Jyllands-Posten

Favrskov Byråd får nyt parti med to medlemmer

Simon Buus Olsen og Erling Høj Sørensen skifter begge til Liberal Alliance.

- CHRISTINA S. JOHANSEN Jyllands-Postens Lokalavise­r csj@jyla.dk

I sidste uge blev Venstre i Favrskov Byråd spraengt, da de tre politikere Birgit Liin, Morten Bang og Simon Buus Olsen forlod partiet og blev løsgaenger­e. Nu har sidstnaevn­te så meldt sig ind i Liberal Alliance samme med Erling Høj Sørensen, som kommer fra Nye Borgerlige.

Erling Høj Sørensen har siden Nye Borgerlige­s kollaps i januar afventet, hvordan de sidste rester af partiet ville føre partiet videre, men nu vil han ikke vente laengere.

»Jeg har jo gået og fulgt lidt med på sidelinjen med hensyn til de kraefter, som ville fortsaette partiet. Men jeg kan ikke laengere se det for mig. Og jeg kan ikke blive ved at stå i ingenmands­land,« siger han og fortsaette­r:

»Samtidig synes jeg jo, at at Liberal Alliances politik og liberale vaerdier harmonerer godt med mine tanker og idéer. Det er en politik, jeg godt kan se mig selv i.«

Det eneste alternativ

Da Simon Buus Olsen i sidste uge meldte sin exit fra Venstre ud, havde han endnu ikke truffet en afgørelse om sin politiske fremtid, men ganske kort tid efter stod det klart for ham:

»Liberal Alliance er det eneste alternativ for mig, og efter at have talt med lokalforen­ingen fik jeg et super godt indtryk, og så var der egentlig ingen grund til at vente. Nu var døren jo lukket et sted, så skal vi også videre. Nu skal der ses fremad,« siger byrådspoli­tikeren, som faktisk var medlem af Liberal Alliance, før han meldte sig ind i Venstre.

Det er et tilfaelde, at både Erling Høj Sørensen og Simon Buus Olsen nu melder sig ind i Liberal Alliance på samme tid, men et tilfaelde, som de begge ser meget positivt på:

»Jeg har jo haft fornøjelse­n af at sidde ved siden af Erling i to år nu, og det har da ført til mange hyggelige snakke og stunder. Han virker som en god, fornuftig mand, og jeg glaeder mig til at snakke endnu mere med ham,« siger Simon Buus Olsen, som bakkes op af Erling Høj Sørensen:

»Simon og jeg har altid haft et godt samarbejde, og vi har mange faelles holdninger, så det kan ikke andet end at blive rigtig godt.«

Godt at vaere to

Erling Høj Sørensen har vaeret vant til at sidde alene i byrådet for Nye Borgerlige. Han ser nu frem til at have en at sparre med om opgaverne.

Det samme siger Simon Buus Olsen:

»Jeg ved jo fra dem, som sidder alene, at det er en hård opgave. Det er svaert at holde overblik over det hele, når man samtidig har et civilt arbejde ved siden af. Det er helt sikkert en fordel at vaere mere end en, og jeg saetter pris på ikke at skulle sidde med det hele selv.«

Kommer man til at kunne maerke, at Liberal Alliance, nu er kommet i Favrskov Byråd?

»Forhåbentl­ig. Men vi skal ikke ind og lave ragnarok – det har der vist vaeret nok af den sidste uges tid. Vi skal fortsaette med en borgerlig borgmester, også efter naeste kommunalva­lg. Det kraever også, at der kommer ro på nu, også for Lars Storgaards skyld (borgmester­en, red.). Så vi kommer ikke til at smide nogen bomber i den borgerlige lejr. Vi skal ind og vaere konstrukti­ve og samarbejde – vi kommer ikke til at saette os ud på sidelinjen. Men der kommer nok lidt mere liberale vendinger ind i byrådet,« siger Simon Buus Olsen.

Begge politikere stiller op til kommunalva­lget i 2025.

Liberal Alliances politik og liberale vaerdier harmonerer godt med mine tanker og idéer. Det er en politik, jeg godt kan se mig selv i. ERLING HØJ SØRENSEN, BYRÅDSPOLI­TIKER

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark