»Det er helt klart en fyring af det gamle tilsyn«

Efter Samsam-sagen burde politikerne have gjort mere for at forbedre borgernes klagemuligheder over efterretningsvaesenet, mener en professor.

»Det er en grundig oprydning efter FE-sagen, men den enkelte borger bliver ikke stillet meget bedre.«

Sådan lyder det fra Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, efter at et bredt politisk flertal onsdag eftermiddag praesenterede en aftale, der skal styrke Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET.

Aftalen, der bl.a. indebaerer, at samtlige medlemmer af tilsynet skal udskiftes, kommer efter flere skandalesager.

Det var Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), der i 2020 udsendte en opsigtsvaekkende pressemeddelelse, der fik den davaerende socialdemokratiske regering med forsvarsminister Trine Bramsen i spidsen til at hjemsende fem medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), bl.a. den davaerende FEchef, Lars Findsen. Det blev starten på FE-sagen.

Landsdommer Michael Kistrup er formand for tilsynet. Han var også formand for Minkkommissionen og en kort overgang også for den nu nedlagte Irak- og Afghanistankommission.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) afviste onsdag eftermiddag, at regeringen er utilfreds med det nuvaerende tilsyn, men Frederik Waage mener, at den nye aftale tydeligvis er en kritik af det tidligere tilsyns håndtering af skandalesagen, og at der nu skal ryddes op.

»Det er helt klart en fyring af det gamle tilsyn og et ønske om, at der nu skal startes helt forfra,« siger han.

Men fornyelsen af tilsynet kommer ikke til at stille den enkelte borger meget bedre, mener Frederik Waage, der siger, at man som borger stadig kan komme i klemme i forhold til efterretningsvaesenet:

»Borgerne har ikke noget sted at klage over efterretningstjenesterne. De kan ikke gå til Ombudsmanden, som ikke mener sig kompetent på dette område. Og så er der kun domstolene tilbage. Jeg mener, at man efter Samsam-sagen burde have gjort noget mere for at forbedre klagemulighederne. Retssikkerhedsmaessigt stiller denne aftale ikke borgerne bedre.«

I hvor høj grad styrker det tilsynet, at det nu kan holde øje med et bredt spektrum af efterretningstjenesternes opgaver?

»Det lyder som en styrkelse, men jeg vil gerne se, hvordan det hele bliver udmøntet i loven. Jeg mener, at også det gamle tilsyn havde indsigt i mange ting, som ikke blot handlede om behandling af persondata. Pressemeddelelsen fra TET i 2020, der satte FE-sagen i gang, handlede jo om meget mere end det.«

I Folketinget findes Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, det gamle Wamberg-udvalg. I dag er fem partier medlemmer, men med de nye regler bliver det syv. Hvad betyder den aendrede sammensaetning af kontroludvalget?

»Den bredere sammensaetning er en demokratisk styrkelse af udvalget. Det får en bredere legitimitet. Og det fremgår også, at folketingsmedlemmerne, der er medlem af udvalget, skal have en saerlig beskyttelse i partierne.«

Kan der vaere faldgruber ved, at kontroludvalget udvides, så flere får kendskab til de hemmelige sager?

»Det er klart, at når der er flere medlemmer, kan det betyde, at man vil vaere mere forsigtig med at dele oplysninger, så medlemmerne ikke får alle detaljer om en sag.«

Aftalen rummer et taettere samspil mellem kontroludvalget og TET, og kontroludvalget får mulighed for at anmode TET om at undersøge bestemte sager. Hvilken betydning kan det få?

»Jeg har svaert ved at se, hvordan det kommer til at aendre ret meget. Et eksempel kunne vaere, at kontroludvalget kan bede tilsynet om at tage Samsam-sagen op. Men i praksis kunne det vel også ske før. Det kan da godt vaere, at det kan give noget ekstra, at der er en gruppe folketingspolitikere, der har et saerligt ansvar for dette område. Men hvor stor en styrkelse det er, synes jeg er svaert at sige.«

De fem nuvaerende medlemmer af TET skal erstattes af bl.a. nye medlemmer med erfaring inden for udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmaessige forhold. Hvordan undgår man, at de nye medlemmer er fedtet for meget ind i efterretningstjenesten?

»Det er vigtigt, at der står i aftalen, at ikke alle medlemmer nødvendigvis skal have erfaring fra udenrigs-, sikkerhedsog efterretningsmaessige forhold, og at de skal have en fireårig karensperiode. Men det må anbefales, at det bliver skrevet ind i loven, at der skal vaere en dommer som formand, fordi en dommer ifølge Grundloven har en saerlig beskyttelse mod at blive afskediget. Den uafhaengighed gør en stor forskel.«

Fremover skal TET kommunikere med offentligheden »gennem tilsynets årlige redegørelser«, står der i aftalen. Hvorfor?

Den bredere sammensaetning er en demokratisk styrkelse af udvalget. FREDERIK WAAGE, PROFESSOR I FORVALTNINGSRET VED SYDDANSK UNIVERSITET

»Jeg ser det som en klar erkendelse af, at regeringen mener, at FE-sagen har vaeret noget rod, som startede med en meget uheldig pressemeddelelse fra TET. Det vil man ikke risikere igen.«