Hvorfor er beskaeftigelsen ikke faldet under krisen?

Trods inflationskrisen og de stigende renter er beskaeftigelsen ikke faldet. Skal økonomibøgerne skrives om?

Stik mod alle forudsigelser fortsatte beskaeftigelsen sidste år sin himmelflugt og passerede tre mio. beskaeftigede lønmodtagere. For et år siden var der ellers bred enighed blandt økonomer om, at beskaeftigelsen ville begynde at falde i 2023. Det troede jeg også. Men vi tog fejl.

Som en kommentar til et tweet jeg skrev om den overraskende jobfremgang, spurgte Pelle Dragsted fra Enhedslisten, om der var et par økonomibøger, der skulle skrives om. Det samme spurgte tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen om før finanskrisen, da ledigheden blev ved med at overraske positivt. Belaert af historien er jeg derfor varsom med bare at svare ”ja”, men kritisk selvrefleksion er altid på sin plads.

Så hvorfor er beskaeftigelsen ikke faldet?

En vaesentlig forklaring er, at brancherne har vaeret meget forskelligt påvirket af inflationskrisen og de stigende renter. F.eks. har de stigende renter gjort ondt i byggeriet, og her er beskaeftigelsen også bremset op. Omvendt har medicinalindustrien haft gyldne dage.

Men det er ikke hele historien. En stor del af jobfremgangen har nemlig vaeret trukket af servicesektoren. Beskaeftigelsen inden for brancherne hoteller og restauranter samt kultur og fritid er f.eks. fortsat med at stige. Det er overraskende, når man taenker på, hvor meget danskernes købekraft blev udhulet, da priserne gik amok. Men der er alligevel kommet hurtigt gang i det private forbrug igen, og det skyldes, at danskernes privatøkonomi op til inflationskrisen var godt polstret.

Det står i kontrast til perioden før finanskrisen, da husholdningerne holdt en vild forbrugsfest. Da finanskrisen ramte og renterne steg, var der derfor mange husholdninger, der fik voldsomme økonomiske tømmermaend og måtte spaende livremmen ind. Så galt stod det ikke til denne gang.

Endelig er der også flere arbejdsgivere, der har valgt at holde på medarbejderne, fordi de har frygtet at mangle arbejdskraften på den anden side af den globale afmatning. Efter coronakrisen var der mangel på arbejdskraft, og hvis afmatningen i verdensøkonomien blev relativt mild, kunne der jo hurtigt blive mangel på arbejdskraft igen.

overfor et fald i antallet af faglaerte i arbejdsstyrken. Den del af arbejdsstyrken er kommet op i årene, og flere traekker sig tilbage fra arbejdsmarkedet de kommende år. Dertil kommer, at for få unge tager

Samtidig står vi

en faglaert uddannelse. Derfor har arbejdsgiverne, på trods af vigende ordreindgang, i stort omfang valgt at holde på arbejdskraften.

Disse nuancer er ikke ukendte i økonomibøgerne, men de er svaere at tage højde for, når man skal lave prognoser. Vores konjunkturmodeller er ofte relativt aggregerede og beskriver overordnede økonomiske sammenhaenge. Men under overfladen kan der vaere nogle vigtige nuancer, som vi ikke får taget højde for. Derfor skal vi have bedre øje for nuancerne i 2024 og ikke stirre os blinde på hovedtallene.