Landbruget mangler et kaerligt skub for at blive grønt. En afgift er den eneste løsning
Ifølge Liberal Alliance kommer Danmark ikke uden om at skulle nedlaegge nogle arbejdspladser i landbruget, hvis vi vil i mål med klimamålsaetningerne.
Fra både venstre- og højrefløjen kom reaktionerne på en CO2-afgift på landbruget vaeltende i sidste uge. Men i det liberale hjørne var der påfaldende stille.
Nu tager Liberal Alliances fødevareordfører, Carsten Bach, bladet fra munden og saetter ord på, hvordan partiet stiller sig i sagen.
I sidste uge fremlagde et udvalg af eksperter anført af professor i økonomi Michael Svarer sin endelige rapport for, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan se ud.
Rapportens tre modeller laegger alle op til, at mellem 3.050 og 8.000 landmaend må finde sig et andet arbejde. Alligevel er afgiften ifølge Carsten Bach et nødvendigt onde, man ikke kan komme udenom, hvis Danmark vil vaere et grønt foregangsland.
»Afgiftsredskabet, som er det mest samfundseffektive redskab i denne sammenhaeng, kan ikke tages i brug, uden at det har nogle konsekvenser for landbrugsproduktionen og arbejdspladserne i landbrugssektoren,« siger han.
Liberal Alliance er generelt imod skatter og afgifter, som partiet også fremhaever med sloganet: »Faerre afgifter, mere frihed,«, men det er ifølge Carsten Bach henvendt til danskernes privatøkonomi.
Når det gaelder landbruget, kan man ikke komme uden om statslig indblanding, mener han.
»Hvis der er noget, vi ønsker os lidt mindre af, så er en afgift en rigtig god idé. Hvorimod hvis der er noget, vi gerne vil have mere af, så skal vi lette skatter og afgifter,« siger han og fortsaetter:
»Det, man gerne vil gøre med en klimaafgift på landbrugsproduktionen, er netop at skabe den samme grad af frihed for alle vores produktionserhverv i Danmark, sådan at der ikke er nogen, der skal holde mere for end andre,« siger han.
I 2022 indgik regeringen en aftale om en CO2-afgift på industrien.
Carsten Bach vil endnu ikke tage stilling til, hvilken model han bedst kan lide, men han er positivt stemt over for de tre bud, der nu er lagt frem.
Også selvom det vil koste arbejdspladser.
Et kaerligt, nødvendigt skub
Flere landmaend har i den seneste tid ytret deres vrede over, at de – som de eneste landmaend i verden – bliver pålagt en afgift for deres udledninger.
Ifølge landmaendene er det slet ikke nødvendigt med en afgift, fordi de har mange gode teknologiske løsninger klar, som på sigt vil gøre dansk landbrug endnu mere klimavenligt.
Det er Carsten Bach for så vidt enig i, men tempoet er for langsomt.
Ifølge Carsten Bach er det fuldstaendig afgørende, at staten blander sig i landbruget og kommer med et incitament for netop at få indført de teknologier, landmaendene selv fremhaever.
»Vi skal tage det mest effektive redskab i brug, og det er afgiftsredskabet,« siger Carsten Bach og uddyber, at der i løbet af de seneste 10 år ikke er sket en vaesentlig forbedring i landbrugets klimaeffektivitet.
»Vi mangler det sidste kaerlige skub i ryggen for rigtigt at komme ud over rampen. Når vi ser tilbage på de seneste 10 år, så er der desvaerre ikke sket helt den samme reduktion i landbruget, som man måske havde håbet på,« siger han.
En bunden opgave
Et af de mest anvendte argumenter imod en CO2-afgift i landbruget har lydt, at dele af landbrugsproduktionen, som følge af afgiften, vil rykke ud af landet til mindre energieffektive landbrugsnationer som Polen. Men det er Carsten Bach nu ikke så nervøs for.
»Den risiko er jo selvfølgelig til stede, men det vigtigste, vi skal huske på, er, at Polen jo også har nogle klimaforpligtelser inden for EU-systemet, som det skal leve op til. Det kan godt vaere, at man i Polen vaelger at lukke øjnene for, at landbrugssektoren også har en klimapåvirkning, men det betyder så bare, at der er andre dele af samfundet i Polen, der skal stå mere for end landbrugssektoren,« siger han.
Hvordan en CO2-afgift vil ramme de mindre danske samfund og landsbyer, hvor koncentrationen af landbrug er størst, er Carsten Bach dog mere nervøs for.
»Det er jo en bekymring, jeg også selv sidder med som midt- og vestjyde, og det er selvfølgelig en mekanisme, som vi politisk skal vaere opmaerksomme på og vaere med til at understøtte, at det ikke får yderligere konsekvenser, end hvad godt er,« siger han.
Vi skal tage det mest effektive redskab i brug, og det er afgiftsredskabet. CARSTEN BACH (I), FØDEVAREORDFØRER
Men det vejer ikke tungere, end at man ikke skal kigge ind i en afgift?
»Nej, vi står over for en bunden opgave. Vi har en klimalov, som vi skal leve op til, og nogle klimamålsaetninger også i EU, som vi skal leve op til for at vaere en trovaerdig international samarbejdspartner og spiller i EU,« siger han.
Mange af de vaelgere, der tidligere har sat deres kryds ved Venstre, er i de senere år rykket mod Liberal Alliance. Carsten Bach er dog ikke bekymret for, at støtte til en afgift på landbruget kan risikere at sende nogle af vaelgerne tilbage eller videre til et andet parti. Faktisk er han mere bekymret for en vaelgerflugt, hvis ikke Liberal Alliance gik ind for en CO2-afgift.
»Jeg er måske mere nervøs for, at hvis ikke vi sikrer en samfundsøkonomisk effektiv grøn omstilling i Danmark, at det så kan give nogle andre negative konsekvenser politisk, men også samfundsøkonomisk. Jeg taenker, at det ville vaere mindst lige så upopulaert, hvis ikke vi gjorde noget,« siger han.