner alt overskud, og så fjerner man jo også muligheden for at investere,« siger han.
I stedet argumenterer han for at skrue endnu mere op for landbrugets klimaambitioner ved at have mere fokus på de teknologiske muligheder.
»Mange glemmer, at landbruget er løsningen og ikke problemet. Det er jo sådan, at landbruget har en kaempestor CO2-støvsuger,
som man taler alt for lidt om,« siger Daniel Overgaard Pedersen.
Det handler om at bruge afgrødernes optagelse af CO2 som en del af løsningen. Det er det, der sker, når man ved hjaelp af pyrolyse omdanner biomasse til biokul. Den samme gevinst kan man opnå ved at bruge biomasse til f.eks. biogasanlaeg, hvor man samtidig opsamler CO2’en fra skorstenen og lagrer den i undergrunden.
Kombinationen af biomasse og biogas er Daniel Overgaard Pedersen ved at folde ud på et nyt stort anlaeg i Vrå sammen med teknologivirksomheden Stiesdal. I et nyt selskab vil de to aktører desuden udvikle nye kaempeanlaeg, som ifølge deres egne beregninger har et teknisk potentiale til at reducere hele 20 mio. ton CO2 – eller mere end landbrugets samlede udledninger. Det er ikke noget, der sker lige med det samme, understreger Daniel Overgaard Pedersen, da det vil kraeve massive milliardinvesteringer til op mod 40 anlaeg rundtomkring i Danmark. Men han bruge regnestykket til at illustrere, hvor stort potentialet er, hvis man taenker landbruget ind som en klimaløsning.
»Det er reduktioner, man kan opnå alene ved hjaelp af teknologi. Det vil jo vaere genialt,« siger Daniel Overgaard Pedersen.
Det er selvfølgelig fint at undersøge tingene grundigt, men hvis lovgivningen først er på plads i 2026, så er der altså ikke lang tid til at nå 2030målet. THOMAS PAPE THOMSEN, LEKTOR PÅ RUC