På kurs mod et grønnere landbrugsland

Danmark bliver snart et af de første lande i verden til at vedtage en CO2-afgift på landbrugets udledninger. Måske kommer andre til at følge efter.

Det var tilbage i oktober 2021, at der blev indgået en historisk aftale på Christiansborg om en grøn omstilling af dansk landbrug. Men det er først nu, at der er kommet konkrete forslag til, hvordan landbrugets bidrag til at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 skal strikkes sammen.

Forslagene findes i Ekspertgruppens (Svarer-udvalgets) rapport ’Grøn skattereform – endelig afrapportering’, som blev fremlagt i sidste uge. Ikke overraskende anbefaler udvalget, at der indføres en CO2-afgift på landbruget, som skal indfases gradvist fra 2027. Dermed bliver Danmark et af de første lande i verden, som indfører en afgift på udledninger fra landbruget. Aktuelt er det kun New Zealand, som har planer om noget tilsvarende, men med virkning fra 2025.

Forslaget om en CO2-afgift på landbruget ligger i forlaengelse af den CO2-afgift for industrien, som blev vedtaget i 2022 og som indfases gradvist fra 2025. Og når det ikke er overraskende, at samme model anbefales for landbruget, skyldes det, at en afgift på produktionen har vaeret anset som det bedste middel til at reducere dens eventuelle negative sideeffekter, som f.eks. forurening, lige siden 1920, da den britiske økonom Arthur Cecil Pigou belyste problemstillingen i sit hovedvaerk ’The Economics of Welfare’.

globaliseret verden anno 2024 er naturligvis, at hvis alle andre lande ikke gør det samme, kan en afgift ramme virksomhedernes konkurrenceevne og måske i en sådan udstraekning, at de vaelger at flytte produktionen til udlandet. Det kaldes laekage, og der er endda risiko for, at forureningen på globalt plan stiger, hvis produktionen flyttes til lande med lavere miljøkrav end i dette tilfaelde Danmark.

Desuden vil afgiften i en vis udstraekning blive overvaeltet på forbrugerne i form af højere priser. Det kan give anledning til stor folkelig modstand, hvis det vedrører basale forbrugsvarer. Det var f.eks. tydeligt i Frankrig for få år siden, da regeringens beslutning om at indføre nye grønne afgifter på benzin og diesel førte til voldsomme protester fra De Gule Veste.

Det er relevante argumenter, og Ekspert

Problemet i en

gruppen har da også fremlagt tre modeller, som på forskellig vis kombinerer en afgift på drivhusgasudledninger med fradragsmuligheder og tilskud, der skal vaere gaeldende for landbruget. Det er klart, at den model, som er bedst for klimaet rammer erhvervet hårdest og fører til de største prisstigninger på dansk produceret kød, mens det modsatte er gaeldende for den model, som har den mindste effekt på klimaet.

Det er nu op til politikerne at beslutte sig for, hvilken af Ekspertgruppens tre foreslåede modeller, der skal laegge til grund for den kommende grønne skattereform for landbruget.

Det helt afgørende er dog, at der bliver gjort noget ved udledningen af drivhusgasserne og sat turbo på den grønne omstilling. Ikke alene herhjemme, men på internationalt plan. For det haster. 2023 slog global varmerekord og der har aldrig vaeret registreret så varm en januar, som tilfaeldet har vaeret det i år.

IMF har i en nylig analyse påvist, at målsaetningen om at begraense den globale opvarmning til 1,5-2 grader Celsius og nå netto-nul i 2050 kraever, at udledningen af CO2 og andre drivhusgasser reduceres med 25-50 pct. i 2030 sammenlignet med 2019. Det må i den forbindelse ikke glemmes, at kun omkring 80 pct. heraf kan realiseres med eksisterende teknologier. Resten fordrer fremkomsten af teknologier, som er under udvikling eller endnu ikke opfundet.

Det helt afgørende er dog, at der bliver gjort noget ved udledningen af drivhusgasserne og sat turbo på den grønne omstilling.

Men det er så langt fra den eneste udfordring for en succesfuld grøn omstilling. IMF vurderer således, at netto-nul målsaetningen kraever en stigning i investeringer med lavt kulstofindhold fra omkring 900 mia. USD i

2020 til hele 5000 mia. USD årligt i 2030. Til sammenligning steg verdens BNP med netop 5.000 mia. USD sidste år. Groft sagt skal en stor del af verdens forventede BNPvaekst gennem resten af 2020’erne altså gå til at sikre klodens overlevelse!

Laeg dertil, at en stigende del af de grønne investeringer - og ikke mindst i de fattigere Emerging Markets og udviklingslande - skal finansieres af den private sektor. Det er en kaempeopgave, som bare er blevet svaerere og svaerere at løfte i takt med rentens himmelflugt.

Med alle disse udfordringer og de tiltagende geopolitiske spaendinger in mente er det så meget desto vigtigere, at det internationale samfund står sammen i kampen om at redde klimaet. I denne forbindelse kan danske bidrag vise sig vigtige, fordi Danmark har en solid soft power som et grønt foregangsland.

Så hvem ved, måske følger andre lande også snart efter med CO 2-afgifter på landbruget.