Den offentlige transport er fanget i en negativ spiral

I den offentlige trafik er togdriften og rutebilkørslen ”de store traekdyr” i store dele af landet. Busruterne, som regioner og kommuner står for, er under pres, og i regionerne er der pres fra sygehuse, medicintilskud, inflation og stigende priser isaer på braendstof.

I flere regioner, der står for hovedparten af busdriften, er der skåret ned på denne. En gang om året forhandler kommunerne, regionerne og staten om penge – bloktilskud - til disse områder.

Udenfor de store byer, er den da helt gal. Hvor gør det mindst ondt - ”Når krybben er tom”?

Der skaeres ofte i den offentlige trafik, og det er både i antallet af afgange og ruter både på det kommunale og regionale område for at få råd til de andre områder.

Man ser ofte at rutebusser med plads til 25-50 siddende personer kører rundt med 5-10 passagerer. Jeg ved godt, at det er personaleomkostningerne og braendstofpriser, der er de store knaster i forbindelse med landruterne. Alle politikere skriger på, at vi alle skal bruge det offentlige transportsystem, med henblik på ”den grønne omstilling”, men i stedet for at skaere i antallet af afgange og ruter, vil politikerne begynde at taenke anderledes i forbindelse med den grønne omstilling til el-busser? De kunne begynde med at satse på miniel-busser til 9-20 personer på landruterne.

mere grønt og baeredygtigt. Hvem er det så, der bliver taberne i det spil? Har folk nu også mulighed for at bruge det offentlige transportsystem – eller vil de anskaffe bil nummer to? De store tabere er folk, der ikke er selvtransporterende, og det er børnene, de unge og de gamle. De kan ikke komme til fritidsaktiviteter, familiebesøg og de aeldre har problemer med at komme ind og handle. Oveni er der lige kommet en prisstigning den 21. januar på i

Det vil vaere både

gennemsnit 10,3 % på al offentlig transport.

Det eneste sted, hvor jeg kan se der er mulighed for at bruge det offentlige transportsystem, er i storbyerne, og her vil jeg endda gå så vidt til at sige, at kun København har et tilstraekkeligt befolkningsunderlag til at man kan undvaere en bil i det daglige og benytte sig af den offentlige transport. Her er der både busser, S-tog, Metro og nu også letbane.

Første etape af letbanen i Aarhus kom til at koste ca. 4 milliarder, heraf betalte staten 47 %.

Første etape tog 83.000 bustimer om året fra eksisterende busruter for at få budgettet for letbanen til at haenge sammen. 68.000 timer kom fra ”de gule busser” – bybusserne i Aarhus – og 15.000 timer kom fra ”de blå busser”– regionalruterne.

Der blev indskraenket på mange busruter og nedlagt busruter, som ikke var i naerheden af letbanen.

Apropos letbanerne.

Letbaneselskabet ejes i dag af Aarhus Kommune og Region Midtjylland med hver en halvdel.

Passagerantallet på letbanen er estimeret til i 2030, at skulle vaere på 9 millioner passagerer om året på første etape, men der er langt til målet.

I 2022 var man nået godt halvdelen med 5,5 millioner passagerer. Forsinkelsen af letbanens 1. etape kostede 52 millioner. Det forventes, at det koster ca. 50 millioner om året at holde letbanen kørende.

Letbanens 2. etape i Aarhus skal VVM-undersøges - to nye letbanestraekninger. En letbane fra Lisbjerg til Hinnerup og en letbanestraekning fra Aarhus H til Brabrand via Banegårdspladsen, Rådhuspladsen, Bispehaven og Gellerup til Brabrand. En tredje til Aarhus Ø er ”skrottet”. VVM-undersøgelser omfatter også af muligheden for BRT-busser – el-busser, der kører i egen vognbane. 2. etape må nok forventes at komme til at koste 5 mia. kr. Favrskov

Kommune, som er med i en del af 2. etape, har sagt fra overfor projektet på grund af økonomien. Letbanens køreledninger og køremaster vil i den grad komme til at skaemme midtbyens byrum. (1)

I Odense er man også gået i gang med at lave letbane, og i København er endnu en letbane på tegnebraettet. Hvorimod Aalborg har valgt den meget billigere løsning med BRT-busser. Politikerne bør først og fremmest finde penge til at hjaelpe regioner og kommuner med at fastholde og opretholde bus- og togdriften, og ikke skaere ned på den offentlige transport.