USA’s højesteret er på vej med dom, der kan aendre internettet
USA’s øverste domstol debatterer nu en sag, som kan få omfattende konsekvenser for internettet. Beslutningen kan afgøre, om de sociale medier blive nødt til at give politikere magten over deres kommentarspor.
Da hundredvis af vrede Trump-tilhaengere stormede den amerikanske Kongres i januar 2021, sendte det ikke kun chokbølger gennem det amerikanske demokrati.
Begivenheden har nu affødt en højesteretssag, som kan få omfattende konsekvenser for internettet og isaer de sociale medier.
For højesteretsdommerne skal vurdere, om ejerne af sider som Facebook selv må moderere og slette de kommentarer og opslag, som deres brugere laegger ud på platformen.
I dag er det i overvejende grad de sociale medier selv, som saetter graenserne for, hvad de tillader på deres platforme.
Men det vil politikere i de amerikanske delstater Texas og Florida aendre på, hvis højesteret giver dem lov.
Sagen har sit udspring i flere sociale medieplatformes beslutning om at lukke den davaerende praesident Donald Trumps profiler efter stormen på Kongressen.
Trump blev helt eller delvist udelukket fra både Facebook, Instagram og Twitter – i dag kendt som X.
Ejerne af de sociale medier havde forskellige begrundelser for deres beslutning, men overordnet set argumenterede de for, at Trumps tilstedevaerelse på de sociale medier risikerede at anspore til mere politisk vold.
I de republikanskdominerede delstater Texas og Florida anså flere politikere udelukkelsen af Trump som vaerende politisk motiveret.
Kort derefter vedtog begge delstater ny lovgivning som svar på dette.
Delstaternes lovgivning
I Texas lyder loven, at ejerne af sociale medier ikke må fjerne indlaeg, som bunder i den enkelte brugers overbevisning, eller hvad vedkommende udtrykker i et givent indlaeg. Hvis de sociale medier gør dette, skal brugeren kunne sagsøge dem.
I Florida skal ejerne af de sociale medier kunne risikere bøder, hvis de udelukker politiske kandidater fra deres platforme. Ligeledes skal det vaere forbudt for sociale medier at fjerne indlaeg fra sider, som vurderes at vaere journalistiske virksomheder.
To techbrancheforeninger lagde hurtigt sag an for at forhindre delstatslovene i at blive effektueret.
Det er denne sag, som nu har nået landets højesteret.
I amerikanske medier beskrives sagen som en milepael i internettets historie, der kan få konsekvenser langt ud over Texas og Floridas graenser.
»Sagerne kan forme ytringsfriheden på nettet for en hel generation,« siger juristen Alex Abdo fra Columbia University til techmediet Wired.
For hvis højesteretsdommerne giver delstaterne medhold i sagen, kan dette givetvis tvinge de sociale medier til at tillade indhold på deres platforme, som de i dag ville fjerne.
Efter terrorangrebet mod moskeer i New Zealand i 2019, som terroristen livestreamede via Facebook, udvidede Facebook f.eks. dennes definitioner af hadefulde ytringer og bandlyste samtidig flere højreekstreme grupper fra platformen.
Får delstaterne magt, som de har agt, kan det blive op til deres politikere at bestemme, hvor graensen skal saettes for politiske ytringer på platformene.
Det er uklart, hvordan de sociale medier vil efterleve en sådan lovgivning, da platformene i deres natur har en global udbredelse.
I avisen New York Times fremgår det, at juraeksperter spekulerer om, hvorvidt de sociale medievirksomheder i givet fald vil lancere Texasog Florida-specifikke versioner af deres platforme for at undgå at skulle efterleve delstaternes lovgivning på et globalt plan.
Samtidig vurderes dette at blive en vanskelig opgave.
Rodet affaere
De sociale mediers forhold til lovgivning på et globalt plan er kompliceret, da de fleste af platformene er tilgaengelige i hundredvis af lande, som har hver deres nationale lovgivning.
Hvordan højesteretsbeslutningen i USA kan påvirke deres platforme i resten af verden er derfor uklart.
Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra SDU forklarer, at de sociale medieplatforme som udgangspunkt skal overholde loven i »de lande, som de opererer i«.
Men professoren siger samtidig, at platformene med oprindelse i USA, såsom Facebook og Instagram, har tendens til hovedsageligt at orientere sig efter amerikansk lovgivning og så betale bøderne, hvis EU f.eks. kommer efter dem.
Hvis de amerikanske højesteretsdommere giver delstaterne medhold i den verserende sag, og de sociale medieplatforme derefter slipper tøjlerne på deres moderation,
Sagerne kan forme ytringsfriheden på nettet for en hel generation. ALEX ABDO, JURIST, COLUMBIA UNIVERSITY
kan de komme i knibe i Europa, hvor ytringsfrihed generelt set er mere begraenset end i USA.
»Når de sociale medieplatforme har hovedsaeder i EU, skal de rette sig efter EU-lovgivning. Hvis ikke de gør det, kan de komme i juridiske problemer, som de allerede er. Det gør en amerikansk højesteretsdom sådan set hverken fra eller til,« siger Schaumburg-Müller.
De amerikanske højesteretsdommere forventes at traeffe en beslutning i sagen til juni.
I løbet af en fire timer lang drøftelse af sagen mandag lød der nogen skepsis over for delstaternes lovgivning fra højesteretsdommerne.
Dommeren John Roberts drog ifølge CNN tvivl om, hvorvidt lovene stemmer overens med den amerikanske forfatning, mere konkret dennes ”første tillaegsparagraf”, som bl.a. omhandler ytringsfrihed.
»Den første tillaegsparagraf handler om at begraense regeringer. Her siger regeringen, ”du skal gøre det her, du skal understøtte disse mennesker, og du skal forklare, hvis du ikke gør det”. Det er ikke den første tillaegsparagraf,« sagde dommeren ifølge CNN.