Nu truer nedlukning igen USA’s økonomi
De sidste detaljer omkring det amerikanske statsbudget er ikke på plads, og det truer igen med at lukke dele af det amerikanske statsapparat ned.
Historien gentager ikke sig selv, men den rimer.
Den kendte saetning fra Mark Twain kunne måske godt bruge en omskrivning, når det handler om det amerikanske statsbudget og risikoen for, at dele af statsapparatet lukker ned.
For her gentager historien sig rent faktisk, da der nu igen er risiko for, at statsansatte bliver sendt hjem, hvis der ikke kommer en løsning inden fredag i denne uge. Og praecis en uge efter er der igen en ny deadline, som kan resultere i en nedlukning.
Det er fjerde gang siden september, at risikoen for en nedlukning er opstået i verdens største økonomi, lyder det fra Nordea.
»På en måde er det en film, vi har set før, og hvor vi allerede kender slutningen,« fortaeller Simon Kristiansen, der er seniorstrateg i Nordea.
Han slår fast, at sandsynligheden for en nedlukning er lav – mere bestemt 26 pct. ifølge investorerne på investeringsplatformen Kalshi – men det kan få konsekvenser for aktie- og obligationsmarkedet, hvis den bliver en realitet.
»Finansmarkederne ser ikke ud til at vaere forberedte på, at vi ender med en laengere nedlukning. På det seneste har investorerne vaeret begejstrede for AI (kunstig intelligens, red.), som har løftet aktiemarkedet til rekordniveauer. Men vi risikerer, at det er ”højt at flyve, dybt at falde”, hvis situationen avler usikkerhed og får dem til at realisere deres aktieafkast,« fastslår Simon Kristiansen.
Men Nordea-strategen er mere eller mindre overbevist om, at man nok skal finde en løsning. Hvis man ikke lander en aftale, vil ansatte på 4 af 12 offentlige områder i USA blive sendt hjem den 1. marts, mens de resterende vil blive ramt den 8. marts.
»Forklaringen er mest af alt, at det er valgår i USA, og villigheden til at vaere partiet, der får det til at ramle sammen, er nok ikke den største. På samme tid har man de seneste tre gange landet en aftale i 11. time. Sådan bliver det sandsynligvis også denne gang,« siger Simon Kristiansen.
I Jyske Bank haelder man til, at man i Kongressen finder en løsning på budgetproblematikken, inden man når til, at de ansatte bliver sendt hjem. Hvis det ender med en nedlukning, er det dog ikke ensbetydende med, at det vil ramme amerikansk økonomi hårdt.
Tvungen ferie
Forklaringen på dette er, at der er en tradition for, at man fra politisk side bliver enig om, at de statsansatte på bagkant får udbetalt løn for den periode, hvor nedlukningen har stået på.
Dermed står man ikke med det samme med en større del af befolkningen, som er presset på finanserne og derfor skaerer ned for forbruget.
»Groft sagt svarer det til en ferie for de statsansatte. De ved bare ikke, hvor lang den bliver,« siger Kim Faester, chefanalytiker i Jyske Bank, som vurderer, at en eventuel nedlukning skal straekke sig over fire til fem uger, før det begynder at slå igennem på økonomien.
En nedlukning vil dog kunne påvirke økonomien på den måde, at det vil blive mere end svaert at åbne motorhjelmen og se, hvor godt den økonomiske motor har det. Det skyldes, at der i forbindelse med en nedlukning vil blive sat en prop i strømmen af økonomiske nøgletal fra den amerikanske økonomi.
»Man plejer at sige, at en nedlukning er en lille, våd kineser, mens gaeldsloftet er en potentiel atombombe. Vi har set nedlukninger før, og de har sjaeldent betydet noget,« siger Kim Faester.
USA vil blive presset på sin evne til at betale sine regninger, og en bankerot rykker dermed taettere på, hvis landet kommer i karambolage med sit selvindførte gaeldsloft.
Kongressen fungerer ikke
Det har vaeret oppe over ad flere omgange, og ved den seneste runde i foråret 2023 blev gaeldsloftet suspenderet frem til den 1. januar 2025.
Nogenlunde samme vurdering kommer fra Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners. Han kalder truslen om en nedlukning som følge af budgetudfordringerne »en saga«.
Konsekvenserne af en eventuel nedlukning vil ikke vaere så store, at det f.eks. vil kunne sende den amerikanske økonomi i en recession, bliver det vurderet. Men det er udtryk for, at processen i Kongressen ikke fungerer.
»Man kan godt tage sig lidt til hovedet over, at man ikke har styr på budgetprocessen i verdens største og førende økonomi. Men vi har efterhånden laert, at mens man andre steder finder en løsning fem minutter i midnat, så kan den godt blive et par minutter over midnat i USA,« siger Mikael Olai Milhøj.
At det har vist sig at vaere så svaert at få et statsbudget og de endelige detaljer på plads, viser noget om, hvor fastlåst situationen er i Kongressen i USA.
Og dansen med deadlinen kan vise sig at få direkte eller indirekte konsekvenser for kreditvurderingen hos kreditvurderingsbureauet Moody’s.
Her har man tidligere indikeret, at den politiske situation kan koste AAA-ratingen hos Moody’s, der er det sidste af de tre store kreditvurderingsbureauer, som giver USA det absolut bedste kvalitetsstempel.
»Selv uden en nedlukning kunne man godt forstille sig, at Moody’s vil nedgradere USA. Det ville jeg ikke vaere så overrasket over,« siger Mikael Olai Milhøj.
Hvis USA skulle miste AAA-ratingen hos de sidste af de store ratingbureauer, er det dog ikke ensbetydende med, at det vil fjerne interessen for amerikansk statsgaeld. Her er det langt mere presserede, at der bliver rettet op på det store underskud på de offentlige finanser, som USA kører rundt med trods en økonomi i god form.
»Vi er klar over, at det er en uholdbar situation, men på den anden side er det svaert at se, hvornår det ikke holder laengere. Vi må forholde os til det løbende, og det kommer til at fylde mere i fremtiden. Men så laenge økonomien vokser mere end statsgaelden, så er det ikke kritisk, om end det er en skygge, som haenger over USA,« siger Simon Kristensen.